Museum på lånt tid

Lejligheden nr. 99, 1. tv., i Taastrupgaard har siden 1972 været rammen om familieliv her i forstaden Høje-Taastrup på den københavnske vestegn, hvor nybyggede moderne, almene boliger skød op og udfyldte de bare marker i den såkaldte ”Fingerplan”. 

Høje-Taastrup ligger i pegefingeren, kan man høre, når man i dag besøger lejligheden. Nu er beboerne flyttet ud, og i stedet er her indrettet ”Taastrupgaard Museum – et museum i en lejlighed”, hvor man kan opleve stedets historie og beboernes fortællinger om at bo og vokse op her i blokkene. 


Randi Arvedsen er vokset op i Taastrupgaard og har bidraget til udstillingen med sit glansbilledhæfte. Hendes mor bor her også, at de har begge deltaget i arbejdet med at oprette og drive museet.

Beboernes egne ting

Det kulturhistoriske Kroppedal Museum har sammen med beboere indrettet udstillingen med genstande og historier fra de 46 år, som de 1.000 boliger har ligget her. For nu skal otte af blokkene rives ned, og den lokale Selsmoseskole flytter sammen med et nyt børnekulturhus ind midt i boligområdet. 

”Det har været et dogme for os, at alle genstande i udstillingen er originale her fra Taastrupgaard,” fortæller museumsinspektør Mads Thernøe fra Kroppedal Museum.

Sammen med beboerne Jeanette Arvedsen, hendes datter Randi Arvedsen og Conny Berling har han tilrettelagt udstillingen, mens en række andre beboere har deltaget, og mange har bidraget med genstande og billeder fra deres liv her. 

”Det er også beboere, man møder, når man besøger stedet. Det er væsentligt, at det er deres historier, man hører,” siger Mads Thernøe. 

Høje-Taastrup ligger i pegefingeren, kan man høre fra filmrummet. Museet fortæller de besøgende om områdets historie og har fået lavet en lille film med klip fra både gamle kommune-film og nye klip med beboere her fra boligområdet.

De positive historier 

Randi Arvedsen, 33 år, har selv bidraget med sin bog med glansbilleder, fra hun var 6-7 år. Hun er vokset op her og er som voksen flyttet tilbage, hvor hun til sin overraskelse opdagede, at børnene i Taastrupgaard stadig leger med glansbilleder.

”Det er måske noget særligt for Taastrupgaard,” siger hun. 

”Vi ved godt, at vi her fortæller udvalgte sider af Taastrupgaards historie, og at der er beboere og oplevelser, som ikke er med. De problematiske historier er så rigeligt blevet fortalt andre steder,” siger museumsinspektør på Kroppedals Museum, Mads Thernøe, som her står i rummet med de seks beboerhistorier.

Da AKB Taastrup byggede boligerne, var det i forventning om, at familier fra middelklassen ville flytte ind. Men da boligerne stod klar, var Familien Danmark på vej i parcelhus, og i stedet endte Taastrupgaard, ligesom andre almene boligområder, med tomme lejligheder og med tiden en skæv beboersammensætning. 

”Vi fortæller udvalgte sider af Taastrup­gaards historie her, og de problematiske historier er så rigeligt fortalt andre steder. Her giver vi plads til at fortælle, at her også sker mange andre ting,” siger Mads Thernøe.

Sommerfester og skolekærester

Nogle af de gode fortællinger kan man opleve i rummet med seks udvalgte beboere, som fortæller om dem selv, og hver har udvalgt en genstand til udstillingen.

Her er for eksempel Conny Berling, som har boet her siden 1973. Hun har sit strikketøj udstillet, for det følger hende altid med rundt til møder og sammenkomster. 

Conny Berling fortæller om de sommerfester, som før i tiden bandt beboerne sammen og skabte et godt fællesskab.

Udstillingen viser emner som: ”Børnenes Taastrupgaard”, ”De første beboere” og ”Foreningsliv og socialt engagement”. Her er saxofon fra orkesteret HOPE, en fodboldtrøje fra den lokale fodboldklub og en parabol, som er doneret af en tyrkisk beboer.

I stuen står også en stol fra skolen, hvor en pige med et navn, der begynder med L, i 1980’erne med store bogstaver og utallige hjerter på den gule stol har erklæret en ”Jesper K” sin store kærlighed. 

”Sådan en genstand fortæller en masse kulturhistorie, nærmest mere end Guldhornene,” siger en begejstret museumsinspektør Mads Thernøe.

Men også fremtidens Taastrupgaard har fået sit eget rum på museet, så man kan se, hvordan området kommer til at se ud, når både blokken og museet er væk. 

Fagbladet Boligen nr. 4 - 2018