Indblik: Kære minister - lad os tvangsfjerne bandebørn

Politiet prøvede også

Brevet til Mai  Mercado  var kulminationen på års frustration hos både kommunale myndigheder og politi i forhold til de kriminelle familier.

Allerede i marts 2015 var politiet i Odense så frustreret over ustandseligt eller rettere i generationer at skulle tilbage til de samme familier for at finde de skyldige bag en omfattende vifte  af alvorlig kriminalitet, at etaten selv gik ind i at finde løsninger på problemet.

”Vi holdt et stort møde en lørdag, hvor vi  forsøgte  at overbevise familier i Vollsmose med anden etnisk baggrund end dansk om, at de skulle stille op som plejefamilier for børn med anden etnisk baggrund, der havde brug for at blive fjernet fra hjem, der var præget af omsorgssvigt og kriminalitet,” forklarer tidligere direktør for Fyns Politi, Poul Løhde. 

”Kriminaliteten ville fortsætte igennem generationer, hvis ikke børnene lærte andre normer at kende end dem, kriminelle fædre, onkler og storebrødre lærte dem,” fortsætter han. 

Der bor over 9.000 mennesker i Vollsmose. Fyns Politi vurderer, at der højst er 150-200 kriminelle med bopæl i Vollsmose.

”Det er et lille fåtal af Vollsmoses beboere, som er kriminelle, men hele området og dets beboere får jo skylden, når der sker kriminalitet,” siger han og tilføjer, at kriminaliteten jo i høj grad også går ud over beboerne i Vollsmose. Vi brugte derfor også mødet til at forklare beboerne, at det er os imod banditterne,” forklarer han videre.

Vi har brug for hjælp

I 2016 markerede kriminelle bander sig igen stærkt i Odense og i Vollsmose. I februar 2017 kastede byrådets politikere sig ud i endnu en fælles plan imod banderne. Et af elementerne var at udfordre lovgivningen  i forhold til  at tvangsfjerne børn, der har  tæt omgang  med bander grundet deres storebrødre eller forældre.  Kommunens egen forvaltning kom imidlertid frem til, at det ikke kunne lade sig gøre juridisk at tvangsfjerne børn, hvis den eneste grund var, at barnets forældre eller søskende var tilknyttet bandemiljøet.

Derefter vedtog Venstre og Socialdemokratiet på et møde i Børne- og Ungeudvalget, at forvaltningen skulle skrive til ministeren for at få en lovændring med henblik på at forhindre reproduktion af kriminel adfærd. 

Socialminister Mai Mercado modtog i oktober 2017 en forespørgsel fra et flertal i Odense Byråd, om at lovgivningen for tvangsfjernelser af børn skal ændres, så det bliver nemmere at anbringe børn fra meget kriminelle familier uden for hjemmet. Hun afviste med henvisning til, at den eksisterende lovgivning er god nok. Foto: Scanpix

Benyt det eksisterende regelsæt

Tre uger efter at Odense Kommune havde henvendt sig til Socialministeriet, kom der svar fra ministeren. Mai Mercado  havde dog ikke lagt en lille fribillet til tvangsfjernelser med i posten. Hun skrev, ”at behovet for at gribe ind over for sådanne børn kan rummes i det eksisterende regelsæt.” 

Det regelsæt arbejder Olav Rabølle  Nielsen fra Socialdemokratiet med som formand i  det  såkaldte paragraf 18-udvalg, tvangsfjernelsesudvalget, der imod forældres eller børns ønske kan anbringe børn og unge uden for hjemmet. 

”Vi skal styre efter serviceloven, og den har jo alene fokus på barnets tarv, og det er jo ikke nødvendigvis sådan, at barnet er omsorgssvigtet og ikke får kærlighed eller bliver slået og mishandlet, fordi der er en storebror eller en far, der sidder i spjældet, fordi de ikke har kunnet finde anden udvej til succes og materiel velstand, dyre biler, fedt tøj og guldkæden om halsen,” siger Olav  Rabølle  Nielsen.

