Det bedste sted at stimulere aktivitet er lige uden for døren

Udearealet ved almene boligafdelinger kan med fordel formes med henblik på at fremme sundheden. Tilgængelighed har stor betydning for, om folk bliver tilskyndet til at røre sig, viser nyere forskning om fysisk aktivitet og sundhed. Jo lettere det er at komme fra ikke-aktiv til aktiv, desto mere fysisk aktivitet.

Tilmed er det muligt at give et sundhedsmæssigt løft i kraft af ude-arealet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at beboere i almene boligområder har en ringere sundhedstilstand end folk i andre boligtyper. 

”Tæt på boligen er det bedste sted. Det gør en forskel, at man kan se stedet, og at man kan se, at andre bruger det,” siger professor Jens Troelsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, som selv bidrager til denne forskning. Hans speciale er at undersøge, hvordan fysisk aktivitet i højere grad kan integreres i vores dagligdag.

Jens Troelsen oplyser, at udearealer giver masser af plads til at arbejde med aktivitetsfremmende initiativer. Han henviser her til egne undersøgelser af uderum i blandt andet boligafdelingen Stengårdsvej i Esbjerg og i Brøndby på Københavns Vestegn.

Motivation er et nøgleord i aktiveringen, mener idrætsprofessoren. Det er ikke nok at stille udstyr op på udearealet og forvente, at så sker der noget. I værste fald kan udstyret blive symbol på en fejlslagen fremgangsmåde.

”Man skal tage ud-gangspunkt i beboernes behov og ønsker. Det er dem, der forvalter udearealet, som ikke kun er et geografisk sted, men et levested,” siger Jens Troelsen og opfordrer til at sætte et lavt ambitionsniveau til en start. Det er vigtigt at opnå engagement.

”Succeskriteriet er, at folk kommer ud af lejlighederne.”

Foruden at højne den fysiske helbredstilstand er det dokumenteret, at bevægelse i grønne omgivelser medvirker til at forbedre den mentale sundhed.

ET SPÆNDENDE LANDSKAB

Sven-Åge Westphalen er konsulent i Friluftsrådet. Han er meget optaget af at gøre almene boligområder til et spændende landskab.

”Udearealet skal være aktivt appellerende og varieret,” siger han.

Hvad der kan gøre forskellen er at lave noget af arealet kuperet (”så er der også en kælkebakke til om vinteren”), plante træer til at klatre i, buske og anden bevoksning, så det bliver lidt vildt, uden at overblikket forsvinder, lave bække og små søer, som giver ro, og for eksempel etablere ”junglestier”. Apropos stier foreslår han desuden at anlægge gennemgående stier og også gerne stier, der fører ud i naturområder i nærheden.

Sven-Åge Westphalen erindrer om, at BL er medlem af Friluftsrådet, og at almene boligorganisationer er velkomne til at søge råd hos Friluftsrådet ved anlæg eller renovering af udearealer.

TÆNK I MANGFOLDIGHED!

Astrid Bruus Thomsen har som programchef i Realdania stået bag kampagnen Det gode boligliv, der inkluderer udelivet i almene boligorganisationer. Hun har hæftet sig ved en række egenskaber ved faciliteterne, der fremmer beboernes brug af udearealet.

”Udstyret skal helst være lidt udfordrende. Det behøver ikke at være åbenlyst, hvordan det anvendes. Nysgerrighed er med til at trække folk til,” siger Astrid Bruus Thomsen.

Udfordringer i landskabet er også godt. Man kan lave smutveje og omveje, for eksempel en skrænt, der skal bestiges, foreslår hun.

Desuden skal der være flere typer af opholdssteder. Ja, hun opfordrer i det hele taget til at tænke i mangfoldighed.

”Mennesker er forskellige, så der skal være en variation i faciliteterne for at ramme mangfoldigt,” siger Astrid Bruus Thomsen.

Også hun opfordrer til at involvere beboerne i hele processen med at forvandle udearealet for at ”sikre efterspørgsel” på faciliteterne bagefter og ejerskab til dem. 

.....................................................................................................................................................

HER BLIVER UDEAREALET TIL NATUR OG KULTUR PARK

Lige nu er boligerne i NordParken i Rønne omgivet af flade græsplæner, men 1. maj begynder arbejdet med at omlægge plænerne til et varieret friluftsareal, der får navnet Natur og Kultur Park. Der bliver friluftsscene, udekøkkener, små trædomer, hvor man kan søge læ, bålpladser, væksthuse og højbede samt frugttræer og bistader. Desuden bliver der anlagt en sø med dyreliv, der også fungerer som klimasikring.
NordParken-projektet blev vinder af Friluftsrådets nylige konkurrence om nye friluftsarealer i boligområdet. Med æren fulgte en præmie på 400.000 kroner. Offentliggørelsen skete, da BL senest holdt Almene Boligdage i 2017. NordParken har lidt over 600 beboere, som er fordelt i et større antal blokke fra 1950’erne. NordParken hører under Bo42, som er Bornholms største almene boligorganisation.


SUNDHEDSTILSTANDEN ER DÅRLIGERE BLANDT BENOERE I DET ALMENE

Hvis bare udearealerne kunne tilskynde me re til fysisk aktivitet! Tanken vil for mange forekomme snublende nær efter et blik på tal om sundhedstilstanden hos borgere i forskellige boformer. For folk, der bor alment, har en ringere sundhedstilstand end folk, der bor på andre måder, viser tallene, som er fra Danmarks Statistik. Således har borgere i den erhvervsaktive alder i almene boligområder lidt mere kontakt med læger og andre behandlere i sundhedssektoren på årsbasis end andre borgere i samme aldersgruppe. Tilsvarende indlægges borgere i den erhvervsaktive alder, der bor i almene bo li ger, 50 procent så ofte i sundhedsvæsenet, set over et år som borgere i samme aldersgruppe, der ikke bor i almene boliger. Og når det specifikt gælder indlæggelser for visse folkesygdomme, så sker det for folk, der bor alment, meget mere hyppigt end for resten af befolkningen. Antallet af hospitalsindlagte almene beboere er således mere end 100 procent større for diabetes - og næsten 200 procent større for lungesygdomme såsom bronchitis, udvidede lunger og astma. Sundhedstilstanden er dårligst i udsatte almene boligområder på alle parametre. Tallene fra Danmarks Statistik er bearbejdet i et partnerskab imellem BL og KL, Kommunernes Landsforening. Beregningen er offentliggjort i 2014


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018
Sektion 2