Indblik: Flotte finske skoletal får hjælp af lav indvandring

Integration af mange indvandrere er en stor udfordring for et lands grundskolesystem. Det kan nærmest aflæses af landes PISA-tal, hvor stor integrationsudfordringen er.

Finlands lave indvandring har stor del af æren for, at landet gang på gang klarer sig bedre end Danmark i test i matematik. Det viser ny forskning fra VIVE (tidl. Socialforskningsinstituttet).

Resultaterne fra de internationale PISA-test får altid stor opmærksomhed, fordi de fortæller, hvordan danske skoler ruster elever i 15-årsalderen til voksenlivet i forhold til andre lande. Test efter test har Finland klaret sig bedre end Danmark. Det har sendt talrige skoleforskere på mission til Finland for at finde ud af, hvad det berømte finske skolevæsen kan, som andre skolesystemer ikke kan.
Nu har danske forskere set på en anden side af samme sag og fundet frem til, at få indvandrere i Finland er en forklaring på, at Finland igennem mange testrunder har overhalet danskerne indenom.

Ser på de voksne
De danske forskere har taget udgangspunkt i de såkaldte PIAAC-undersøgelser, der minder om PISA, men starter der, hvor skolen slutter, altså med at måle de 16-65-årige.

”Det er, fordi de kompetencer, som voksne har, har en stor betydning for, hvordan det går for de enkelte personer. Hvis man har højere kompetencer, så får man højere løn, og man har også større sandsynlighed for at være i job. Og det vil sige, at i lande, hvor arbejdsstyrken har højere kompetencer, er det mere sandsynligt, at det går godt rent økonomisk og med hensyn til beskæftigelse,” siger seniorforsker Karsten Albæk, VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Forskerne satte sig for at sammenligne de voksnes kompetencer i matematik i Sverige, Norge, Finland og Danmark på baggrund af PIAAC-undersøgelser fra 2012. De fokuserede på matematik, fordi der er en klar sammenhæng imellem at have en god talforståelse og at få et job med en høj løn.

”Finnerne har igennem årene haft et højere gennemsnit i PISA end de fleste andre lande i verden, og det er også noget, man genfinder i denne her såkaldte voksen-PISA, hvor man kigger på de voksnes kompetencer,” siger Karsten Albæk.

”Det viser sig, at i de fire nordiske lande har indvandrere systematisk lavere kompetencer, hvad angår matematik,” siger Karsten Albæk.

Andelen af indvandrere i et land påvirker dermed landets gennemsnitlige resultat. Jo færre indvandrere, jo højere resultat.

Få indvandrere trækker snittet op ”Få indvandrere i Finland trækker i retning af, at Finland har et forholdsvis højt gennemsnit,” siger Karsten Albæk.
Finland har omkring fem procent indvandrere, og det får betydning, for eksempel i forhold til Sverige, der har 19 procent indvandrere, og som klarer sig noget dårligere i matematik.

”Hele forskellen imellem Sverige og Finland kan tilskrives, at der er færre indvandrere i Finland end i Sverige,” siger han.
Danmark har cirka 11 procent indvandrere. Ifølge Karsten Albæk kan flere indvandrere i Danmark end Finland begrunde omkring 65 procent af forskellen i testresultaterne.

Finske skolevæsen kan noget særligt
”Vores undersøgelse tyder dog også på, at det finske skolevæsen i hvert faldt indtil nu rent faktisk har givet eleverne en bedre talforståelse end det danske skolesystem,” siger Karsten Albæk.

Det viser sig blandt andet ved, at særligt de yngre finner i aldersgruppen 25-34 scorer langt højere i matematiske færdigheder end danskere i samme aldersgruppe. Den forskel viste sig allerede, da den nævnte aldersgruppe endnu gik i skole, og som 15-årige blev PISA-testet som de første i år 2000.
De seneste PISA-test fra 2015 viser imidlertid, at danske skoleelever har rykket sig en tak opad i matematik. Det er et godt tegn for fremtiden, da de færdigheder, man lærer i skolen, varer ved igennem hele arbejdslivet, både i ungdomsårene, men også tæt på pensionsalderen, fortæller Karsten Albæk.

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018