Ikke straf

En tvangsanbringelse kan blandt andet ske, når der er åbenbar risiko for, at barnets udvikling lider alvorlig skade på grund af for eksempel utilstrækkelig omsorg.

”Man kan ikke bruge serviceloven til at straffe forældrene med. Det er så nemt at sige, at hvis vi vil bryde den sociale arv, så tvangsadopterer og tvangsfjerner vi alle børn fra de her familier, men det er bare ikke juridisk korrekt. Så må man lave en anden lovgivning,” siger Olav  Rabølle  Nielsen. 

Men det vil socialminister Mai Mercado altså ikke. 

Imens stiger de unges kriminalitet i Vollsmose.

Ifølge tal fra Rigspolitiet er antallet af mistanker og sigtelser imod 10-17-årige i Vollsmose steget fra 100 i 2012/13 til 130 i 2015/16.

SSP Odense  skriver, at der er tale om en bekymrende udvikling i den såkaldte ”Lillebroreffekt”. Det er en tendens, hvor mindre børn og unge kopierer ældre ’brødres’ problemskabende adfærd. Det kan være storebrødre, men også andre nære relationer i lokalområdet.

Dyrt sparede penge

Også i Aarhus er man stødt på barrierer, når man vil fjerne børn fra familier, på grund af risiko for at det kan havne i en kriminel løbebane. 

Når fritids- og ungdomsskoleleder Anders Glahn og hans medarbejdere erfarer, at et barn er på vej til at blive kriminel, er det deres pligt at underrette Aarhus Kommunes socialforvaltning.

”Der har vi oplevet, at når unge under 18 år begår kriminalitet gentagne gange, specielt personfarlig kriminalitet, så er det ikke altid nok til at slippe de tunge sociale foranstaltninger som anbringelser løs,” siger han.

Og han angiver økonomi som en væsentlig grund, til at der sker relativt få anbringelser uden for hjemmet.

”Nogle  af de dyreste foranstaltninger inden for sociallovgivningen er fjernelse af børn. Økonomi er jo faktisk ikke noget argument, men det er tit det, der bestemmer, hvorvidt der bliver sat foranstaltninger i gang eller ej,” siger han.

Måske hjælp på vej

Anders Glahn fremhæver med interesse det forslag, regeringen fremlagde i oktober 2017 til at forebygge ungdomskriminalitet. Forslaget indeholder et særligt ungdomskriminalitetsnævn, der kan forpligte en kommune til for eksempel at anbringe et barn uden for hjemmet.

”Det vil sige, at kommunerne ikke kan smutte udenom. Kernen i det her er indsatsen for de mest udsatte unge og ikke et spørgsmål om, hvad det koster. Spørgsmålet er, om man har foranstaltet det, der skal til, for at det unge menneske kommer ud af kriminalitet,” siger han. 

Øgede muligheder skal bruges med omtanke

Anders Glahn påpeger, at  socialforvaltningen har en vanskelig og udfordrende opgave i forhold til at anbringe børn, men det kan i nogle tilfælde være den rigtige løsning.

”Det er vigtigt at behandle alle lige for loven – også når det gælder tvangsfjernelser,” siger Anders Glahn.

”Vi skal sikre, at vi har det sam-me normalitetsbegreb i Gellerup-Toveshøj, Vollsmose og Mjølnerparken som i Skagen eller Skanderborg,” understreger han. 

Den 3. oktober 2017 røg der et lille kortfattet brev afsted fra Odense til København. Det var et brev fra lokale byrådspolitikere, der havde brug for nye våben i kampen imod kriminelle bander, og modtageren var børne- og socialminister Mai Mercado. 

I brevet bad politikerne ministeren ændre loven, så det i højere grad bliver muligt at tvangsfjerne børn i stærkt kriminelle familier. 

Det skyldes, at kriminelle familier er en del af det kriminelle miljø og bandeproblematikken i Odense og har været det længe, særligt i Vollsmose.