Signalgården amagers sølvslot

Kalenderen siger, at foråret er her, men vores besøg i Signalgården sker efter en nat med snevejr. Kvarteret gennemblæses af en kold vind, der suser imellem de spredte Ørestadsbygninger, i et område, der stadig bebygges og beplantes.

Signalgården ligger på Trekantsgrunden ved siden af DR Koncerthuset. De 53 Almen-Bolig+ huse er en del af en større plan. Kommunen har på samme grund bygget et plejecenter af samme arkitekt og en daginstitution. Husene og plejecentret er formet som to lave karreer, der næsten berører hinanden i et af hjørnerne.

Vi ankommer fra Amagerfælledvej igennem et parkeringsområde med træer, der udgør en bufferzone imod den meget travle gade. Indenfor i Signalgårdens gård-rum føler vi os beskyttet, afskærmet fra vinden og trafikken. 

Husene (den nordlige karré) er fire etager høje i tre af siderne, men skalerer ned til tre etager ud imod Amagerfælledvej. Bebyggelsen er opført som præfabrikeret let byggeri som et samlesæt af færdige modulelementer, der er stablet over og ved siden af hinanden. Tre af karreens sider er opbygget som serier af to etagerækkehuse. Den nedre del har adgangs- og udendørsområder på terrænniveau, i kontakt med gården. De øverste rækkehuse kommer man til igennem en bred svalegang, dvs. et dæk på førstesalen, og alle nyder de en privat tagterrasse. Den laveste og fjerde længe af karreen består af treetagers rækkehuse, også med egen tagterrasse. Bygningen fremstår krystalren, som var den lige blevet bygget, selvom den faktisk er syv år gammel. Den skinner.

En AlmenBolig+ pionér

Det var ikke svært at finde bygningen, der under visse klima- og lysforhold næsten ligner et isslot. Nogle vil sige, at udtrykket er koldt, umenneskeligt og maskinagtigt. Men for mig fremstår den imidlertid frisk, glad og altid skiftende og fuld af lys. Geometrien er enkel og ensformig med en næsten kvadratisk tilstedeværelse. Ikke desto mindre, i dag hvor de fleste bygninger hopper og vrider sig, er det rart med en vis formel
stilhed, som væver bygningen ind i byens stof.

Placeringen af bygningen kan næppe være bedre. Fem minutter fra Kongens Nytorv med metro, og i bil tager Amagerfælledvej os hurtigt ind til centrum via Langebro eller Knippelsbro. Vi er også meget tæt på de rekreative områder som Amager Fælled, Sundby Idrætspark eller Amager Strandpark.

Vi besøger Signalgården, fordi den har den ære at være pionér inden for AlmenBolig+, et eksperiment, som efter min mening efterhånden kan prale af en hel del succeser. Og ja, vi har før skrevet om og gennemgået AlmenBolig+ projekter, men det er værd at huske på, hvordan de alle stræber efter at opnå lave huslejer igennem visse udmærkede tiltag, såsom industrialiserede konstruktioner, bæredygtige energistrategier, selvorganisering og beboerinddragelse via ”nabo task forces” og en vis grad af gør-det-selv i husets endelige indretning og vedligeholdelse.

Hver til sit

Der er syv forskellige lejlighedstyper i Signalgården, og størrelserne varierer fra 86 til 129 m². Vi er i dag blevet inviteret indenfor i to duplex-huse, som ifølge plantegningerne er identiske, hver på 86 m², men så alligevel helt forskellige. Ud over det formål at spare penge, er AlmenBolig+ en formel, der faktisk giver fleksibilitet til at personliggøre sit hus. Jonna bor alene, og hendes bolig er fuld af kunstværker og planter. På den øvre etage har hun bygget et walk-in-closet til sit tøj i forbindelse med soveværelset. Bo er en designer, der arbejder hjemmefra. Han bor sammen med sine to børn og har formået at arrangere de tre soveværelser ovenpå og friholde et meget åbent opholdsrum nedenunder, et rum, der visuelt fortsætter ud i gårdrummet igennem de store gulv til loft-vinduer.

Boligerne er i det hele taget meget åbne og giver mulighed for en ret praktisk udnyttelse af rummet. Det opnås ved at placere toilettet og det åbne køkken, installationsskakten og trappen i en central kerne, placeret som en overgang imellem forstue-spiseareal og opholdsarealet. Disse praktiske, enkle fordelinger har kun ét minus: Badeværelsesdøren er alt for tæt på spisebordet og åbner desuden op lige ud til indgangen. En toiletadgang fra køkkenet ville have været langt bedre.

I skinnende rustning

Det forekommer mig, at ikke mange af AlmenBolig+ byggerierne, der er kommet efter, har Signalgårdens friskhed og eksperimentelle ambitioner. Bygningen er glat og strømlinet som en Mac computer.

De sølvgrå aluminiums sandwichpaneler vidner om et konstruktionsmæssigt mod og minder os om pionererne inden for præfabrikerede og industrialiserede konstruktioner som fx franske Jean Prouvé (1901-1984). Det er en konstruktion, der er stolt af at være industriel, og som viser det. Den forsøger ikke at skjule sig bag naturlig skifer eller træ. Og der er en ro og konsistens over bygningen, der kun kommer ved brug af næsten udelukkende ét materiale.

Kun svalegangen er klædt i træ, en beslutning – sammen med de flerfarvede glasværn – jeg ikke helt forstår, men måske var der for meget metal, eller arkitekten ønskede at fremhæve de blødere indre dele af bygningen.

Og alligevel, når vi forlader bygningen, kan vi se, at arkitektens innovative ambition karambolerer med de mere hyggelige ønsker hos nogle naboer, der fx har lukket de halvåbne haver til med træstakitter – a la schweizerhytter – eller de har bygget tykke træpergolaer på terrasserne. Men det er også en del af aftalen, og på en eller anden måde er det svært at kritisere noget, der fremstår mere charmerende end grimt. 

Signalgårdens grønne arealer

Treetagers rækkehuse.

Signalgårdens svalegang på førstesalen. 

Tre- og fireetagers længer fra gården.

Køkkenet i mellemgangen

Stue med arbejdsplads.



Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018