Korskærparken: Færre almene boliger til ressourcestærke seniorer med ghettoaftale

De seneste år er en ny gruppe af beboere begyndt at dukke op i Korskærparken i Fredericia. Det er husejere omkring pensionsalderen, der tager et skridt videre i livet og ind i den almene boligsektor. De lægger havehandskerne fra sig, sælger huset og flytter ind i nyrenoverede og ombyggede familieboliger. De nyder, at sneen bliver ryddet fra fortovet, uden at de selv skal svinge skovlen, og de tager gerne elevatoren, når indkøbsposerne bliver for tunge. Så betyder det mindre for dem, at Korskærparken befinder sig på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder.

”Det er en ny gruppe beboere, vi ikke så før renoveringen i Korskærparken. Lejlighederne er blevet virkelig attraktive, og denne gruppe vil gerne have et godt sted at parkere, en elevator og en altan,” siger Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia, den ene af områdets to boligorganisationer.

Færre almene familieboliger

Den positive udvikling i Korskærparken risikerer nu at blive bremset. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har indgået en aftale om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 procent i de 16 boligområder, der har stået på den såkaldte ghettoliste fire år i træk. Korskærparken er et af dem.

Hvis aftalen bliver til lovgivning, vil der fremover blive langt færre almene familieboliger til seniorer i området.

Ældrevenlige familieboliger  

De tidligere husejere flytter især ind i såkaldt tilgængelige boliger, der formelt set er familieboliger. De tilgængelige boliger udgør efter den milliarddyre renovering omkring 25 procent af de 850 lejligheder i Korskærparken. De har bredere døråbninger end almindelige boliger samt adgang til elevator, så de er lette for beboere med kørestol og rollator at bevæge sig rundt i. De er renoveret med støtte fra Landsbyggefonden, der også prioriterer, at lejlighederne bliver gennemstrømmet af lys.

Direktøren i Korskærparkens anden boligorganisation Boli.nu, Jens Christian Lybecker, fortæller, at lige nøjagtig den type boliger tiltrækker borgere uden for boligområdet.

”Det er borgere, der er meget ressourcestærke, har solgt egen bolig og valgt den her boform. På den måde sker der også en ændring i beboersammensætningen,” siger han.

Boligerne kan lejes på samme vilkår som Korskærparkens øvrige boliger. Det er blot et spørgsmål om at melde sig ind i en af områdets to boligforeninger og komme på venteliste.

”Omkring 35-40 procent af vores tilgængelige boliger har fået beboere, der er flyttet fra en privat villa. Boligerne gør det muligt at blive ældre i eget hjem og samtidig blive boende i samme område,” siger Jens Christian Lybecker.

Virker vanvittigt

Finn Muus er enig i, at den type boliger har en masse at tilbyde helt almindelige mennesker på vej ud af arbejdsmarkedet.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er vejen frem med den type boliger,” siger han.

Men den politiske aftale om at reducere andelen af almene familieboliger i området trækker i en helt anden retning.

”Det er en rigtig dårlig ide at reducere antallet af almene familieboliger i området med 60 procent. Det virker helt vanvittigt og som et spild af ressourcer, eftersom vi netop har renoveret for hen imod en milliard kroner,” siger Finn Muus.

Familieboliger ikke skyld i ghetto-stempel

Aftalen vil ikke kun betyde færre gode, almene boliger til seniorer og andre borgere i Korskærparken, der tryghedsmæssigt ligger pænt i politiets tryghedsundersøgelse. Den løser heller ikke de udfordringer, der er i området, og som især handler om, at for mange beboere mangler uddannelse og arbejde, siger Finn Muus.

”For os er det ikke boligerne, der er skyld i de her problemer, men en fejlslagen integration,” siger han.

Derfor har Boligkontoret Fredericia en boligsocial indsats sammen med Boli.nu, hvor direktør Jens Christian Lybecker tilføjer:

”Man skal fortsætte de boligsociale indsatser og fokusere på, hvem der flytter til og fra området, så der blandt andre også bliver plads til de ressourcestærke seniorer i Korskærparken i fremtiden.”

.............................................................

Kirsten og Frank solgte villaen og flyttede i ghetto

Kirsten og Frank Næssing solgte huset og flyttede ind i Korskærparken i Fredericia. De har ligesom andre seniorer fået øjnene op for områdets nyrenoverede boliger og ser stort på dets placering som et af Danmarks 16 hårdeste ghettoområder.

Kirsten og Frank Næssings liv som beboere i Korskærparken i Fredericia tog sin første spæde begyndelse for fire år siden. Dengang ejede de en villa, hvor de havde boet i over 30 år. Men en dag, da deres datter og svigersøn skulle til åbent hus i Korskærparken for at se på nyrenoverede lejligheder, tog de med.

”Jeg forelskede mig med det samme og sagde til min mand, at hvis vi nogen sinde skulle flytte, så skulle det være hertil,” siger Kirsten Næssing, 63 år.

For et halvt år siden satte ægteparret så huset til salg en fredag. Mandag var det solgt, og de flyttede hurtigt ind i en af Boli.nus lejligheder i Korskærparken, og det har de ikke fortrudt.

”Det hele er nyt og totalrenoveret. Der er vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine, og vi har udsigt over et grønt område. Der er butikker i nærheden og bus til døren,” siger Kirsten Næssing.

Lokomotivfører og salgsassistent

Kirsten og hendes mand Frank, 62, har et langt arbejdsliv bag sig. Han som lokomotivfører, og hun i slagteribranchen og som butiksassistent, de sidste 23 år i en af Coops forretninger.

”Vi er ikke gamle, min mand og jeg, men vi håber, vi skal slutte af her. Det er en fremtidssikring, at vi har valgt at bo her,” siger hun.

Derfor passer det dem også godt, at boligen er en såkaldt tilgængelig bolig. Den har brede kørestolsvenlige døråbninger og adgang til elevator, der kører helt ned i kælderen. Kirsten tager så vidt muligt trappen hver dag, men elevatoren er rar at have.

”Min gamle mor kunne ikke besøge mig i mit hus, hvor der var trapper, men her kan hun rulle lige ind med rollatoren,” siger Kirsten.

Et dårligt parti

De tilgængelige boliger er en del af den ombygning og renovering, Korskærparken har gennemgået siden 2014. De udgør i dag omkring 25 procent af de 850 boliger i Korskærparken og tiltrækker i høj grad beboere, der ligesom Kirsten og Frank Næssing har været husejere. De ser stort på, at området befinder sig på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder.

”Vi har aldrig været bange for at gå ad stisystemerne om aftenen. Der er aldrig nogen, der har forulempet mig på nogen måde,” siger Kirsten Næssing.

Det eneste, der generer hende, er, at hun selv er med til at holde Korskærparken på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste, da hun står uden for arbejdsmarkedet og er under 65 år.

”Nu er jeg på efterløn, og jeg er lidt ked af, at jeg er et dårligt parti og trækker ned i statistikken. Vi har arbejdet hele livet og betaler selv alting,” siger hun.

Men det er også det eneste minus. Frank og Kirsten har ikke brugt områdets medborgerhus så meget endnu, men det kan komme. De har dog været med på en bustur til Tyskland arrangeret af boligforeningen.

”Vi skal jo også bakke op, når de arrangerer det. Der var en del somaliske kvinder med. Det var rigtigt hyggeligt,” siger hun.

”Jeg har det rigtigt godt med at bo alment. Alt bliver holdt og er pænt. Der bliver ryddet sne. Det er bare i orden.”