07. JUN. 2018 KL. 14:39

Almene boliger lander godt i økonomiaftale

img_4271.jpg

KL.DK

KL og regeringen har indgået en økonomiaftale for 2019, og den er positiv for de almene boliger. Fokus på de lidt mindre boliger. 

KL og regeringen har torsdag den 7. juni indgået en økonomiaftale for 2019. Aftalen indebærer et løft på serviceudgifterne på 1,7 mia. kr. til at imødegå det demografiske pres samt et anlægsniveau på 17,8 mia. kr. Derudover videreføres finansieringstilskuddet.

”Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale med regeringen, som giver økonomi til de stigende udgifter til velfærd, et forhøjet anlægsniveau og en videreførelse af finansieringstilskuddet. Det har været KL’s hovedkrav i forhandlingerne,” siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard, om den økonomiaftale, som regeringen og KL torsdag har indgået. Kommunernes serviceramme løftes med 1,7 mia. kr. og udgør dermed 251,9 mia. kr. i 2019.

Læs aftalen imellem KL og Finansministeriet her

En af de store knaster i forhandlingerne har desuden været det såkaldte grundkapitalindskud, som er den andel af nybyggeri i den almene sektor, som kommunerne skal finansiere. Her var det regeringens udgangspunkt, at indskuddet skulle hæves til 14 pct. Den endelige aftale indebærer, at grundkapitalindskuddet vil være imellem 8 og 12 pct. for familieboliger, afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse. Samtidig bliver det 10 pct. for ungdomsboliger.

”Det er afgørende for kommunernes muligheder for at finansiere alment boligbyggeri, at grundkapitalindskuddet fastholdes på et stabilt, lavt niveau. Usikkerhed medfører tilbageholdenhed, og det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor bl.a. ghettoplanen betyder, at vi skal bygge et stort antal nye almene boliger. Vi fastholder nu et stabilt niveau og giver desuden mulighed for, at de mindste boliger kan opføres endnu billigere,” siger Jacob Bundsgaard.

Også hos medlems- og interesseorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger er der tilfredshed med aftalen. Samlet set stiger den ikke, men fastholdes på 10 pct. samlet set. For ældre- og ungdomsboliger er grundkapitalen fremover på 10 pct. Familieboliger deles op i tre kategorier. Er boligen under 90 kvm., så nedsættes grundkapitalen til 8 pct. Er boligen imellem 90 og 104 kvm., så er grundkapitalen fortsat 10 pct., og for boliger på 105 kvm. og mere er grundkapitalen 12 pct.

"Aftalen er en sejr for fornuften. Grundkapitalen fastholdes samlet set på 10 pct. På den måde undgås, at kommunerne presses til at 'hamstre', som kan være skadeligt for byggeriet. Og så er det afværget, at alment byggeri går i stå fremover. Samtidig lægges der op til, at boliger under 90 kvm. får reduceret grundkapitalen til 8 pct., hvilket hænger godt sammen med behovet for lidt mindre boliger," siger Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste