15. FEB. 2018 KL. 14:59

Kirke på Nørrebro blev til unikke ungdomsboliger

bl_samuelshus_120218_022.jpg

Carsten Andersen

Kirkefonden valgte at sælge Samuels Kirke til VIBO i 2014 for 9,5 mio. kr., og kirken på Nørrebro er nu transformeret til almen beboelse under navnet Samuels Hus. En transformation der byder på bæredygtige og æstetiske gevinster samt et ungt beboerdemokrati.

Samuels Kirke var Guds hus fra indvielsen i 1932 til 2013. Nu har bygningen skiftet navn til Samuels Hus og er almen bebyggelse med 32 ungdomsboliger og to familieboliger. Fra gaden er kirkens udtryk bevaret. Men VIBO’s flag i toppen af flagstangen samt postkasser og gårdporte afslører, at det ikke længere er en kirke.

Den solide murstensbygning ligger på Thorsgade, tæt på uddannelsesinstitutioner i et område, hvor der bor mange unge mennesker. Derfor var det oplagt at transformere kirken til almene ungdomsboliger.

”Der er tale om genanvendelse af en bygningskrop af meget høj kvalitet og med lang restlevetid på de anvendte materialer. Og transformationen er en bæredygtig måde at tilgå boligtilvækst på, hvor boligerne placeres i nærhed af uddannelsesinstitutionerne,” siger Iben Lehm, der er projektleder fra VIBO.

I det forhenværende våbenhus ligger den første af husets 34 unikke boliger. Der er også en bolig i, hvad der engang var kisterummet. Resten af boligerne er placeret i eller under selve skibet til den forhenværende kirke. Der er stue, første, anden og tredje sal – eller ”Krypt”, ”Kirkegulv”, ”Pulpitur” og ”Hvælv”, som etagerne hedder.

Arkitektur versus funktionalitet

I den ene del af gården til kirken, er der bygget terrasser, hvor solens stråler rammer. Og på kirkens langsider er det tydeligt, hvad der er nyt, da flere karnapper skyder frem i samspil vinduerne.

”Dagslyset i kirken kommer fra gamle og nye vinduer samt karnapper. Alt, der er nyt, sidder udenpå. I alle gamle eksisterende vindueshuller, sidder vinduet inde i murværket. At bevare gamle vinduer har et bæredygtigt perspektiv, da man ikke skal til at nedbryde og bortskaffe, men det giver også en æstetisk bevarelse,” siger Marianne Seistrup fra Arkitektbutikken, som var projektudviklende arkitekt på opgaven.

De steder, hvor gamle ruder er bevaret, er indvendige ruder sat op for at hjælpe med at isolere.

Indvendigt er udtrykket fra den gamle kirke ikke beholdt i samme grad, men en række greb gør, at centrale elementer fra kirken stadig kan opleves.

I selve kirkerummet, der nu fungerer som opgang, hvor beboerne kommer og går, er højden i rummet bibeholdt, så de gamle kirkehvælvinger stadig kan opleves.

”Opgaven i selve byggeriet var at give rummet en funktion, som gør at kirkerummet forsvinder. Og fra starten har vi haft som opgave, at undgå det forsvinder. Vi har brugt de gamle kirkelamper på den ene høje væg i det centrale rum, og det er en signatur for huset,” fortæller Marianne Seistrup.

I fællesrummet er det muligt at opleve en af kirkens bevarede elementer på en ny måde. Man kan kigge ned på gaden igennem det runde vindue i toppen af bygningen, som aldrig har været mulig at kigge ud af før i tiden.

Ungt beboerdemokrati

 Det er kun unge mennesker, der bor i Samuels Hus – også i de to familieboliger. Derfor er det også en afdelingsbestyrelse med meget unge medlemmer. Den ældste i bestyrelsen er 23 år.

En af dem der sidder i bestyrelsen er Viktor Funch Beck på 21 år. Han meldte sig ind i bestyrelsen for at være med til at gøre en forskel for den nye boligafdeling.

”Jeg vidste, der ikke var nogen bestyrelse, og at vi selv skulle skabe alting fra bunden, og det havde jeg lyst til at være med i. Det er fedt at have en indsigt i, hvad der bliver gjort, men også at have indflydelse” siger han.

Indtil videre har afdelingsbestyrelsen mest fokuseret på, hvad der skal ske med ejendommens fællesrum. Lige nu kan alle beboere leje det for 100 kr. i et døgn. For Viktor Funch Beck har det været en lærerig oplevelse at være med til at tage beslutningerne. 

”Jeg har lært, at få besluttet ting i en bestyrelse tager rigtig lang tid. Og at de ting vi beslutter til mødet, tit ikke er noget, vi skal beslutte i sidste ende. Det er noget, vi skal spørge boligselskabet om. Men det har været rigtig fedt at være med til at drøfte det praktiske omkring vores fællesrum,” siger han.

Viktor Funch Beck er i øvrigt meget glad for at bo i Samuels Hus.

”Det er en fantastisk bygning at bo i. Der er nogle underlige kroge, højt til loftet, store vinduer. Det er ikke bare firkantede værelser. Og når man har folk på besøg, syntes de det er rigtig spændende.” siger han.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste