28. NOV. 2017 KL. 14:49

Beboerne blev hårdt ramt, da Grønneparken kom på listen

groenneparken.jpg

Martin Damgård

To beboere i det aalborgensiske boligområde Grønneparken, som man i går kunne læse om på fagbladetboligen.dk, havde svært ved at acceptere, at deres hjem skulle kaldes en ghetto.

”Det må være Danmarks smukkeste ghetto”

Da Bjarne Jensen for 13 år siden efter en skilsmisse flyttede til Grønneparken, skulle det kun være midlertidigt. Han havde et godt job, kom fra en andelslejlighed og skulle i hvert fald ikke bo i Aalborg Øst. Men de grønne områder, stilheden og de gode naboer fik ham hurtigt til at skifte mening. 

Han var derfor ikke glad, da området i 2010 blev udpeget som en ghetto.

”Det synes jeg var rigtig træls og uretfærdigt. Der lå faktisk en masse følelser i det, som der ikke bliver talt om. Beboerne var faktisk rigtig kede af det. Jeg mener, at det da må være Danmarks smukkeste ghetto, og tænkte: ’søde politikere, det kan I da ikke være bekendt’,” siger 63-årige Bjarne Jensen. 

I sin fritid spiller Bjarne Jensen golf, og i golfklubben er der ikke altid forståelse for, at Bjarne bor i ghettoen.

”Når jeg mødte nye mennesker og nævnte, hvor jeg boede, så blev der sgu stille bagefter. Specielt efter det nye prædikat kom på, blev folk stille, når de fandt ud af, at jeg boede i ghettoen,” siger han.

Som næstformand i afdelingen Grønneparken har Bjarne Jensen gjort sit for at få området af listen. Så da det lykkedes sidste år, var han meget tilfreds. Men han er ikke glad for de redskaber, som man har været nødt til at tage i brug for at nå målet.

”Jeg er imod det der med at sortere i folk. Det med, at man er nødt til at fortælle nogen, at de ikke kan få lov til at bo herude hos os. Men man er jo nødt til at gøre noget for at komme af ghettolisten, og undgå den stigmatisering, som den giver,” siger han.

”Folk spurgte, om jeg turde gå rundt alene”

Cirka samtidig med at Grønneparken i 2010 kom på den såkaldte ghettoliste, flyttede den dengang 14-årige Ima Farah sammen med sin familie dertil. Hun gik stadig i skole i det centrale Aalborg, så hendes omgangskreds kendte ikke meget til området.

”De havde aldrig været herude, men fulgte jo bare med i tv. Folk generaliserer jo meget, og de sagde: ’Uh, Aalborg Øst, det er en ghetto. Tør du gå rundt derude alene? Er du ikke bange?’ Og det var jo slet ikke sådan, jeg oplevede området,” siger Ima Farah, der i dag er 21 år og læser til tandplejer i København.

Ima Farah har tidligere besøgt boligområdet Vollsmose i Odense, og det område lever i højere grad op til hendes opfattelse af, hvad en ghetto er. Her kører folk råddent, der er utrygt om aften, og man ser hele tiden politi og banderelaterede personer i gadebilledet, fortæller hun.

”Det, jeg forstår ved en ghetto, er, at det er der, hvor mange udlændinge samler sig og bor. Det er et meget skidt sted, hvor der sker kriminalitet hele tiden, og hvor man ikke tør gå ud om aften. Men sådan fornemmer jeg ikke, Aalborg Øst er,” siger hun.

I Grønneparken er kun 22 procent af beboerne indvandrere eller efterkommere heraf, og det er langt fra de 50 procent, som er kriteriet for ghettolisten. Ima Farah, som selv er efterkommer, har da heller ikke oplevet problemer med at være indvandrer, som bor i en ghetto.

”Altså, jeg tror, folk betragter ghettoen som der, hvor mange udlændinge bor, men jeg har ikke selv oplevet nogle problemer ved at bo, hvor jeg bor. Kun at folk gør grin med, at jeg bor i en ghetto,” siger Ima Farah.

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1850 )

0

Læseliste