Stengårdsvej: 40% almene kan gøre ondt

Sagt på den hårde måde kunne det være en statistisk fordel for Stengårdsvej i Esbjerg, hvis beboerne i boligområdets 72 et-værelses lejligheder blev sagt op og erstattet med unge nye studerende beboere i de små boliger.

"Jeg kan sagtens se for mig, at de beboere er en del af, at Stengårdsvej er på ghettolisten, at det for eksempel er førtidspensionister, at de har lavere uddannelse, og nogle er uden for arbejdsmarkedet." Det siger Peter Sandager, direktør for Boligforeningen Ungdomsbo, der har rækkerne af boligblokke med almene familieboliger i den østlige del af landets femtestørste by.

Stengårdsvej er blandt de 16 hårdeste områder på ghettolisten, og direktør Peter Sandager risikerer med regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund" at skulle klemme fordelingen af familieboliger ned til 40 procent i området.

"Vi er i gang med en analyse af området. Af hvad vi har af udfordringer og muligheder, hvis regeringens forslag vedtages i sin nuværende form," siger Peter Sandager.

Boligforeningen har små ét-værelses familieboliger. De kunne for eksempel omdannes til studieboliger. Men for Peter Sandager er det bestemt ikke en ønskesituation.

"Der kommer flere og flere enlige til de små boliger, både fordi vi har en singlekultur, men også den store ældregeneration har flere enlige, og vi har rigtig mange hos os," siger Peter Sandager og fortsætter:

"Det vil betyde et markant fald i boligtilbud for de enlige, hvis vi er nødt til at ændre de lejligheder til studieboliger."

Sælge grunde og bygge nyt

Både den lokale helhedsplan og Realdanias milliondyre investering ”By i balance” er allerede ved at ombygge Stengårdsvej. Derudover kunne der også sælges byggegrunde til private investorer, som kunne tilføre området ejerboliger med en god udsigt og beliggenhed.

"Vi har nogle gode hjørnegrunde, som kan sælges, og vi kan også selv bygge ældre- og studieboliger," fortæller Peter Sandager.

Direktøren kan godt se for sig, at de private ejerboliger kan blive attraktive og tiltrække nye beboere til området. Men han har også sine betænkeligheder.

"Der ikke så mange tilflyttere her til Esbjerg. Det er mere indbyggerne, der flytter rundt. Jeg tænker, at vi med nybyggeri og ommærkning på sigt kan komme ned på 50 procent, men ved 40 procent begynder det at gøre ondt."

Hellere fokus på beskæftigelsen

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), ser ingen logik i at rive boliger ned. Fordi der netop investeres så meget i området nu. 

"Generelt er det en stor udfordring, hvis der kun skal være 40 procent familieboliger i sådan et boligområde. De mennesker skal jo have et andet sted at bo, hvis ikke de kan bo der," siger Jesper Frost Rasmussen.

Borgmesteren mener, at udviklingen allerede går i den rigtige retning, og hans holdning er, at Stengårdsvej kunne komme af ghettolisten ved at få løftet omkring 150 beboere over i beskæftigelse eller uddannelse. For området ville dermed komme ned på under tre ghetto-kriterier. Opgaven er ikke umulig, mener han: 

"Vi gør allerede en stor indsats med et integrationshus, beboerprojekter og nærmest håndholdte indsatser for at få folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse."

Kender beboerne og deres problemer

Direktør Peter Sandager ser også et skrækscenarie, hvis beboere med sociale problemer bliver presset fra de almene over i private boliger, som de kan have råd til.

"Hvis beboerne bliver spredt, følger deres problemer bare med. Så skal man bruge kræfter i systemet på at finde familierne igen for at kunne hjælpe dem, og det vil bare gøre problemerne større," siger han:

"Vores dygtige medarbejdere i driften og i Bydelsprojekt 3i1 kan yde rådgivning, da de har styr på, hvad der foregår og kender beboerne. Også når det går galt for nogle få, og Stengårdsvej igen trækker overskrifter," siger Peter Sandager.

...........................................

Hvor skal de ellers bo? 

Hvis enlige beboere presses ud af de almene familieboliger, er der ikke mange alternativer i Esbjerg.

Hverken Kai Nielsen eller Egon Hansen kan give svar på, hvor beboerne fra de små et-værelses lejligheder på Stengårdsvej kunne flytte hen i Esbjerg, hvis Boligselskabet Ungdomsbo vil blive nødt til at omdanne lejlighederne til studieboliger.

"Man kan ikke finde andre billige steder i Esbjerg, ligesom man heller ikke kan i de andre storbyer, hvis ikke det skal være almene boliger," siger Kai Nielsen, der er beboerformand for afdeling 14.

Stengårdsvej har 72 et-værelses lejligheder, og både Kai Nielsen og Egon Hansen, der er formand for afdeling 13, fortæller, at her bor alle typer enlige i de små boliger.

"Det er både folk i arbejde og pensionister, det er folk, der er blevet skilt eller har mistet deres ægtefælle. Jeg fik selv en lille bolig, da jeg blev skilt for mange år siden," fortæller Kai Nielsen, der er 78 år og har boet på Stengårdsvej i alt i 30 år.

De fleste er i job

I Egon Hansens afdeling har de 12 af de små lejligheder ud af 86 i alt, og det er også en blandet beboergruppe.

"Det er alt fra invalidepensionister til buschauffør, og de fleste klarer sig fint og er i arbejde," siger Egon Hansen på 77 år, der har boet på Stengårdsvej siden 1988.

"Det lyder godt med flere studieboliger, men det er også et problem, hvis det går ud over andre. Man kan jo ikke bare smide folk ud efter mange år," siger han.

"Der er jo ingen ledige boliger, så jeg har ingen idé om, hvor de så skulle hen. Og har man ikke sparet op og kun har sin folkepension, så er udvalget begrænset," påpeger Kai Nielsen.