Almene beboere er mest ensomme

Mere end hver tiende beboer i almene boliger giver udtryk for, at de føler sig ensomme næsten hele tiden eller ofte.

I andre boligtyper er andelen af ensomme lavere, og den er lavest i ejerboliger, hvor cirka hver tyvende erklærer at være ensom.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som instituttet A&B Analyse har gennemført for Fagbladet Boligen.

At den almene sektor står med en udfordring, sættes i relief af et andet markant resultat fra undersøgelsen, nemlig at mange flere i det almene holder sig væk fra fællesaktiviteter sammenlignet med folk i andre slags boligområder. Det er næsten halvdelen af de almene beboere, som helt afstår fra fællesaktiviteterne.

Undersøgelsen har deltagelse af lidt over 1.100 voksne danskere, og der er taget højde for køn, alder og geografi i sammenligningen.

Helt præcis er det 11,7 procent af beboere i almene boligorganisationer, der føler sig ensomme næsten hele tiden eller ofte. Det tilsvarende tal for folk i ejerbolig er 5,3 procent, mens det for beboere i privat lejebolig og beboere i andelsbolig er henholdsvis 8,9 procent og 9,0 procent.
På et spørgsmål om, hvorvidt ensomheden påvirker livskvaliteten, svarer omkring 30 procent bekræftende uanset boligtype.

”Ensomhed er forbundet med den bredere livssituation. Andelen af sociale udfordringer er højere i almene boligorganisationer. For at komme ud af isolation og etablere sociale relationer kræver det et overskud – og at man altså ikke skal kæmpe med en række øvrige sociale og sundhedsmæssige udfordringer for eksempel,” siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden.

Han henviser her blandt andet til resultater af en undersøgelse fra i fjor af livsvilkår og social eksklusion, som TrygFonden udarbejdede sammen med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

DEN SOCIALE KONTAKT
Spørgeskemaundersøgelsen har også fokus på folks sociale kontakt – både frekvensen og arten af kontakten, fordi der er en forbindelse imellem personers sociale kontakt og ensomhed.

”Jo stærkere et social netværk en person har, og jo mere social kapital der er, hvor man bor for eksempel, desto mindre er sandsynligheden for, at personen vil føle at være ensom,” siger seniorforsker Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Med hensyn til kontakten til henholdsvis familie, venner og kolleger (uden for arbejdspladsen) er der ikke den store forskel imellem tallene for beboere i de forskellige boligtyper.

David Vincent Nielsen, konsulent på ensomhedsområdet i Ældre Sagen, siger, at snarere end kvantiteten er det kvaliteten af relationerne, der påvirker følelsen af ensomhed.

Når det gælder tæt kontakt til na--boer, har næsten halvdelen af beboere i almene boliger – nemlig 45 procent – sjældnere kontakt end nogle gange om året. Tæt kontakt rækker ud over en hilsen eller en kort samtale.
Til sammenligning har for eksempel folk i ejerbolig god kontakt til naboerne, selv om størsteparten i denne boligtype bor i hus og dermed ikke dør om dør med naboen.

MANGE TILBUD I DET ALMENE
Uanset hvordan de bor, deltager folk i nogenlunde samme omfang i faste aktiviteter i fritiden, der omfatter socialt samvær med andre. Derimod er der stor forskel på engagementet i nærmiljøet.

Således viser undersøgelsen, at 47,7 procent af beboerne i almene boligorganisationer aldrig deltager i fællesaktiviteterne i deres boligområde eller lokalområde.

Til sammenligning er det under en femtedel af personerne i alle andre boligtyper, der holder sig helt væk fra fællesaktiviteter i deres boligområde eller lokalområde.

Forklaringen på dette mønster er ikke et fravær af sociale aktiviteter for folk, der bor alment. Næsten 30 procent af beboere i almene lejeboliger svarer ja til, at der er tilbud om fælles aktiviteter i boligområdet eller lokalområdet. Det er en markant højere andel for folk i andre boligtyper.

ÆGTE INKLUDERENDE
Udfordringen er at skabe de bedste rammer for fællesskaber, som vel at mærke er inkluderende fællesskaber, siger Vibeke Koushede, som på Syddansk Universitet forsker i mental sundhed og sociale fællesskaber. Det skal ikke være en lukket fest.

”Det er vigtigt, at det er let at være med, og at alle føler sig velkommen og bibringes et indtryk af, at de kan bidrage til fællesskabet og har et medansvar for fællesskabet, uanset om deres bidrag er lille eller stort. Det er bedst med små ambitioner i begyndelsen, så det ikke virker uoverskueligt,” siger Vibeke Koushede. Hun har netop indledt et samarbejde med DAB om beboeraktiviteter og social inklusion i en almen bolig-organisation.

”Man kan eventuelt etablere små grupper, for så er alle sikret en aktiv rolle,” siger David Vincent Nielsen fra Ældre Sagen.

Ifølge Christoffer Elbrønd fra TrygFonden har indsatsen imod ensomhed størst virkning, hvis det er frivillige – det vil sige for eksempel beboerne selv – der står for de fælles aktiviteter i et boligområde snarere end en professionel organisation. Der er ”stort potentiale i naturlige, horisontale relationer,” pointerer han.Udearealet kan understøtte bestræbelserne på at lave fællesskaber, fordi der er mere plads og bedre mulighed for at bringe flere færdigheder i spil, mener Vibeke Koushede.

”Når man mødes om et konkret projekt, glider det hele typisk lettere. Det er synligt, og det kan også tiltrække andre, som følger med fra vinduerne,” siger Vibeke Koushede.

Fagbladet Boligen 2 - 2018
Sektion 2