Her er flere af elementerne fra Løkkes store udspil

Så er det lige før at regeringen  præsenterer sit udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Det sker 1. marts, kl. 11.00 i Mjølnerparken i København, hvor otte ministre rykker ud og endelig præsenterer planen efter et nøje tilrettelagt forløb. I ugens løb er det dryppet med forslag fra planen, der indgår i VLAK-regeringens såkaldte ‘ghettopakke’, der er navngivet ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”.

Regeringen har forberedt og varmet op til dagen, siden statsministeren i sin nytårstale satte fokus på parallelsamfund og ghettoer og statsministeren har selv skruet forventningerne i vejret og omtalt sin plan som ‘historisk’.

Nogle af elementerne i planen er: 

Staten truer med at overtage ghettoer

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil have boligselskaber til at mindske parallelsamfund. Boligområder på regeringens ghettoliste skal kunne eksproprieres af staten i særlige tilfælde.

Det mener boligminister Ole Birk Olesen (LA), skriver Politiken. Det er ministeren selv, der fortæller om forslaget til Politiken. Ministeren vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund. Direktør for Danmarks Almene Boliger Bent Madsen kalder ministerens retorik for "kulørt".

"At opløse boligafdelinger med tvang er voldsomt. Det er jo faktisk familiers hjem, men jeg anser også den mulighed for at være helt teoretisk," siger han til Politiken.

Regeringen: Kommuner skal sætte ressourcestærke foran i køen til ghettobolig

Regeringen vil have flere ressourcestærke borgere i det danske samfund til at flytte ind i de udsatte boligområder.

Derfor skal det nu gøres obligatorisk for kommunerne og boligforeninger at bruge ordningen "fleksibel udlejning", hvor borgere under uddannelse eller med fast arbejde kommer forrest i køen, hvis de ønsker at bo i en lejebolig i et udsat boligområde.

Læs artiklen på dr.dk

Dobbeltstraf i udsatte boligområder.
Hvis en forbrydelse er begået i udvalgte bydele, så kan det føre til dobbelt straf. ‘Skærpede strafzoner’ betyder, at forbrydelser begået i Tingbjerg kan straffes på anderledes måder end i Thisted.
Læs artiklen på b.dk

Straf til folk på kontanthjælp:  
TV2 har fortalt historien om, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder. Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL Danmarks Almene Boliger, kan godt se, hvad regeringen gerne vil  med forslaget. Han understreger, at han ikke har set forslaget, men umiddelbart mener han, at boligselskaberne i dag allerede har mulighed for at undgå at få for mange kontanthjælpsmodtagere ind. Via fleksibel udlejning. - Hvis man benytter de redskaber, vi allerede har, så undgår man helt at komme til at stå i den situation, hvor man skal trække folk i kontanthjælp. Det er jo alt andet end lige det aller bedste, siger Bent Madsen.
Læs artiklen på TV2

Opgør mod ghettogymnasier

Berlingske kan fortælle, at regeringen nu er klar til at give gymnasierne mere frihed og større selvbestemmelse for at forhindre den etniske opsplitning af eleverne på uddannelsesinstitutionerne. »Vi ved, at der opstår kultursammenstød på gymnasier, når der er en stor andel af unge med ikke-vestlig baggrund. Det problem skal vi nu løse,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske.
Læs artiklen på b.dk

Børn skal tvinges i institution

Børn af forældre, der bor i ghettoområder, skal gå i daginstitution fra de er ét år. Ellers skal kommunen ind og kigge på om børneydelserne skal standses. Det skriver Kristeligt Dagblad. Derudover må daginstitutioner højest optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.
Læs artiklen på kristeligt-dagblad.dk

Lettere at smide familier ud af udsatte boligområder og flytte ind i udsatte boligområder

 Det skal være lettere for boligorganisationerne i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud. Boligselskaberne kan allerede i dag smide kriminelle beboere ud. Men flere af dem mener, at processen er alt for lang og omstændelig. Derfor foreslår regeringen at indføre et klarere kriterium, så ventetid på lange retssager kan undgås. Hos Brabrand Boligforening, der blandt andet har Gellerupparken, er administrerende direktør, Keld Laursen, umiddelbart positiv over for de to forslag. Han tror, at det kan være med til at få has på bandekriminaliteten i området. Men han håber ikke, at det medfører mere bureaukrati

“Det skal foregå på et ordentligt grundlag. Og hvis der ligger en lang række af bureaukratiske procedurer, og at vi skal tjekke alle lejere, før de kan komme ind, så bliver det en langsommelig affære,” siger Keld Laursen til TV 2.
Læs artiklen på TV2.dk 

Risiko for fængsel til pædagoger

Regeringen vil lade kommunerne indhente følsomme oplysninger om familier i ghettoområder, så lærere og andre fagpersoner i højere grad kan indberette om mistrivsel i sager om udsatte børn.

»Af forskellige årsager er der forskel på, hvor meget underretningspligten bliver brugt. Når vi kommer med det her initiativ om at dele data, skal der også være en konsekvens, hvis man som fagperson ikke reagerer, når der er markører på mistrivsel, der blinker,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til TV 2.
Læs artiklen på TV2.dk

Kontant belønning til kommuner

Regeringen vil øremærke en milliard kroner om året til kommuner, der får indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og arbejde.

»Vi vil gerne have, at kommunerne leverer nogle bedre resultater i forhold til at løfte integrationsindsatsen«, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til Politiken.
Læs artiklen på politiken.dk

Kommuner skal bruge data til at opspore udsatte forældre

Hvis forældre - bedømt ud fra data - opfylder en række risikofaktorer, vil de i fremtiden måske kunne se frem til en henvendelse fra kommunen med et tilbud om hjælp til at tage vare på deres barn. Regeringen vil gøre opsporing af udsatte børn på baggrund af data lettere for kommunerne, annoncerede børne- og socialminister Mai Mercado (K) tirsdag.
Læs artiklen på denoffentlige.dk

Mere politi

Politiindsatsen i de udsatte boligområder bliver styrket. Der oprettes således tre mobile politistationer, mens der ligeledes vil blive gennemført flere kontroller. På landsplan skal der desuden foretages 25 større politiaktioner i områderne i 2018-2019, skriver Berlingske.

Stopprøver i 0. klasse

Børn i 0. klasse fra udvalgte områder skal fremover bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse. Det er ifølge TV 2s oplysninger et af elementerne i det udspil mod parallelsamfund, regeringen præsenterer torsdag. Det er ikke alle landets skoler, der bliver berørt af det nye krav. Ifølge TV 2s oplysninger drejer det sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.
Læs artiklen på TV2.dk 

Afdeling 12 i Aalborg giver fortrinsret til dem med job: 'De er rollemodeller'
Det er ikke længe siden, at Aalborgs største almene boligafdeling Afdeling 12 stod på regeringens såkaldte ghettoliste.

En målrettet indsats, hvor der blandt andet blev brugt 700 millioner kroner på renovering af bygningerne, var ikke nok til at blive fjernet fra listen, så der blev taget andre midler i brug. Blandt dem var ordningen "fleksibel udlejning", hvor borgere under uddannelse eller med fast arbejde har fortrinsret, hvis de ønsker at bo i en lejebolig i et udsat boligområde. Den ordning vil regeringen nu brede ud, så den bliver obligatorisk i alle kommuner og boligforeninger. Ifølge Jens Erik Grøn, der er direktør i Sundby-Hvorup Boligselskab og ansvarlig for Afdeling 12, blev ordningen taget i brug i maj sidste år.

"Folk har fået øjnene op for, at man kan skyde genvej til en attraktiv bolig ved at blive skrevet op i afdelingen. Så frygten for, at ingen vil bo i et område, som tidligere har haft et træls stempel, passer ikke hos os," siger han.
Læs artiklen på dr.dk