16. AUG. 2018 KL. 08:08

Konservative kræver yderligere 600 politibetjente

politi.jpg

Rigspolitiet

Der er mange opgaver til politiet, og derfor er det vigtigt at få politiet styrket, siger Pape.

Der er behov for mange flere politibetjente i Danmark. Det mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der vil kræve 600 flere betjente ved næste års politiforhandlinger, skriver DR Nyheder.

- For et lov- og orden-parti er det helt centralt. Det er rigtig, rigtig vigtigt for os, at vi får styrket politiet, for der er mange opgaver til dem, siger Søren Pape Poulsen til DR Nyheder.

- Vi skal huske, at hr. og fru Jensen også skal føle sig trygge, og at politiet er tæt på borgerne. Det kommer ikke af sig selv. Der skal uddannes nogle flere, før vi kan opnå mit mål om at komme tættere på borgerne.

Meldingen kommer forud for De Konservatives sommergruppemøde i Silkeborg, som finder sted torsdag og fredag.

I politiaftalen for 2015 blev det aftalt, at politistyrken med udgangen af 2019 blev hævet med 600 mand, og nu vil De Konservative altså have 600 yderligere.

Det vil samlet kun give 1200 flere betjente, hvilket er færre, end de 1500 betjente De Konservative krævede ved forhandlingerne i 2015. Søren Pape Poulsen siger til DR Nyheder, at det skyldes en "realistisk tilgang" til forhandlingerne.

I juni slog Søren Pape Poulsen også et slag for at få flere betjente. Da var fokus på at få den moderne landbetjent. På Folkemødet på Bornholm sagde han således, at han ville have en tilførsel af mere end 100 betjente til lokale politiopgaver.

Dansk Folkeparti mener ifølge DR Nyheder, at 600 flere betjente er for lidt. Venstre støtter Konservatives ønske, mens Socialdemokratiet endnu ikke vil lægge sig fast på antallet af betjente.

/ritzau/

Om skribenten

Fik du

læst disse?

20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Morten Homann Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”
25674507 D842 4C1e 8544 B375c77970d3 ”Frederiksbergs grimmeste facade” vinder Renoverprisen
IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
Løb Ml Husene Gellerup 18092021 3415 113428 Se billederne: Løb Mellem Husene afviklet i Aarhus og København
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Foto Holger Anderson 42 Opråb fra landets 5 største byer: Lovgivning om børnepasning virker modsat
Foto Holger Anderson Mundbind Turister1 Analyse: Almene boliger skaber plads til alle i de store byer
Se alle artikler ( 2153 )

0

Læseliste