Taastrupgaard: Vanvittigt greb at skulle ned på 40%

I løbet af foråret og sommeren i år skal de sidste af i alt 188 familier fraflytte deres lejligheder i det almene boligbyggeri Taastrupgaard. Efter planen skal der 31. august stå 188 tomme boliger i otte blokke – klar til at blive revet ned og jævnet med jorden.

For Boligselskabet AKB, Taastrup har allerede fuld gang i den store opgave, det er at transformere det mere end 40 år gamle boligområde. Det skal forvandles fra et udsat boligområder til et attraktivt boligområde, uden fast plads på den årlige "ghettoliste".

I dag er der 900 boliger, og med nedrivning af de 188 boliger forsvinder de 20 procent. Men skal Taastrupgaard, som beskrevet i regeringens udspil ”Ét Danmark uden Parallelsamfund”, yderligere skæres ned til 40 procent, ville det betyde et farvel til yderligere 352 boliger, oplyser boligorganisationen KAB, der administrerer Taastrupgaard for AKB, Taastrup.

”Der er brug for rigtig meget hjælp fra Landsbyggefonden, hvis vi skal kunne komme ned på 40 procent. Og det vil være helt ude af proportioner og et helt vanvittigt greb,” siger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

Visionær plan

Allerede med otte blokke gør man et stort indhug i området, som i stedet får flyttet den lokale folkeskole, Selsmoseskolen, ind midt i området, hvor børn i alderen 0–13 år får deres daglige gang i et nyt børnekulturhus. Planen er vedtaget af et flertal af beboerne på et stort beboermøde i efteråret 2016, efter at Høje-Taastrup Kommune og Boligselskabet AKB, Taastrup har arbejdet længe med projektet.

Og både kommunen, Landsbyggefonden og boligselskabet investerer mange millioner kroner i projektet, der også omfatter nye boliger i andre boligområder i kommunen.

Boligselskabets kundechef i KAB, Claus Bjørton, mener, at politikerne burde se med nysgerrighed på den eksisterende plan, i stedet for at tvinge et politisk mål om 40 procent igennem.

På ejendomsleder Michael Riis Nyrands kontor midt i Taastrupgaard hænger fotostater af området set oppefra med boligblokkene på rad og række.

Han håber, at det nye store børnekulturhus kan skabe trafik ind i området og åbne Taastrupgaard for andre end kun beboerne.

”Vi er ikke modstandere af at ændre i boligområderne, men der er endnu ikke evidens for, at det virker. Vi har også været på besøg i Gellerupparken i Brabrand, men vi kan jo endnu ikke se, om det hjælper, og de har et kæmpeprojekt,” siger han. 

...........................................

Jeg vil helt klart blive her i Taastrupgaard 

Jeanette Arvedsen elsker at bo i Taastrupgaard, og hun tror ikke, stedet ændres af den store ombygning.

Taastrupgaards dårlige ry er skabt i medierne, mener beboer Jeanette Arvedsen, 53 år, der bestemt ikke er tilfreds med boligområdets placering på ghettolistens mest udsatte områder.

”Der er fredeligt her, man kender hinanden, og her er mange gode aktiviteter. En ghetto er et sted med kriminalitet og skyderier, det har vi ikke her,” siger Jeanette Arvedsen.

Hun bor i en to-værelses lejlighed til godt syv tusinde kroner om måneden med alle udgifter, og hun synes, hun får meget for pengene.

”Der er rådgivning, der er klubber og sommerfester. Man får et fællesskab med,” siger hun.

Jeanette Arvedsen har boet i Taastrupgaard to gange, først i syv år fra 1986, og efter nogle år i blandt andet Sverige kom hun tilbage i 2013, fordi hun ikke ville bo andre steder end her.

”Det vil min datter heller ikke, så vi har hver vores lejlighed over for hinanden.”

Nej til nedrivning

Hun var med til at stemme om nedrivningen af de 188 boliger i midten af boligområdet, hvor der i stedet skal bygges børnekulturhus med skole, daginstitutioner og klubber.

”Jeg stemte nej. Jeg synes, det er noget pjat. Folk er jo glade for at bo her, vi bor her i årevis. Jeg tror ikke, at Taastrupgaard ændres af ombygningen,” siger Jeanette Arvedsen, der dog fortæller, at folk har lært at acceptere beslutningen.

Udsigten til at der kunne ske flere nedrivninger eller privatiseringer af blokkene, er hun ikke glad for, og hverken hende eller datteren Randi på 30 år vil flytte fra stedet frivilligt, slår hun fast.

”Men jeg ville blive rasende, hvis vi skulle købe vores egne lejligheder. Det var vi ikke råd til.”

Aktiv beboer

Jeanette Arvedsen er meget aktiv i området, hun er frivillig i Røde Kors, hvor hun hjælper med et familienetværk, og hun er frivillig i beboercafeen, hvor man kan købe varm mad, som bliver lavet på den nærliggende produktionsskole.

Hun har været jobsøgende i næsten et år, men nu skal hun til jobsamtale om et rengøringsjob på 30 timer om ugen, og hun regner med at få det, for hun har en god kontakt på arbejdspladsen og har også arbejdet med rengøring tidligere.

”Så stopper jeg med cafeen, men jeg bliver ved med Røde Kors og med museet,” siger Jeanette Arvedsen, og med museet mener hun det midlertidige projekt, som Taastrupgaard og det nærliggende Kroppedal Museum er i gang med at etablere i en af de 188 lejligheder, som skal rives ned.

Frivillige beboere er med til at etablere museet, som fra maj og til efteråret skal vise historien om Taastrupgaard, fra boligerne blev opført i 1972 og frem til i dag.