02. MAJ. 2018 KL. 12:29
Flertal af danskere: Lejerne skal ikke betale for ghettoplan
02. MAJ. 2018 KL. 12:29
En ny måling viser, at danskerne ikke finder det rimeligt, at regeringen vil finansiere ’ghettoplan’ med Landsbyggefondens midler.
En ny måling viser, at danskerne ikke finder det rimeligt, at regeringen vil finansiere ’ghettoplan’ med Landsbyggefondens midler
Den politiske netavis, Altinget, har fået foretaget en meningsmåling om regeringens udspil om parallelsamfund. Skal lejerne betale?
Ser man på resultaterne, som Altinget bringer 2. maj, så svarer 53 procent af danskerne at "pengene til ghettoplanen ikke bør tages fra Landsbyggefonden", mens kun 19 procent svarer modsat. 29 procent svarer "ved ikke". Undersøgelsen er lavet af Norstat for Altinget. Selv blandt Venstres vælgere svarer 37 procent nej til at bruge Landsbyggefondens midler, mens 33 procent svarer ja.
Både S og DF har tidligere meldt ud, at lejerne ikke skal blive sorteper i regeringens forhandlinger. Derfor glæder undersøgelsen også boligordfører Per Nørhave fra DF.
"Det kan ikke være rigtigt, at kun en gruppe af borgere skal betale for den indsats. Der er i forvejen en sagsbehandlingstid på flere år på renoveringssager i Landsbyggefonden, og det bliver i hvert fald ikke bedre af, at vi fjerner adskillige milliarder derfra," siger han til Altinget.
Bent Madsen, der er direktør i BL, er også glad for, at deres kritiske holdning til finansieringen afspejles i målingen.
"Vi har hele tiden sagt, at det her er en samfundsopgave. Det har statsministeren i øvrigt også sagt. Så jeg er glad for, at der også bredt i befolkningen er enighed om, at det her er en samfundsopgave, og det derfor ikke kun er dem, der bor i en bestemt boligform, som skal betale for det," siger Bent Madsen.
Læs artiklen på altinget.dk:
Flertal af danskere: Lejerne skal ikke betale for ghettoplan
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværk