Dansk Folkeparti kæmper fortsat for den lokale betjent

På baggrund af Fagbladet Boligens indblik i januar-nummeret og den medfølgende undersøgelse af politiets arbejde i kriminalitetstruede boligområder, som blev offentliggjort her på fagbladetboligen.dk den 28. december, stillede formanden for Folketingets Retsudvalg og politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, to paragraf 20-spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen.

Indblikket handlede om de såkaldte hyper-kriminelle familier, og undersøgelsen, der var udarbejdet af A&B Analyse for Fagbladet Boligen, viste, at politiets tilstedeværelse i de kriminalitetstruede områder var aftagende. Det samme var politiets nære relations-opbyggende arbejde. Peter Skaarup bad i spørgsmålene justitsministeren om at kommentere begge forhold.  

Af svarene fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at politiet erkender, at tilstedeværelsen i de kriminalitetstruede områder kan have været præget af politiets ressourceforbrug i forhold til grænsekontrol med mere.

Omvendt kom der ikke  konkrete svar på de spørgsmål, som vedrørte det nære rela-tionsstyrkende politiarbejde. Kun at politiet skal styrke de nuværende metoder. Men den i Fagbladet Boligens undersøgelse dokumenterede nedgang i det relationsstyrkende politiarbejde blev ikke kommenteret. I stedet blev det fremhævet,  at politiet har øget deres patruljering i områderne. 

Lever ikke op til politiforliget

Formanden for Folketingets Retsudvalg er ikke tilfreds med den overfladiske behandling, som politiets nære relationsarbejde får i svarene fra justitsministeren.

”Det er ikke tilfredsstillende,” siger Peter Skaarup.

”Det var en væsentlig del af politiaftalen, som blev indgået i 2015, at politiets nære relationsstyrkende arbejde som minimum skulle fortsætte på samme niveau. Patruljering med tilfældige betjente er i mange tilfælde det diametralt modsatte af relationsstyrkende politiarbejde, som handler om, at børn, unge, forældre og alle andre beboere kan opbygge et tillidsforhold til deres egen betjent,” fortsætter han. 

Den lokale betjent blev i realiteten afskaffet i forbindelse med indgåelsen af politiforliget i 2007. ”Det er meget mere effektivt, at det altid er den nærmest forhåndenværende betjent, der rykker ud,” hed det.  Flere og flere tager – i hvert fald når det drejer sig om kriminalitetsudfordrede områder – afstand fra den teori. Ikke mindst dele af politiet selv. Politikredsene i København, Aarhus, Esbjerg og på Fyn har taget konsekvensen og genindført lokalbetjenten i de mest kriminalitetsudsatte områder. 

I svaret fra justitsminister Søren Pape Poulsen henvises videre til, at der som konsekvens af forebyggelsespakken, som blev vedtaget i efteråret 2017, skal ansættes 25 civile medarbejdere, der skal arbejde i de udsatte områder. 

”Det er svært at kommentere betydningen deraf på nuværende tidspunkt. Måske vil det gøre en forskel,” siger Peter Skaarup. 

”Men vi er klar over, at øverst på beboernes ønskeseddel er flere fast tilknyttede betjente i områderne til at sikre trygheden,” fortsætter han.

Kritisk i forhold til mobile politistationer

Peter Skaarup har videre konstateret, at der i regeringens oplæg satses mere på mobile politistationer end på lokalt forankret politi. 

”Erfaringer fra blandt andet ”Din Betjent”-indsatsen i de kriminalitetsudsatte boligområder i København viser, at det tager op imod to år, før en lokal betjent har opbygget de relationer og netværk, der gør ham eller hende rigtig god. Mobile politistationer giver ikke lokalt forankrede betjente. Det giver betjente, der i bedste fald bliver i området i en periode for så senere at forsvinde,” siger han.

Ikke flere indsatser end nødvendigt

Formanden for Folketingets Retsudvalg ser heller ikke kun positivt på, at politiet ifølge regeringens parallelsamfundsplan årligt skal forpligtes til at gennemføre 25 målrettede politiaktioner i områderne. 

”Boligorganisationer og beboere har allerede en forventning om, at politiet gennemfører de nødvendige politiaktioner, og at de er nødvendige. Et bestemt tal er imidlertid ikke det afgørende, for hvad så, når nummer 25 er afviklet? Skal der så ikke være flere? Der skal hverken gennemføres flere eller færre end nødvendigt, ellers risikerer man i stedet langsomt at nedbryde tilliden til politiet,” siger han. 

Peter Skaarup understreger over for Fagbladet Boligen, at Dansk Folkeparti i forbindelse med de igangværende forhandlinger om den såkaldte parallelsamfundspakke vil kæmpe for, at politiet igen prioriterer især det nære relationsstyrkende arbejde i de kriminalitetsudsatte boligområder, så omfanget som minimum lever op til det, der blev vedtaget i forbindelse med politiforliget i 2017.


Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018