Sådan ser boligmarkedet i Europa ud lige nu

Væksten er tilbage på det europæiske kontinent, men der er stor forskel på vækstbilledet imellem de europæiske lande. Et generelt træk på boligmarkederne er, at der er et stigende pres på boligmarkedet i de større byer. Hjemløshed er et stigende problem, og der ses også en udvikling i retning af større ulighed.

En rapport fra Housing Europe, som udkom i oktober, ”The State of Housing in the EU 2017”, har kigget nærmere på tilstanden omkring social housing – det, vi i Danmark kalder almene boliger – i Europa. 

I Storbritannien og i Sverige er huspriserne nu højere end før finanskrisen i 2008, og billedet i de fleste lande er, at huspriserne stiger mere end indkomsterne. I Grækenland, Portugal og Spanien er situationen noget anderledes, og finanskrisen har efterladt sig dybe spor, både på bolig-markedet og arbejdsmarkedet, hvor særligt de yngre står i en meget vanskelig situation. 

”Sammenlignet med mange andre lande trak finanskrisen ikke så dybe spor i Danmark, og netop den almene boligmodel bidrager til stabiliteten. Der er stor stabilitet omkring finansiering og husleje, og vi har med mange renoveringer været med til at stimulere økonomien, også i nedtursårene,” siger Natalia Rogaczewska, der er Public Affairs chef i BL og formand for social affairs-udvalget i Housing Europe. 

Syv tendenser slår igennem

Rapporten opremser syv tendenser. Væksten resulterer i stigende huspriser. Bolig-ulighed og indkomst-ulighed forstærker hinanden. Boligen er blevet den største udgiftspost for europæerne, og der ses stigende hjemløshed. Presset på boligmarkedet i og omkring de større byer er stigende, men det går forholdsvist langsomt med at bygge flere boliger. 

”Udfordringen med at bygge flere boliger med en ”betalelig husleje for almindelige mennesker” ser vi overalt i Europa. Samtidig er der en bred erkendelse af, at den blandede by er god for sammenhængskraften i samfundet og bidrager til øget økonomisk vækst og velstand, også på energi- og klimasiden. Derfor er det super fornuftigt, at vi herhjemme har fået en planmæssig mulighed for minimum 25 procent almene boliger – og i en international kontekst kan vi se på antallet af delegationer fra andre lande, som kommer til Danmark for at lære om den danske almene boligmodel, at man også udefra synes, at den danske model giver rigtig god mening,” siger Natalia Rogaczewska, som peger på, at der er et stort eksportpotentiale at hente i dele af den almene boligmodel – særligt inden for tilgængelighedsområdet.

En alvorlig trend, siger rapporten, er, at nybyggeriet heller ikke er kommet ”up to speed” i mange lande. Boligomkostningerne i større byer vokser meget hurtigt, hvilket betyder, at det i stigende grad er sværere at finde en bolig det sted, hvor der er mulighed for at få job. 

”Rapporten er et vigtigt dokument, fordi det giver en samlet temperaturmåling på, hvor vi som europæisk sektor står. Adgang til boliger, som er til at betale, er en afgørende del af de enkelte landes økonomi, og dermed EU’s samlede velstand. Housing Europe alene repræsenterer godt 26 millioner husstande, så det er en samfundsinvestering, som skal tages alvorligt,” siger Natalia Rogaczewska.

Overblikket i rapporten vurderes så nyttigt, at det på nordisk plan er besluttet at lave en tilsvarende for medlemmerne af den nordiske paraplyorganisation for almene NBO – Housing Nordic, hvor BL varetager formandsskabet. Organisationen repræsenterer godt 2,5 millioner husstande i Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark.


Fagbladet Boligen nr. 1 - 2018