Tingbjerg: Politikere kan sætte en lavine i gang – men kan de styre den?

Tingbjerg er et dejligt naturskønt boligområde knap 10 kilometer fra det centrale København.

Her kan man bo i smukke arkitekttegnede almene boliger bygget i gule mursten. Men sammen med det nyere område Utterslevhuse er det er også et af de 16 hårde og mest udsatte boligområder på regeringens ghettoliste.

Og de omkring 2.500 almene boliger i området kan ifølge regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund” risikere at skulle skæres ned til 40 procent af det nuværende. Enten ved at sælge byggegrunde og fortætte området med nyt privat byggeri, ved at omdanne eksisterende familieboliger til for eksempel studieboliger, ved at sælge boligerne til private købere eller i sidste ende ved at rive blokke ned.

De almene boliger i Tingbjerg ejes af boligselskaberne fsb og SAB, og KAB administrerer SAB's del af boligområdet Tingbjerg-Utterslevhuse, som er over halvdelen af boligerne.

Kundechef for Tingbjerg, Lene Vennits, påpeger, at boligområdet allerede længe før regeringens udspil havde taget fat i problemerne i Tingbjerg og er i fuld gang med byudviklingen.

”Tingbjerg skal udvikles til en aktiv, åben by ved at øge udbuddet af boliger og aktiviteter og ved at sørge for lettere adgang ind og ud ad bydelen. Helt centralt er 1.000 nye private boliger ved et frasalg af byggegrunde til NREP,” fortæller Lene Vennits.

”Måske kan man på sigt benytte de store randområder ud imod natur og fortidsminder, som i dag er fredet for byggeri. Worst case vil være at skulle rive gode boliger ned.”

Mangel på boliger i København

Med 1.000 nye boliger i Tingbjerg ryger andelen af almene boliger fra 100 til 70 procent, men skal det ned på 40 procent, skal der findes en løsning på omkring 1.100 boliger.

”Det er bekymrende, for hvor skal de 1.100 familier så hen,” spørger Jens Elmelund.

København har i forvejen boligmangel, og presses beboerne ud af Tingbjerg, får de svært ved at finde en anden bolig og kan blive presset ud i andre kommuner. I nye boligområder kan boligselskaber bygge nyt på grund af kravet om 25 procent almene boliger.

”Hvis der skal være nogen form for logik i det her, så skal det skrues op til 40 procent. For en udflytning vil skabe et enormt pres på de andre boligområder.”

”Det er også et kommunalt problem, for hvor kan København anvise beboerne en ny bolig. I København er ventelisterne til anviste boliger allerede pressede, og det står ikke tydeligt beskrevet i udspillet, hvad man påtænker. Det her vil blive et absurd stort problem,” fastslår Jens Elmelund.

Jens Elmelund forudser, at beboere kan blive presset ud i et gråt privat boligmarked.

”Politikerne kan sætte en lavine i gang, men kan man styre den, eller skaber man reelt nye ghettoområder bare på et privat boligmarked,” spørger Jens Elmelund.

Beboerdemokrati er vigtigt

Processen med at sælge grunde til den private investor NREP er ifølge Lene Vennits en stor og uvant opgave for boligselskaberne, som sætter beboernes indflydelse og inddragelse højt.

”Vi er i gang med en proces om involvering af afdelingsbestyrelserne og beboerne. Vi tror på, at dialog er vejen frem. De beboere, der bor ud til de berørte græsarealer, vil blive inddraget og kan deltage med deres ideer til, hvordan udeområderne skal se ud, og hvor stierne skal ligge,” fortæller hun.

Også direktør Jens Elmelund sætter fokus på beboerdemokratiet:

”Boligorganisationerne er sat i verden for at kunne rumme de beboere, der er udsatte, som ikke har økonomien til en ejerbolig og en høj husleje, og som kan have sociale problemer. Hvis boligerne skal sælges for enhver pris for at komme ned på 40 procent, så lever organisationerne ikke op til formålet længere”.

Billedtekst: ”Politikerne kan sætte en lavine i gang, men kan man styre den, eller skaber man reelt nye ghettoområder bare på et privat boligmarked,” spørger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB. 

......................................................................................................

I Tingbjerg bor vi som i en landsby 

Stine Hansen Jammeh glæder sig til ny udvikling i Tingbjerg, men beboerfællesskabet ville ikke leve videre, hvis de almene lejligheder sælges som private boliger.

Der er to sider af det Tingbjerg, som Stine Hansen Jammeh bor i; den ene side har et godt beboerfællesskab med arrangementer, klubber og frivilligt arbejde. Den anden side har en skæv beboersammensætning og episoder med skyderier.

”Kommunen sendte en spørgeskemaundersøgelse til os om utryghed og kriminalitet. Jeg føler mig ikke utryg. Selvom jeg har oplevet skyderier, og at min dør engang blev sparket ind. Det var et slags ritual for nogle af de unge, at de skulle vise, at de turde,” fortæller Stine Hansen Jammeh, 57 år.

Hun har siden 1996 boet i en af SAB's lejligheder i Tingbjerg i Brønshøj, hvor hun efter en skilsmisse flyttede ind med sine tre børn, og hun bor i dag med sin hjemmeboende søn på 23 år.

”Jeg er så glad for at bo i Tingbjerg. Men jeg kom da også med fordomme og negative forventninger, og jeg tænkte, at det kun var midlertidigt, at vi skulle bo her. Men mine fordomme er blevet gjort til skamme mange gange i løbet af årene,” siger hun.
      

Før var der narkomaner

Det eneste, hun har været utryg ved igennem årene, var de narkomaner og psykisk syge, som en overgang boede herude. Men de små lejligheder er bygget om til store familieboliger, så nu er der mere ro.

”Men vi har nok en højere grad af misbrugere og alkoholikere her, og derfor bliver det godt at få nye boliger her med andre typer beboere,” siger Stine Hansen Jammeh.

De nye boliger er en del af Tingbjergs udviklingsplan, hvor de to boligselskaber i området sælger byggegrunde til private boliger.

”Det er godt for integrationen, at der kommer flere slags beboere. Her er en del ressourcesvage, og det giver ikke altid det bedste billede af, hvordan danskere er,” siger Stine Hansen Jammeh.

Hun er spændt på, om folk vil købe de nye lejligheder og flytte herud, men naturen vil i hvert fald kunne tiltrække mange, mener hun. Her er altid flot, uanset årstiden. Men det vil ødelægge beboerfællesskabet, hvis de almene lejligheder i Tingbjerg skulle sælges som private boliger.

”Vi er et fællesskab. For vi er her på samme betingelser,” siger Stine Hansen Jammeh og nævner også, at man nu skal være i job for at få bolig her.

”Det ville også gå ud over mig, hvis jeg skulle flytte hertil nu. Jeg vil gerne have anden bolig, tættere på jorden, så jeg undgår trapper, men det ved jeg ikke, om jeg kan nu.”

Stine Hansen Jammeh er aktiv i Beboercentrum i Tingbjerg, både som frivillig og som led i hendes jobpraktik samme sted. Hun står blandt andet for en læseklub for indvandrerkvinder, som Anissa til højre deltager i. Fatamo til venstre er frivilling i Beboercentrum, når der skal laves mad til mange, og Amino bagerst har sin egen forening for somaliere.

En frivillig indsats

Hun har med egne ord ”brune børn”, fordi hendes eksmand kommer fra Vestafrika, og hun har indføjet sit fødenavn Hansen, også i deres navne, fordi hun har haft dårlige oplevelser med racisme. Hun lægger ikke skjul på, at hun ikke bryder sig om de negative holdninger imod indvandrere her i Tingbjerg.

Hun kom i gang med frivilligt arbejde herude i efteråret 2016. Hun var sygemeldt med stress, og derudover lider hun af gigtsygdomme, og i dag er hun i jobpraktik i det lokale beboercentrum, hvor hun blandt andet står for en læseklub for indvandrerkvinder.

”Læseklubben er for kvinder fra alle lande, hvor vi læser lokale nyheder for at træne deres danskkundskaber og for at følge med i lokalsamfundet. Jeg finder også artikler på nettet, som vi læser. Så vi har også været omkring MeToo og talt om overgreb på kvinder,” forklarer Stine Hansen Jammeh, der også gerne hjælper kvinderne til at forstå den danske kultur.

”For eksempel handler det ikke om racisme, hvis en dansker skælder ud over at blive sprunget over i kø. Danskerne råber altid op, hvis andre springer over i køen. Så finder kvinderne i læseklubben ud af det og siger: Hvorfor har vi ikke fået det at vide før?”