16. JUN. 2018 KL. 10:59

Strid om stopprøver på skoler i udsatte boligområder

img_0096.jpg

Signe Schlichtkrull

Østjyske skolefolk og politikere diskuterede stopprøver på skoler med over 30 procent børn fra udsatte boligområder

Mange tosprogede elever klarer sig dårligere end deres jævnaldrende kammerater, og det er et problem. Så langt var politikere og skolefolk enige, da de på Folkemødet satte fokus på regeringens aftale om indsatser mod parallelsamfund på skoleområdet.

”Vi har ikke knækket koden i forhold til at løse det problem,” sagde Thomas Medom, Rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune.

En af indsatserne er, at elever i 0. klasse på skoler med over 30 procent elever fra udsatte boligområder skal bestå en sprogprøve, før de får lov til at rykke op i 1. klasse.

Kærlighed og stopprøver

Aarhus Lærerforening stod bag debatten, hvor den tidligere borgmester i Randers, Michael Aastrup Jensen, der nu sidder i folketinget for Venstre, forsvarede stopprøver.

”Hvad er alternativet? Vi sikrer, at når børn kommer i skole, så kan de dansk. Jeg ønsker, vi har et inkluderende samfund, hvor alle har samme vilkår senere i livet. Derfor forstår jeg heller ikke, at man siger, at man kan nå det samme uden tvang. Vi gør det her ud fra en kærlighed til folkeskolen,” sagde Michael Aastrup Jensen.

Men det var ikke det, formanden for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard, kaldte kærlighed. Han foreslog flere andre indsatsområder, blandt andet et tættere samarbejde med forældrene og to lærere i undervisningen.

”Jeg tror også, at frit skolevalg og ændret skolestruktur er noget af det, man kan tage fat på politisk,” sagde han.

Rådmand Thomas Medom er selv tidligere lærer på Tovshøjskolen i Gellerupparken, en del af byen, hvor en gruppe børn hver dag bliver kørt i busser til andre dele af byen.

”Jeg vil gerne væk fra at busse børn rundt og have mere blandede skoler, sagde Thomas Medom.

Succes på trods

En af de skoler i Aarhus, der har succes med at løfte eleverne, er Søndervangskolen i Viby Syd. Her har Line Møller Daugaard, ekspert i flersprogethed, fulgt den samme klasse i 10 år hele vejen gennem grundskolen. Kun otte af klassens 25 elever har gået på skolen siden 0. klasse.

”Der er et stort flow af elever i de her områder af mange forskellige årsager,” sagde hun og lagde vægt på, at samarbejdet med forældrene var vigtigt.

”De har forældre vil deres børn lige så meget som andre forældre. Vi er nødt til at genoverveje den måde vi møder forældrene på,” sagde Line Møller Daugaard.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Morten Homann Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”
25674507 D842 4C1e 8544 B375c77970d3 ”Frederiksbergs grimmeste facade” vinder Renoverprisen
IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
Løb Ml Husene Gellerup 18092021 3415 113428 Se billederne: Løb Mellem Husene afviklet i Aarhus og København
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Foto Holger Anderson 42 Opråb fra landets 5 største byer: Lovgivning om børnepasning virker modsat
Foto Holger Anderson Mundbind Turister1 Analyse: Almene boliger skaber plads til alle i de store byer
Se alle artikler ( 2153 )

0

Læseliste