Indblik: Store forskelle på kommunernes affaldshåndtering

Som land har vi ét samlet mål: I 2022 skal halvdelen af vores husholdningsaffald genanvendes i stedet for at sendes til forbrændingen. Det blev vedtaget i Folketinget i 2013 med handlingsplanen ”Danmark uden affald”.

Men som borgere i 98 kommuner har vi nærmest 98 forskellige løsninger på at nå det mål. 

Der skal flere containere til, når beboerne skal sortere husholdningsaffaldet. Nogle steder er det en økonomisk fordel at investere i store nedgravede løsninger, der kan rumme meget affald på én gang. 

Der er nemlig stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med at indføre sortering af affaldet, ligesom kommunerne har meget forskellige håndteringsordninger. Det er med til at gøre driften og administrationen vanskeligere for almene boligselskaber, især dem, der har afdelinger fordelt over flere kommuner. 

For eksempel har Boligselskabet Sjælland afdelinger i 10 kommuner fra Holbæk over Roskilde og ned til Næstved, og mens nogle af kommunerne er nået langt med sortering af flere typer affald, er andre nærmest ikke kommet i gang.

”Der er derfor store forskelle på de enkelte kommuners krav, men tendensen er helt klart, at der skal sorteres mere,” oplyser Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, teamleder for Energi & Forbrug i Boligselskabet Sjælland.

Derfor er boligselskabet netop ved at tage stilling til, hvornår og hvordan afdelingerne i Roskilde skal have nye beholdere til affaldet, fordi kommunen er ved at indføre mere sortering. 

Etageboliger bagud

Generelt i hele landet handler forskellene imellem kommunerne om, hvilke typer affald de indsamler, hvilen pris de tager for indsamlingen, og om der er tilskud til at etablere de store nedgravede beholdere til affaldet. 

Årsagen til forskellene skal blandt andet findes i demografiske forskelle imellem kommunerne, forklarer chefkonsulent for Teknik og Miljø i KL, Anders Christiansen. 

”Reglerne for kommunerne ligger i affaldsbekendtgørelsen, og med det kommunale selvstyre er der selvfølgelig lokale forskelle. For kommunerne er der forskel på, om det er land eller by, om der er mange etageboliger og så videre,” siger Anders Christiansen.

Især for etageboliger er der mange steder et efterslæb med at indføre sorteringen af husholdningsaffaldet, og det kan da også være sværere at få godt gang i sortering dér. Det forklarer fagkonsulent i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA, Morten Carlsbæk:

”De fleste kommuner er begyndt med villaer, da det er nemmere at få de beboere i gang. Beboere med enkeltvis sortering skal selv stå til regnskab for sorteringen, og derfor er det nemmere, fordi de ikke skal være irriterede over naboer, som ikke sorterer korrekt,” siger Morten Carlsbæk. 

Derfor står mange kommuner over for en større opgave med at få indført sorteringen i etageboliger for at leve op til kravet om at få mere husholdningsaffald sorteret og genanvendt. 

Flere beholdere

Med sortering i flere typer affald skal boligområderne have flere nye containere og beholdere. Det kan være fritstående containere på hjul eller større nedgravede beholdere – ofte kaldet molokker. 

De nedgravede beholdere er en mere bekostelig investering, men i nogle kommuner er der tilskud til etableringen, og i andre kan det efterfølgende blive billigere at få hentet affaldet, fordi der kan være tømning hver 14. dag i stedet for hver uge. 

Men for de almene boligselskaber er det ofte vanskeligt at bruge samme løsning til flere afdelinger i forskellige kommuner. Både fordi det varierer meget, hvilke typer affald der skal indsamles, og fordi kommunernes priser er forskellige. 

For mens det i nogle kommuner er en god investering at få de nedgravede løsninger, kan det i andre kommuner være en dyr fornøjelse, lyder det fra blandt andet Boligselskabet Sjælland og Boligkontoret Danmark, der begge er administrator for flere boligselskaber. 

”Vi kan ikke anbefale én generel løsning, fordi der er stor forskel på økonomien i det. Nogle steder, som i bl.a. Brande Kommune, er der tilskud til etableringen af de nedgravede løsninger, og dér er det så fordelagtigt at gøre det,” siger projektleder i Boligkontoret Danmark, Dea Melbye.


Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018