Lektor: “Riv ghettolisten ned”

Ghetto.

Hvert år offentliggør Transport-, Bygnings- og Boligministeriet regeringens liste over såkaldte ”ghettoområder” i Danmark. 22 fik sidst stemplet.

Men listen er fyldt med problemer og er decideret kontraproduktiv, i forhold til de problemer den er sat i verden for at af-hjælpe, mener Troels Schultz Larsen, der er lektor på Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, med fokus på offentlige indsatser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Han har for nylig skrevet et indlæg på mediet Altinget, hvor han opregner en række udfordringer omkring listen. Fagbladet Boligen har taget fat i ham og bedt ham om at uddybe:

“Jeg mener dybet set, at man bør ’rive ghettolisten ned’. Den måde, den opregner problemerne er problematisk og bidrager selv til yderligere problemer. Listen har muligvis en politisk funktion, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men fra et forsk-ningsmæssigt synspunkt, så er den ikke engang værdiløs, den har faktisk minus-værdi. Ord som ‘ghetto’ og ‘parallelsam-fund’ stigmatiserer. Dét har en effekt derude og øger fordommene omkring områderne yderligere og afskrækker også folk fra at flytte dertil,” siger Troels Schultz Larsen.

​

Han opremser i sit indlæg tre væsentlige årsager til, at listen ikke er nødvendig.

1) Listen er ikke nødvendig for at kunne foretage en identifikation af boligsociale problemer. Det gøres allerede bedre og mere nuanceret af kommunerne.

2) Kriterierne betyder, at selv små ændringer i beboersammensætningen – helt ned til om to til tre personer til- eller fraflytter et givent område – får betydning for, om området er på listen eller ej.

3) Ud fra listen er det umuligt at afgøre, om udviklingen skyldes lokale indsatser eller konjunkturudsving i den ene eller anden retning.

“Den overser de strukturelle problemer i samfundet omkring eksempelvis globalisering, arbejdsmarkedet og boligmarkedets indretning. De påvirker jo disse områder direkte. Man kan tale om ‘områder med manglende job’, men når man har et krite-rie omkring eksempelvis ‘ikkevestlige’ beboere, er det absurd. En beboer kan jo godt være født og opvokset i Danmark, have god uddannelse osv., men fordi vedkommendes forældre tilfældigvis er født i et ikkevestligt land, så bidrager det til, at boligområderne optræder i den statistik,” siger Troels Schultz Larsen.

At ghettolisten har en række konsekvenser for beboerne, kendes fra forskningen, siger Troels Schultz Larsen. Den rammer beboernes selvværd, selvforståelse og selvagtelse med den konsekvens, at eksempelvis mange skoleelever i de udsatte bo-ligområder undervurderer og nedvurderer egne evner og fremtidsmuligheder.

“Ghettolisten egner sig bedst til at pege fingre ad udvalgte boligområder og fungerer direkte kontraproduktivt. Beboere i mange af de her områder oplever ikke at kunne få forsikringer, få lånfinansiering, lease diverse produkter, få udbragt piz-za, leje en trailer osv. Vi bliver nødt til at kalde en spade for en spade og fokusere på de arbejdsmæssige og boligmarkeds-mæssige problemer og strukturer,” siger Troels Schultz Larsen.

Et andet kritikpunkt af ghettolisten er, at den bidrager til at overskygge det boligsociale arbejde, som han understreger har en effekt i områderne.

“Det boligsociale arbejde virker. Men handler meget om at håndtere afledte effekter af arbejdsmarked, migration og struk-turer på boligmarkedet. Vi angriber ikke problemets rod. Men vi kan jo se, at der er en meget positiv effekt af det boligsoci-ale arbejde fx sammenliget med bl.a. Sverige, England og Frankrig, har vi ingen optøjer her i Danmark” siger Troels Schultz Larsen.