13 ud af 25 boligområder uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i 2016

Hvert år 1. december modtager beboerne i et antal boligområder i Danmark besked om, at det sted, de bor, nu er optaget på regeringens såkaldte ”ghettoliste”.

For at modtage den tvivlsomme kalendergave, skal boligområdet opfylde tre af fem kriterier. Et af dem handler om uddannelse. Har mere end halvdelen af samtlige beboere i alderen 30-59 år alene en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), så er uddannelseskriteriet for optagelse på listen opfyldt.

Samfundet har hidtil ikke ligget inde med uddannelsesoplysninger for 177.000 indvandrere i Danmark. At en del af dem kan være uddannede læger, jurister eller tømmersvende er hidtil ikke blevet tillagt nogen rolle. Alle, der ikke er registreret med en uddannelse, er talt med i regnskabet som personer, der højst har en grunduddannelse.

Danmarks Statistik har sammen med Rockwool Fondens forskningsenhed indsamlet oplysninger om indvandrernes medbragte uddannelser fra deres oprindelsesland.

Nu har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Fagbladet Boligen beregnet, hvad de indsamlede oplysninger om indvandrernes uddannelsesbaggrund betyder for beregningen af listen over udsatte boligområder.

Download beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Nye oplysninger om indvandreres uddannelsesniveau reducerer antallet af ghettoområder 

Lader man indvandrernes uddannelsesbaggrund indgå i beregningen af listen, der blev opgjort 1. december 2016, ville 13 ud af de 25 boligområder ikke være en del af listen.

Tilfældighedernes liste
"Det er meget uheldigt, at listen har været baseret på ikke fyldestgørende uddannelsestal. Beboere og boligområder føler sig stemplet, når deres hjem kommer på listen. Og her har tilfældighederne altså mildest talt spillet ind," siger administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

"Vi har sagt det før: Listen er i det hele taget præget af et alt for stort element af tilfældighed. En person med uddannelse flytter til boligområdet samtidig med, at en tidligere straffet beboer flytter, kan være udslagsgivende. Men et par flytninger fortæller jo intet om realiteterne i et område," fortsætter han.

"Umiddelbart kan vi da glæde os over, at den nye 2017-liste formentlig vil blive halveret, hvis regeringen anvender den forbedrede uddannelsesstatistik. Det vil skabe glæde for de mange, som slipper for en stempling af deres hjem. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at vi skal forholde os til de reelle udfordringer," siger Bent Madsen.

"Vi vil ikke have, at bander og kriminelle skaber utryghed i visse boligområder – Her skal politiet gribe hurtigt og konsekvent ind. Og vi ved også, at en permanent tilstedeværende ”landbetjent” i udsatte boligområder er guld værd, også i det forebyggende arbejde. Og vi skal også huske på, at 95 ud af 100 unge mennesker i de udsatte områder opfører sig ordentligt."

"Vi skal have fokus på det lange seje træk og bryde den sociale arv. Og det går heldigvis i den rigtige retning. De unge mennesker klarer sig bedre i skolen og får uddannelse. For eksempel i Vollsmose er andelen af de 20-årige med en gymnasial uddannelse fordoblet fra 2008 til 2016 fra 21 pct. til 44 pct.," siger Bent Madsen.