Hvordan bygger vi ghettoerne op?

Hele 17 arrangementer på Folkemødet 2018 handler om ordet ‘ghetto’. Regeringens udspil mod parallelsamfund har i den grad sat sig i debatten og afspejles i et stort antal arrangementer. Således også på Politikens scene i Nørregade i Allinge. Her var det Politikens nye netmedie ‘Politiken Byrum’, der sammen med Rambøll satte scenen for, lad os bare sige det, endnu en debat om landets udsatte boligområder. Hvad skal der til for at skabe attraktive byer for mennesker at leve i, lød spørgsmålet. 

Under en stegende middagssol bestod panelet på scenen af byudvikleren, boligchefen, arkitekten, beboeren og bystrategen. Anne Velling Christiansen, adm. direktør, by- og kulturforvaltningen, Odense Kommune, Jesper Kurdahl Larsen, boligsocial chef, Gellerup/Toveshøj, Aarhus Kommune, Ditte Rode, arkitekt MAA, Rambøll, Søren-Emil Stenkjær Schütt, beboer og næstformand, AKB Lundtoftegade, København, Henning Winther, konsulent, Byrumklang og Camilla Hegnsborg, Bestyrlsesmedlem, BL - Danmarks Almene Boliger.

Rundturen begyndte i Vollsmose. Borgerne efterspørger tryghed, men får den fortsat ikke. Der blev henvist til en ny måling, hvor graden af tryghed var faldet fra 70% til 60%. 

“Der er reelle problemer i Vollsmose, og det er selvfølgelig ikke godt at der er stigende utryghed. Regeringens plan kommer til at rykke noget. Vi arbejder med det, der kaldes ‘den sidste Vollsmoseplan’ med infrastrukturplan om at åbne Vollsmose op. Det er en bydel, der er omkranset af fire veje. Den firkant skal åbnes op. Håbet er at få letbane derind, men vi får brug for hele tidsplanen frem til 2030. Som det ser ud nu, så skal der nedlægges 2.000 boliger, men vi skal også bygge nyt. Vi er nødt til at tro på, at dette kan lade sig gøre,” sagde Anne Velling Christiansen, adm. direktør, by- og kulturforvaltningen, Odense Kommune.

Herefter blev der spurgt til om så store omdannelser og renoveringer kan gå ud over beboerdemokratiet. 

“Vi er nødt til at tænke anderledes end det traditionelle beboerdemokrati, som ofte handler om de enkelte afdelinger. Det er ikke nok her. Det er en helhed, der skal tænkes i, så vi skal have andre processer, men det skal selvfølgelig ikke foregår henover hovedet på beboerne,” sagde Anne Velling. 

Fra beboeren Søren-Emil Stenkjær Schütt, der er beboer og næstformand i AKB Lundtoftegade i København lød der bekymring over regeringens ghettoplan. Den stigmatiserer. Og så blev han provokeret af udtalelelsen fra Odense.

“Det provokerer mig da helt vildt at høre sådan noget, fordi jeg jo som beboer syntes, at vide bedst om, hvordan de her områder skal fungere og kan udvikles. Jeg bor selv i Lundtoftegade i København, som er en ghetto, men sådan oplever ingen af os der bor der. Jeg bor ikke et sted, der har brug for hjælp. Vi er ikke udsatte, men vi er udsat for noget. Det store problem for os, er at ghettoplaner kan sætte stopper for de positive ting, vi har gang i,” lød det fra Søren-Emil Stenkjær Schütt. 

Henning Winther, som er konsulent i Byrumklang og tidligere boligsocial chef i Gellerup, fortalte om en opgave, han i øjeblikket laver i Esbjerg for et boligomårde på Stengårdsvej. Projektet er en del af ‘Fremtidens Stengårdsvej’, hvor han sidder og skitserer på, hvordan området kan nedbringe antallet af familieboliger til 40%. 

“Det er en kæmpe matematisk øvelse og lejligheder skal omdannes til ungdomsboliger til seniorboliger, noget skal rives ned. Meget skal i spil, og hvor skal de mennesker så flytte hen. Udspillet og planen er i sig selv meget utryghedsskabende og eksponerer øvelsen her også, men planen skal også få boligorganisationerne til at få hånden på kogepladen, så der kan ske noget,” sagde Henning Winther.

Så simpelt er det ikke, lød det fra Camilla Hegnsborg, formand for BL’s 1. kreds.

“Ting tager simpelthen tid. Vi har jo netop nedbragt antallet af udsatte boligområder, men det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Vi er i fuld gang, men ville gerne kunne renovere endnu mere,” sagde Camilla Hegnsborg.