28. FEB. 2018 KL. 13:07

Udspillet om parallelsamfund præsenteres torsdag klokken 11.00 i Mjølnerparken

jeppe-bjoern-vejloe_scanpix.jpg

Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix

Ifølge seneste dryp fra regeringens udspil om parallelsamfund vil regeringen uddele kontante belønninger til kommuner, der får flere unge ikke-vestlige indvandrere igennem afgangsprøven i 9. klasse og ikke-vestlige voksne indvandrere i beskæftigelse. 

Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sin nytårstale den 1. januar, har Danmark ventet på regeringens udspil om parallelsamfund. Nu behøver vi ikke vente meget længere. Af en officiel pressemeddelelse udsendt fra Statsministeriet her til formiddag fremgår det, at udspillet offentliggøres i morgen torsdag den 1. marts 2018 i Lejerbos afdeling Mjølnerparken på Nørrebro i København. Ministeriet har i pressemeddelelsen også offentliggjort, at navnet på udspillet er: "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030".

Tilstede ved offentliggørelsen vil være satsministeren, justitsministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren, udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren. 

Ifølge pressemeddelelsen vil statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med formanden for ministerudvalget om parallelsamfund, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, selv præsentere regeringens oplæg.

Kommuner på resultatløn

Det afventes med spænding, hvilke tiltag der i forbindelse med pressemødet bliver præsenteret, som regeringens ministre ikke allerede har løftet sløret for. I går aftes blev det i Politiken blandt andet offentliggjort, at kommunerne fremover vil blive belønnet for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, der sammenlignet med året før kommer i beskæftigelse. Det samme skal ske, når flere fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid.

Samme princip skal gælde grundskolen. Den enkelte kommune skal ifølge forslaget hvert år modtage en kontant belønning for hver elev, der er indvandrer og efterkommer med ikke-vestlig baggrund, scorer et højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før.

Endelig skal det også skæppe i kommunekassen, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer og efterkommer færdiggør en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Mulig åbning for midlertidig opførelse af boliger til socialt udsatte

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Mulig åbning for midlertidig opførelse af boliger til socialt udsatte

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2417 )

0

Læseliste