BL: Syv ønsker til et udspil om parallelsamfund

28. FEB. 2018 KL. 10:39

BL: Syv ønsker til et udspil om parallelsamfund

boligomraade.jpg

Ønskerne handler blandt andet om permanent tilstedeværende politi, om fast track i forhold til byomdannelser og om indgreb over for antidemokratisk adfærd.

Torsdag kommer regeringen med udspillet til bekæmpelse af parallelsamfund. Et udspil, som i høj grad kommer til at berøre en række almene boligområder – især dem, der står på regeringens liste over udsatte boligområder – det, som med et kedeligt ord ofte benævnes ”ghettoer”.

BL – Danmarks Almene Boliger har siden statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale anerkendt, at der er behov for særlige tiltag, hvis man skal løse den problematik, som statsministeren adresserede i nytårstalen.

”Vi er allerede blevet præsenteret for mange ideer fra forskelligt politisk hold, og de senere dage har også budt på offentliggørelsen af flere dele af det kommende udspil. Det har vi kommenteret på ud fra vores konkrete erfaringer fra boligområderne. I dag spiller vi ud med, hvad vi som repræsentant for de almene boliger i Danmark mener, der skal til for at løse de udfordringer, som statsministeren skitserede i nytårstalen,” siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen.

Bent Madsen hæfter sig ved, at Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale gav udtryk for, at det skal være en ”mere præcis indsats”, som kun får betydning de steder, hvor problemerne er størst.

”Netop sådan et kirurgisk snit ser vi meget gerne, så det ikke kommer til at gå ud over det store flertal i boligområderne, som gør det rigtige og gør det godt,” siger Bent Madsen.


I notatet ”Parallelsamfund – det kirurgiske snit”
 præsenterer BL syv ønsker til, hvad et politisk udspil meget gerne må indeholde. 

De syv ønsker er i overskriftform:

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2616 )

0

Læseliste