”Ghettolisten” for 2018 er offentliggjort

Lørdag den 1. december klokken 12.00 lagde Ministeriet for Transport, Bygninger og Boliger den første såkaldte ghettoliste - som er beregnet efter de nye kriterier et flertal i Folketinget vedtog i forrige uge - på sin hjemmeside. Der er i alt 29 boligområder på listen over såkaldte ”ghettoer. 

Med nye kriterier er der otte nye boligområder på listen i forhold til sidste års liste. Det drejer sig om: Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København. Charlotteager i Høje Taastrup, Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør. Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg. 

SE HELE DEN OPDATEREDE LISTE HER

Der er på listen over de såkaldte hårde ghettoer  et boligområde mindre, end der har været på den liste ministeriet hidtil har arbejdet med som den hårde liste. Korskærparken i Fredericia opfylder nemlig ikke længere kriterierne for at være en ghetto og bliver således heller ikke et hårdt ghettoområde. 

Samlet set er der 43 boligområder på listen over såkaldte udsatte områder, og du kan læse hele Transportministeriet pressemeddelelse her.

”De nye målrettede ghettokriterier peger på de boligområder, hvor der er problemer og behov for en indsats. Med den politiske aftale om initiativer på boligområdet, der bekæmper parallelsamfund giver vi kommuner og boligorganisationer en række nye redskaber, sådan at de effektivt kan gøre op med ghettoerne og sætte forebyggende ind i de udsatte boligområder,” udtaler Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen i forbindelse med offentliggørelsen og fortsætter:

”Jeg ser frem til at se, hvordan de nye redskaber bliver taget i brug. Særligt de nye ghettoområder forventer jeg går målrettet til opgaven med at udvikle en mere velfungerende bydel. Det samme gælder de 15 hårde ghettoområder, der nu skal udarbejde en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent.”

I BL – Danmarks Almene Boliger forudser man blandt andet en usikker fremtid for beboerne.  

”Ghettolisten har i mange år været en trist kalendergave den 1. december for den million danskere, der bor i almene boliger. Men i år er det endnu værre. Særligt for de områder, der udpeges til ”hårde ghettoer”. Ingen tvivl om, at med ghettopakken kan det ikke undgås, at et meget stort antal boliger vil skulle omdannes. Det giver en voldsom usikkerhed for de mange beboere, som ikke ved om de kan blive i deres boliger,” siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Tilfældigheder

BL- Danmarks Almene Boliger beklager videre, at man finder, at listerne i alt for høj grad er beregnet på baggrund af tilfældigheder. Ghettolisten bliver til på baggrund af en række kriterier: Kriminalitet, uddannelse, etnicitet, indkomst og beskæftigelse. Klarer et område sig dårligt på disse parametre, opføres det på listen over hårde ghettoer. I mange tilfælde er det kun få personer fra eller til, der er udslagsgivende for, om et område fanges i ”musefælden” som ”hård ghetto”, hvor der skal afvikles boliger, uanset den fremtidige udvikling i antal på arbejdsmarkedet eller dømte. Det er også tankevækkende, at områder som Tingbjerg og Taastrupgaard ikke ville være ”hårde ghettoer”, hvis de lå i Region Sjælland frem for Region Hovedstaden, hvor indtægtsniveauet, de skal måle sig op imod, er væsentligt højere.

BL’s direktør understreger, at han på ingen måde vil bortforklare, at der er udfordringer med for få i beskæftigelse, og i nogle områder skal der også fortsat prioriteres en kontant indsats i forhold til kriminaliteten. Men det sætter spørgsmålstegn ved, om få personer fra eller til skal være afgørende for, om mange familiers hjem skal afvikles.

”Ghettolisten har indbygget tilfældigheder. Flere steder er det få for mange udenfor arbejdsmarkedet eller en håndfuld dømte for meget, der betyder, at der umiddelbart efter nytår skal lægge planers for afvikling af mange familiers boliger,” siger Bent Madsen og uddyber:

”Afvikling vil gå ud over mange helt almindelige beboere. Det rammer ved siden af og giver utryghed. Vi bør gå efter udfordringerne. Nogle steder som Gellerup og Vollsmose indebærer det også, at der skal afvikles boliger som led i en ny bystruktur. Men mange andre steder i mindre boligområder uden for de større byer er problemet ikke boligområdets fysik. Tværtimod er mange områder renoveret de seneste år, og det er lange ventelister. Problemet er, at der er for få i arbejde og nogle steder for høj kriminalitet. Man burde gå målrettet efter at løse de problemer. At fjerne folks boliger er både ressourcespild og urimeligt at fjerne folks boliger.”

Bent Madsen pointerer også, at man med planen kommer til at øge manglen dramatisk på billige boliger i en lang række byer: ”Der er altså 58.000, som har er nummer på ventelisten til at få en familiebolig i de områder, der nu er karakteriseret som ”hårde ghettoer”. Og bag hvert nummer gemmer sig jo i høj grad familier med børn. Den venteliste vil jo logisk set vokse dramatisk, når man reducerer antallet af familieboliger til 40 procent. Folk skal jo bo et sted.”