Misforståede problemer i udsatte boligområder

En blandet forsamling fyldte det aflange lokale ’Møderiet’ på anden sal i Mellemfolkeligt Samvirkes gemakker på Fælledvej. Der var unge som gamle. Der var mænd iklædt blazere og drenge i hættetrøjer. Der var kvinder med gråt hår og nogle iført tørklæder samt en pige med en flaskebajer. De var samlet for at høre fire debattører, der stillede op til debat under titlen ’Ghettoudspil – Hvad er beboernes fremtid?’.

En af debattørerne var den 25-årige jurastuderende Tarek Ziad Hussein. Han er foredragsholder, aktiv samfundsdebattør og snart forfatter med bogen ’Det sorte skæg’. Han er vokset op i Løget By i Vejle. Et boligområde der gav rammerne til en tryg opvækst, selvom det dengang blev stemplet som et udsat boligområde.

”Vi, der voksede op i Løget, følte aldrig nogensinde, at der var noget ghetto over de gader, vi betrådte hver dag og aften. Ikke andet end der var en overvægt af folk med en lidt mørkere hudfarve og lidt anerledes navne som Ali, Fatima og Tarek,” fortæller Tarek Ziad Hussein.

Politisk bliver ghettoer defineret ud fra fem kriterier. Arbejdsløshed, kriminalitet, etnicitet, uddannelse og indkomst. Etnicitetskriteriet er ifølge Tarek Ziad Hussein problematisk.

”Det betyder, at områder med lav arbejdsløshed og lav kriminalitet, men med en bestemt etnisk beboersammensætning kan være en ghetto,” siger Tarek Ziad Hussein med henblik på, at de to andre kriterier for lav indkomst og uddannelse er opfyldt.

Positive elementer - men
I regeringens udspil er der ifølge Tarek Ziad Hussein elementer med positive incitamenter.

”En ændring i beboersammensætningen er grundlæggende positiv. Fordi der er mange områder, hvor mængden af sociale problemer er langt større end andre steder. Spørgsmålet er, hvordan man skal gøre det, og hvor meget man har involveret beboerne” siger han.

I den forbindelse savner han alternativer til dem, der får indskrænket muligheden for at bo i en almen bolig, fordi et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.

”Det er afgørende, hvis man ender med at tvinge folk til at flytte ud, eller hvis folk ikke må flytte ind, at der så er tilsvarende lejligheder andre steder tæt på til samme pris,” siger Tarek Ziad Hussein.

Han mener også, at en del af udspillet er for indgribende, selvom de er ment som en hjælpende hånd.

”Jeg sagtens se det positive i, at man skal gå i en vuggestue – i hvert fald i børnehave - men jeg syntes, det er meget indgribende ud fra et rettighedssynspunkt at tvinge folk til at sende deres børn i vuggestue, når de er et år gamle. Det er meget tidligt,” siger han.

Og i forhold til forslaget om skærpet strafzone er han i tvivl om forslaget overhovedet kan realiseres i forhold til loven.

”Nu må vi se, hvad domstolene siger til, hvorvidt det er tilladt eller ej,” siger Tarek Ziad Hussein.

Aftenens tre andre debattører var Brian Arly Jacobsen - lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, Marco Damgaard - Skoleleder Tingbjerg Skole og Eden Tewolde - beboer i Tingbjerg og bydelsfrivillig hos Mellemfolkeligt Samvirkes lokaldemokrati-projekt.