3,5 procent flere arbejder i hårde ghetto-områder

På fem år er andelen af beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet, faldet med 3,5 procent i gennemsnit i de 15 såkaldt hårde ghettoområder. Der er også blevet færre beboere med domme for kriminalitet.

Det viser en sammenligning af ghettolisten fra 2014 og den netop offentliggjorte ghettoliste fra 1. december 2018, der udgives af Transport, - Bygnings- og Boligministeriet.

Samlet set har 12 ud af de 15 såkaldt hårde ghettoer fået flere i arbejde og uddannelse, mens tre boligområder har oplevet et fald på omkring 1 procent. 

Fortrinsret for folk i arbejde

Et af de boligområder, hvor beskæftigelsen er steget, er Agervang i Holbæk. Her er 7,5 procent flere af de 1.400 beboere i arbejde eller uddannelse end for fem år siden.

”Den korte historie er, at det skyldes den fleksible udlejning, der giver folk i arbejde fortrinsret til boligerne,” fortæller Mariane Toft-Dallgaard, forretningsfører i Lejerbo Holbæk.

I Agervang tilbydes 90 procent af alle ledige boliger, der udlejes via ventelisten, til folk med arbejde.

”Det samme gælder ved interne flytninger, hvor beboere med arbejde har fortrinsret. Sådan fastholder vi beboere i arbejde og udlejer den lejlighed, der er blevet ledig, til folk med arbejde,” siger Mariane Toft-Dallgaard.

Under grænsen

Boligområdet Tåstrupgård i Høje-Taastrup har fået 6,3 procent flere beboere på arbejdsmarkedet i perioden, men her er forklaringen en anden.

”Jeg tror, at hovedårsagen er det samarbejde, vi har med Høje-Taastrup Kommune, der i flere år har haft medarbejdere med fokus på beskæftigelse udstationeret i Tåstrupgård,” siger Claus Bjørton, kundechef i boligorganisationen KAB, der administrerer Tåstrupgård.

I dag står omkring 29 procent af beboerne udenfor arbejdsmarkedet. Dermed ligger Tåstrupgård et godt stykke under det kriterie på ghettolisten, der definerer, at der højst må være 40 procent beboere udenfor arbejdsmarkedet.

Faktisk lå Tåstrupgård allerede under kriteriegrænsen for fem år siden. Men det har ikke hjulpet Tåstrupgård af ghettolisten. Ifølge ghettolistens kriterie om indkomst, tjener beboerne i Tåstrupgård for lidt i forhold til indkomsterne i regionen.

”Problemet er, at fok er så dårligt lønnet, at vi falder for indkomstkriteriet. Eftersom lønningerne stiger hurtigere i hovedstaden end i Taastrupgård, vil vi aldrig kunne komme fri af det kriterie,” siger Claus Bjørton.

Over 10.000 personer står på venteliste til at få en bolig i Tåstrupgård.

Det virker også i Kolding

Også i de to såkaldt hårde ghettoer i Kolding Kommune har 4-5 procent flere beboere fået job. Det skyldes blandt andet, at jobcenteret har en jobbutik i boligområdet Skovparken, der også bruges af beboerne i det andet udsatte boligområde Munkebo.

”Medarbejderne i det fremskudte jobcenter i Skovparken er gode til at prikke beboerne på skulderen og få dem i arbejde. Vi er slet ikke i tvivl om, at det virker,” siger Tobias Kristian Jensen Jørgensen, der er valgt for partiet Venstre i Kolding Byråd.

De to boligområder har i dag et par procent for mange beboere udenfor arbejdsmarkedet i forhold til ghettokriterierne. Der er flere initiativer på vej, fortæller Tobias Kristian Jensen Jørgensen. Han er formand for ”Udvalget for udfordrede boligområder”, der også har de lokale boligorganisationer Bovia og Alfabo som medlemmer.

”Vi er på samme hold, og vi står sammen om, at det skal lykkes at få beskæftigelsen op, så det ikke er der, vi bonger ud på ghettolisten,” siger han.

”Vi synes, Skovparken og Munkebo er rigtig dejlige steder, og de fortjener ikke at blive kaldt ghettoer.”

Flere arbejder, færre dømmes

Motalavej i Korsør er den af de 15 såkaldt hårde ghettoer, der har foretaget det største spring beskæftigelsesmæssigt. Her er 10 procent flere beboere kommet i arbejde eller uddannelse i løbet af de seneste fem år.

”Højkonjunkturen gør en stor forskel. Derudover er det hovedsagelig kommunens indsatser, der bærer fremgangen,” fortæller Ilir Shkoza, der leder den boligsociale indsats i Slagelse Kommune.

Motalavej har derudover et fald i andelen af dømte beboere på over en procent. Det drejer sig om beboere, der er dømt efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ifølge endnu et af ghettolistens kriterier.

I alt 14 ud af de 15 såkaldt hårde ghettoer har i dag færre dømte beboere end for fem år siden.

Læs mere om Ghettoplanen