Arkitektforening: Kamp mod ghetto-dannelser bør tage afsæt i lokale forhold

Arkitektforeningen mener, at det er en forkert fremgangsmåde at nedrive boligblokke i særligt udsatte almene boligområder for at gøre op med ghettodannelse i yderste fald, sådan, som regeringen lægger op til i sin parallelsamfundsplan.

Der skal en kombination af tiltag med afsæt i lokale forhold til, udtaler Akademisk Arkitektforening i et høringssvar. Akademisk Arkitektforening er Arkitektforeningens formelle navn.

”Det er afgørende at tage udgangspunkt i fysiske og sociale forhold i det enkelte boligområde,” erklærer Annette Blegvad, konstitueret direktør for Arkitektforeningen.

Arkitektforeningen henviser som begrundelse til konklusionerne i foreningens egen bog ”Arkitektur der forandrer – Fra ghetto til velfungerende byområde” fra 2008, evidensrapporten om ”sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder” fra 2014 samt efterfølgende undersøgelser, der peger i samme retning.

En vilkårlig overgrænse

I sit høringssvar udtrykker Arkitektforeningen forundring over, at regeringen kæder ghettodannelse sammen med andelen af almene familieboliger i et område. I regeringens plan hedder det, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i de ”hårde ghettoområder” i den almene sektor i 2030.

Foreningen fastslår, at det ikke er boligtypen i sig selv, der er problematisk.

”Arkitektforeningen ser gerne, at fokus i udviklingsplanerne udvides fra et simpelt og ensidigt procentuelt mål om at nedbringe andelen af almene familieboliger til også at rumme egentlige forslag til fysiske og sociale tiltag, der skal bidrage til at vende den negative udvikling i en udsat boligforening,” udtaler Annette Blegvad.

Beboere bør høres

Arkitektforeningen advarer samtidig mod politiske pålæg, der skal bekæmpe parallelsamfund, hvis der åbnes mulighed for at gennemføre indgrebene uden om beboerdemokratiet.

”Dialog med beboerne og beboernes ejerskab og ret til at blive hørt er vigtige i alle omdannelsesprocesser,” indvender Annette Blegvad.

Ydermere erklærer Arkitektforeningen sig som modstander af, at en stor del af Landsbyggefondens midler ifølge parallelsamfundsplanen skal øremærkes til indsatsen i udsatte boligområder, fordi det vil efterlade færre penge til vedligeholdelsen i resten – og dermed kan svække andre, ellers velfungerende, almene boligområder, så de med tiden risikerer at blive udsatte boligområder.