Forebyggelse af kriminalitet i varmt telt

Spørgsmålet er godt: Hvad gør vi med kriminaliteten i de udsatte boligområder. Det var Det Kriminalpræventive Råd, der stillede spørgsmålet i dets varme telt på Nordlandspladsen i Allinge til et bredt panel af personer, der arbejder med spørgsmålet i deres hverdag. 

Udgangspunktet for debatten i teltet er regeringens såkaldte ‘ghetto-udspil’. Et udspil, der indebærer både økonomiske sanktioner mod forældre, nedrivning af boligområder og særlige strafzoner, hvor man kan straffes dobbelt for sin forbrydelse. 

Ideen med snakken var at komme ind bag betonen i de udsatte boligområder. Og der gik da heller ikke lang tid, før alle otte i panelet var enige om, at udspillet på mange områder stigmatiserer de beboere, der er i områderne, men samtidig også sætter ord på nogle af de udfordringer, der også er. Ordstyreren Rushy Rashid, kendt som radiovært på Radio24Syv, bad deltagerne nævne to gode ting ved forslaget. 

Formand for BL - Danmarks Almene Boliger, Palle Adamsen, fik som den første ordet: 

“Fokus på politiet er godt, men udspillet taler om mobile politienheder, der kan rykke ud. Det kan diskuteres om det er løsningen. Vi ser gerne synligt politi og et nærpoliti, der kan skabe relationer, forebygge og klippe fødekæden mellem de hårde og bløde kriminelle. Vi ved, at det virker. Et andet godt punkt er fokus på børnene. Det er meget vigtigt, at de klarer sig godt i dansk og matematik. Det er adgangsbilletten til uddannelse og til fællesskabet. Men jeg forstår ikke kravet til 16 af områderne, hvor man skal reducere 60% af familieboligerne. Det er ikke noget, der flugter med den velfærdspolitik, vi normalt fører herhjemme,” sagde Palle Adamsen.

“Mere politi er godt, hvis det har et præventivt sigte. Politiet skal jo forhindre kriminalitet. Men forslaget krænker også retsfølelserne. Eksempelvis forslaget om strafzoner, hvor man som borger i et bestemt område kan straffes hårdere end i andre områder,” supplerede Henrik Dam, formand, Det Kriminalpræventive Råd.

Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i BO-VEST, kommenterede herefter på regeringens plan. 

“Finansieringen landede godt i ghettoplanen. Det negative er jo at det er sådan en one size fits all, når det gælder reglen om de 16 boligområder, hvor man skal reducere til 40% familieboliger. Det er problematisk. Virkeligheden er jo, at det er samfundsproblemer og ikke almene problemer, og så følger der en stigmatisering med.”

En tilhører, Lise, rejste sig op og gav sine kommentarer til regeringens plan, som hun mener er skabt i et parcelhus-område. Selv bor hun i Korskærparken i Fredericia, som er landet på regeringens hårde ‘ghettoliste’:

“Der mangler en dialog med os, der bor i områderne. Jeg kan slet ikke genkende den virkelighed,” lød det.

“Jeg ser også planen mod parallelsamfund som et politisk fyrtårnsprojekt. Der er gode ting i det og et fokus på udfordringer, men vi ved jo også, at folk er glade for at bo i områderne. Ser du udfordringerne indefra, så ser det meget anderledes ud end udefra med det politiske blik. Der er jo kommet flere studenterhuer, kriminaliteten er faldet og det går fremad,” sagde Palle Adamsen.

I panelet var Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør, BO-VEST, Qasam N. Ahmad, formand for Region Hovedstadens udvalg for forebyggelse og sammenhæng, Alternativet, Henrik Dam, formand, Det Kriminalpræventive Råd, Helene Toxværd, Formand, LLO - Lejernes Landsorganisation, Gustav Z. Brade, projektchef, RealDania, Rosa Lund, MF og Retsordfører, Enhedslisten.