Overborgmester: ”Beboerne skal have reel gavn af P-deklarationer”

En sag i den aktuelle valgkamp, som har stor interesse for de almene boligorganisationer og deres beboere er Københavns Kommune. Det handler om parkeringsdeklarationer. Siden 1959’erne har Københavns Kommune i forbindelse med byggeriet af de almene boliger gjort det til en betingelse, at kommunen, hvis behovet opstår, kan opkræve penge fra boligorganisationerne til oprettelse af flere parkeringspladser. Her umiddelbart inden kommunalvalget den 21. november, kan de almene boligorganisationer se frem til at skulle indbetale cirka 840 millioner kroner, som Københavns Kommune kan bygge parkeringspladser for, hvis deklarationerne føres ud i livet. Penge boligorganisationerne håber, de ikke behøver at opkræve fra lejerne. Bliver det aktuelt kan det medføre huslejestigninger på flere hundrede kroner for den enkelte lejer, uanset om han, hun eller de har bil eller ikke har bil.

”Lad mig slå fast, at en kommune både har ret og pligt til at indkræve sine tilgodehavender. Og det vil vi,” siger Københavns overborgmester, Frank Jensen.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at pengene er til parkeringspladser, og at det vel at mærke er til parkeringspladser, som beboerne, der betaler dem, så har reel nytte af. Når deklarationerne endnu ikke er forlangt indfriet, hænger det sammen med, at kommunens embedsmænd endnu ikke har kunnet overbevise os om, at der er et behov for ekstra parkeringspladser i den hidtil foreslåede størrelsesorden. Og ikke mindst fordi, at projekterne, der indtil videre er udviklet, er parkeringspladser, som ligger alt for langt fra, hvor beboerne bor. Vi har afvist dem. Og det vil vi fortsat gøre, indtil der udvikles projekter, der har reel nytteværdi for de borgere, der betaler dem” fortsætter overborgmesteren.

Adspurgt af Boligens udsendt svarer Frank Jensen videre:

”Ja! Det vil være hensigtsmæssigt, hvis parkeringsprojekterne fremadrettet kan udvikles i samarbejde med de boligorganisationer, hvor brugerne bor.”

Tillægsgrundkøbesummen

En sag af næsten lige så stor betydning for København er spørgsmålet om den såkaldte tillægskøbesum. Har en boligorganisation købt et areal af kommunen til et konkret projekt. Og finder boligorganisationen så senere ud, at den gerne vil opføre flere boliger på grunden – eksempelvis på et tørreloft – så er kommunen berettiget til en tillægsgrundkøbesum svarende til markedsprisen for den øgede anvendelse. Og det er så dyrt, at boligselskaberne ikke udnytter deres arealer til gavn for de mange tusinde mennesker, der mangler en bolig i København.

Adspurgt om problemstilingen minder overborgmesterens svar til forveksling om, det han gav i forhold til sagen om parkeringsdeklarationerne:

”En kommune har både ret og pligt til at indkræve deres tilgodehavender. Det er ikke noget vi bare kan lade være med. Det er vi lovmæssigt forpligtet til,” siger Frank Jensen.

”Men jeg synes ikke, det er specielt hensigtsmæssigt. Det kan bremse gode initiativer, der kan sikre flere boliger, som flere har råd til. Derfor vil jeg tage initiativ til at tale med den socialdemokratiske folketingsgruppe på Christiansborg for at prøve at skabe lovhjemmel for, at vi kan se bort fra tillægskøbesummen. Udover at afgive løftet til Fagbladet Boligens udsendte, har overborgmesteren lovet det samme i forbindelse med et stort vælgermøde, som blev afholdt af BLs 1. kreds. 

Vil flere almene boliger

Den socialdemokratiske spidskandidat går da også til valg på ønsker om netop flere almene boliger – Boliger som mennesker kan betale.

”I løbet af de næste 10 år, skal der opføres 5.000 nye boliger i København hvert år. Mindst hver fjerde af dem skal være almene. Det bliver cirka 10.000 nye almene boliger,” siger Frank Jensen

Muligheden for at opføre de nye boliger tillægger Frank Jensen den nye planlov, der blev opført i 2016.

”Det er det vigtigste, der er sket i min tid som borgmester,” siger han.