”Da medierne blev interesserede, var vi nødt til at gøre noget”

Da formand i den aalborgensiske boligafdeling Grønneparken Laila Thomsen ankommer til områdets fælleshus, stiller seks ejendomsfunktionærer sig op på række og giver hende hver en knuser. De griner lidt sammen, inden de seks arbejdsmænd med havetraktorer og hækkesakse bevæger sig i hver sin retning ud for at tage sig af de mange grønne områder, der har givet boligområdet sit navn.

Det er ikke til at se, at dette område indtil for et år siden ifølge regeringen var en ”ghetto”.

Sebbesundvej, som Grønneparken tidligere var kendt som, var de første syv gange den udkom med på listen over ghettoområder i Danmark. Men på den ottende liste, som udkom i december 2016, var området endelig kommet af.

Det var det, fordi andelen af områdets omkring 1.200 beboere, som tidligere er blevet dømt for kriminalitet, nu kun var 2,25 procent. Året før var andelen 2,89 og altså over ghettokriteriet, som er 2,7 procent dømte. I hele beboere svarer det til, at der i 2015 boede 34 dømte personer, mens der i 2016 kun boede 27. Da tallene, som listen bygger på, er et par år gamle, så skete reduktionen på syv dømte dog rent faktisk imellem 2014 og 2015.

”Da vi fik at vide, at vi var kommet af listen, rakte vi armene op og holdte fest. Eller vi holdt ikke rigtig fest, men der blev sendt mange glade mails rundt, og mange ville gerne høre, hvad vi havde gjort. Først ringede Nordjyske, så ringede P4 og TV2 Nord, så ringede Nordjyske igen, fordi de gerne ville lave noget radio også,” siger Laila Thomsen om den dag sidste år, hvor listen udkom.

Ville ikke reagere

Da Sebbesundvej i 2010 for første gang blev udpeget som en ghetto, nægtede de ansatte i boligforeningen Alabu Bolig, som ejer områdets boliger, at reagere. ”Herregud, vi er jo ikke nogen ghetto,” tænkte man ifølge Laila Thomsen dengang. Man besluttede sig først for, at der skulle ske ændringer, da man efter et par år fandt ud af, at nogle beboere i deres omgangskredse var nødt til at forsvare, at de boede i en ghetto.

”Pludselig var folk ikke så ligeglade længere. De var jo glade for at bo her, men det er jo samtidig ikke rart at få sat det stempel på, at man bor i en ghetto. Så da der opstod en mulighed for, at vi kunne søge nogle midler, besluttede vi at gøre det,” fortæller Laila Thomsen.

I 2013 sendte Alabu Bolig en ansøgning afsted til Landsbyggefonden for at få støtte til en boligsocial helhedsplan. Støtten fra Landsbyggefonden gives til områder, som oplever sociale problemer, men den er ikke reelt knyttet til den såkaldte ghettoliste.

Ansøgningen blev accepteret, og Alabu Bolig fik derfor i samarbejde med Aalborg Kommune blandt andet mulighed for at anvende såkaldt ”kombineret udlejning” i Grønneparken. Det betyder, at nye beboere ikke længere bliver valgt ved hjælp af en klassisk venteliste, men i stedet bliver vurderet individuelt, og kan sorteres fra, hvis de ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Og denne sortering kan mærkes i området.

”Når jeg snakker med ejendomsfunktionærerne, som er ude at hjælpe de nye beboere, så kan de godt se, at de har flere penge imellem hænderne. Og så har vi også fået det konkrete problem i området, at vi mangler parkeringspladser, fordi alle nye beboere har bil,” fortæller Laila Thomsen.

Medierne er mere interesserede

Men kombineret udlejning og udvælgelse af ressourcestærke indflyttere kan kun ske, hvis der rent faktisk er ressourcestærke mennesker, som ønsker at flytte til området. Og når et område er blevet kendt som en ghetto, er det ikke altid lige let at lokke dem til, fortæller Louise Rosholm, der er projektleder i Alabu Bolig.

Derfor igangsatte hun og Alabu Bolig sideløbende en lang række tiltag, der skulle forbedre områdets ry. Et af tiltagene var for eksempel, at området skulle have et nyt, identitetsskabende navn, og ved en afstemning blandt beboerne blev det besluttet, at området nu skulle hedde Grønneparken.

”Vi har aldrig haft udlejningsproblemer i området, så vi har ikke tidligere haft brug for at markedsføre det. Men pludselig kunne vi bare se, at de, der flyttede ind af sig selv, var beboere på overførselsindkomster,” siger Louise Rosholm.

Og en del af skylden for, at Grønneparken pludselig skulle arbejde hårdt for at genoprette sit gode ry, kan tilskrives den ghettoliste, mener Louise Rosholm. Den mediebegivenhed, som det efterhånden er blevet den 1. december, når ghettolisten udkommer, gør, at folk, der før ikke kendte til området, nu kun kender det som en ghetto.

”De første par år med listen fik vi bare et brev fra ministeriet, men medierne opdagede det nærmest ikke. Men så omkring 2013 begyndte vi at få tv på om morgenen, og journalisterne rendte rundt herude, og Laila blev ringet op. Og på den måde begyndte det også at betyde meget for beboerne,” fortæller Louise Rosholm.

Selvom Grønneparken sidste år endelig kom af listen, så er det langt fra sikkert, at det også vil være tilfældet, når listen udkommer igen i år. Der bor stadig 42,2 procent arbejdsløse, som er mere end grænsen på 40 procent, og der bor stadig 57,7 procent med kun en grundskoleuddannelse, som er mere end grænsen på 50 procent. Alabu Bolig har derfor fået godkendt i Landsbyggefonden, at de kan fortsætte med kombineret udlejning nogle år endnu.