Risiko for tab af næsten 5.000 almene boliger i Københavns Kommune

Hvis kommunernes andel af grundkapital til fremtidigt alment nybyggeri stiger fra 10 til 14 procent, som er regeringens udgangspunkt i de aktuelle økonomiforhandlinger med kommunerne, betyder det ifølge beregninger, Københavns Kommune har foretaget for Fagbladet Boligen, at København står til at få en merudgift på næsten en milliard (cirka 910 mio.) kroner over de næste 12 år. Og det er en alvorlig streg i regningen i forhold til kommunens og overborgmester Frank Jensens målsætning om, at hver fjerde nybyggede bolig i København fremover skal være almen. 

”Reelt betyder det, at vi vil miste over 3.700 almene familieboliger over de næste 12 år, hvis vi ikke fremskaffer en ekstra milliard. Det gør det svært at sikre den blandede by, som regeringen selv siger, at den vil have,” siger Københavns overborgmester, Frank Jensen.

”Der er et kæmpe pres på boligmarkedet i København og mangel på boliger, der er til at betale for mennesker med beskedne indkomster. Derfor risikerer vi at presse mennesker uden mange penge helt ud af København, hvis regeringen ikke giver os realistiske muligheder for at opføre nye almene boliger,” fortsætter han.
 
Problemet endnu større
Oven i potentielt at miste næsten 4.000 boliger, som konsekvens af kommunens meromkostninger til nyt alment boligbyggeri, mister kommunen formentlig imellem 1.100-1.200 almene familieboliger, der – som følge af initiativer i regeringens ghettoudspil –  formentlig skal afvikles som almene familieboliger frem imod 2030. Og merudgiften til denne operation kendes endnu ikke.

”Det er et absolut hovedkrav i dette års økonomiforhandlinger, at vi kan bevare kommunernes grundkapitalindskud på det nuværende niveau,” siger Frank Jensen.

”For mig minder det her mere om et ideologisk korstog imod selve den almene boligtanke, som regeringen aldrig har kunnet lide, hvis vi som kommuner ikke får mulighed for at fortsætte med at indskyde den samme andel af økonomien i den almene sektor, som vi gør i dag.”