Kommuners indsigt kan gå tabt i parallelsamfundsplan

Kommunerne, som har det lokale ansvar for almene boligorganisationer, er bange for at blive kørt ud på et sidespor som følge af flere elementer i regeringens parallelsamfundsudspil.

Det fremgår af et høringssvar fra KL, som er kommunernes organisation.

Særligt kritisk er KL over for de elementer i planen, hvor der bliver lagt op til, at staten overtager opgaver og mulighed for at træffe beslutninger fra kommunerne. KL fremhæver her ideen om, at staten – uden om den givne kommune – kan pålægge en almen boligorganisation, at en boligafdeling skal afvikles. I planen hedder det, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i de ”hårde ghettoområder” i den almene sektor i 2030.

”Kommunalpolitikerne kender de lokale udfordringer og muligheder og bør altid inddrages i denne type beslutninger,” udtaler Charlotte Amalie Malling, konsulent i KL, på organisationens vegne. Organisationen opfordrer til, at der findes en model, der giver kommunerne rimelig indflydelse.

Desuden indebærer 40 procent-loftet ifølge KL en risiko for, at der opstår nye parallelsamfund i andre almene boligområder – det er områder, som beboere i nuværende ghettoområder vil blive spredt til.

KL vurderer samtidig, at der ikke er tilstrækkeligt med ledige almene boliger til de op mod 11.000 familier, som skal flyttes ud af ghettoerne. Konsekvensen kan være, at der skal bygges nye almene boliger, alene som følge af regeringens plan, og det vil medføre en betydelig kommunal merudgift.

De positive indsatser

KL fastslår, at det generelt er positivt, at regeringen tager fat på den samfundsmæssige udfordring, som udgøres af, at der i visse almene boligområder rundt i landet kommer parallelsamfund og tendenser til ghettodannelse. Men KL er ikke begejstret for regeringens fremgangsmåde, hvor de ønskede løsninger skal opnås med påbud og sanktioner.

”Hvis man ønsker varige løsninger, bør løsningerne i højere grad basere sig på de positive indsatser, der allerede er iværksat i mange kommuner og boligområder, og som er forankret lokalt med udgangspunkt i de lokale erfaringer, udfordringer og muligheder,” erklærer KL’s Charlotte Amalie Malling.

KL kritiserer også finansieringsforslaget i parallelsamfundsplanen, som vil føre til en øremærkning af 12 milliarder kroner til udsatte boligområder ud af Landsbyggefondens 21 milliarder kroner.

”Der er brug for flere og ikke færre penge til renovering og forebyggende indsatser, hvis det skal sikres, at der ikke skabes nye ghettoer, og at andre dele af den almene boligsektor forfalder,” udtaler Charlotte Amalie Malling i forbindelse med KL’s høringssvar.