Gældsrådgivning holder udsættelser nede

181 Så mange flere effektive udsættelser fandt sted i 2017 i forhold til 2016. Helt præcis var der 2.115 effektive udsættelser i 2016, mens tallet i 2017 kom op på 2.306. Altså knap en stigning på ti procent. Det viser en statistik over fogedsager fra Domstolsstyrelsen. 

Stigningen er umiddelbart svær at tolke på, hvis man spørger forsker Gunvor Christensen fra det Nationale Forsknings-center for Analyse og Velfærd, VIVE.

”Overordnet er det jo ikke en voldsom stor stigning. Jeg vil nok sige, at det ligger på nogenlunde samme niveau fra 2016 til 2017. Jeg vil være lidt forsigtig med at konkludere på tallene, selvom der er en stigning på 181. Vi ved fra tidligere undersøgelser om udsættelser, at der kan være andre faktorer, som kan have betydning for, hvordan sluttallene ser ud,” fortæller forskeren. 

Gunvor Christensen fortæller, at de 181 effektive udsættelser skal ses i det lys, at der ofte kan stå to lejere på et udsættelsesmål. Det betyder, at det i statistikken tæller som to sager, selv om det er den samme bolig, det handler om. 

”Det er svært at vide, hvor meget det er tilfældet, når man kigger på de her tal. Udsættelsen berører jo to personer, men det er stadig kun én bolig, man bliver sat ud fra. Man må formode, at de to personer skal ud at finde en bolig sammen igen. Men det er de to personer, der tæller i statistikken, fordi der står to på lejekontrakten. I slutopgørelsen tæller det som to effektive udsættelser,” oplyser hun. 

Flere bankaftaler

 Antallet af udsættelser ligger dog fortsat på et relativt lavt niveau. Faktisk det næstlaveste, siden Domstolsstyrelsen i 2006 ændrede beregningsmetoden for, hvem der tæller med i statistikken. 2011 var året med flest fogedudsættelser af lejere, der ikke betalte husleje. Her blev 4.405 hustande udsat af deres lejebolig.

Gunvor Christensen er ikke i tvivl om, at boligselskaberne spiller en rolle, hvad angår at holde udsættelsestallene nede. 

”Baseret på erfaringer og ud fra, hvad jeg hører om forskellige gældsprojekter ude i boligområderne, så er de jo ude at fange folk, lige så snart beboerne er bagud med at betale huslejen. Og det er jo rigtig gode projekter, som hjælper beboerne med at få et indblik i deres økonomi. Gældsrådgiveren ser på, om beboerne får de ydelser, som de er berettiget til. Vi ved fra tidligere forskning, at det langtfra er tilfældet, at beboerne får de ydelser, de er berettiget til, og det betyder noget, når man sidder med de her lavindkomstgrupper, som det jo handler om,” påpeger hun.

Ifølge Gunvor Christensen lykkedes det i mange tilfælde for gældsrådgiverne at få sat møder i stand med bankerne og beboerne og få aftaler igennem, som lejerne slet ikke selv ville være i stand til at få igennem med en bank. 

”Det har uden tvivl en betydning for antallet af udsættelser. Præcis hvor stor effekten er, er svært at sige, men det er nok grunden til, at vi ikke ser flere udsættelser, end vi gør,” understreger forskeren.





Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018