Indblik: Unge i udsatte boligområder får lavere karakterer end andre unge

Hvert år forlader unge i udsatte boligområder den lokale folkeskole med lavere afgangskarakterer end deres jævnaldrende i resten af landet. Det ­viser en analyse, BL har foretaget af afgangskaraktererne i dansk og matematik.

BL har set nærmere på resultaterne fra 43 skoler i udsatte boligområder, og afgangskaraktererne fra 2016 viste, at kun halvdelen af eleverne opnåede karakteren 4,0 i fagene dansk og matematik. Det giver mange flere elever med resultater i den lave ende af karakterskalaen end på landsplan. Her opnåede to tredjedele karakteren 4,0.

Forskel på skolerne
Der er dog store forskelle på de enkelte skoler. Gadehaveskolen i Høje-Taastrup er en af de skoler, hvor afgangskaraktererne lå særligt lavt i 2016. En stor del af dens elever kommer fra det udsatte boligområde Gadehavegård.

Faktisk fik 68 procent af dens elever 4,0 eller under 4,0 i dansk ved afgangsprøverne.

I den anden ende af skalaen ligger Novaskolen i Vejle. Den har det udsatte boligområde Finlandsparken i skoledistriktet.

Skolen ligger stort set på landsgennemsnittet. Kun 30 procent af dens elever fik karakteren 4,0 eller derunder i dansk. Analysen fra BL bygger på et enkelt år, og den fortæller altså ikke noget om, hvilken udvikling skolerne eventuelt er inde i.

Vigtige fag
BL har i analysen særligt kigget på resultaterne i dansk og matematik. De to fag er helt centrale i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag skal de unge have mindst 2,0 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Fra 2019 stiller gymnasierne også krav til karaktererne. Der er flere forskellige karaktergennemsnit, eleven skal opfylde. Den unge skal blandt andet have mindst 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer. Hvis det ikke lykkes, er der dog mulighed for, at eleven kan blive optaget på andre karakterkrav.

Minimum fem
Karakterkravene til gymnasierne rammer de unge i udsatte boligområder særligt hårdt. Det viser en anden opgørelse fra BL, der har fokus på de unges afgangsresultater i de særligt udsatte boligområder i 2015. Opgørelsen viser, at kun 44 procent ville kunne klare kravet om mindst 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer. Det står i skarp kontrast til de unge, der ikke bor i den almene sektor. Her opfylder 77 procent kravet.

Elever i udsatte områder kan løftes
Der er grunde til, at skoleelever i udsatte boligområder generelt får lavere karakterer end andre børn. Det hænger sammen med deres sociale og økonomiske baggrund. En stor del af deres forældre har ingen eller en kort uddannelse, og ifølge Undervisningsministeriet er forældres uddannelsesniveau den enkeltfaktor, der betyder allermest for, hvordan børn klarer sig i skolen. Jo højere uddannelsesniveau forældre har, jo lettere har børn generelt ved at få gode resultater i skolen. Hvis forældrenes indkomst er høj, styrker det også de faglige resultater statistisk set. Forældrenes uddannelse og indtægt vejer altså tungere, end om børnene er tosprogede.

Et af skolereformens mål er imidlertid, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund. Det er der også gode muligheder for. Det viser en rapport fra SFI fra 2015. Her undersøgte SFI, hvilke typer undervisning der specielt egner sig til at løfte elever med svag social og økonomisk baggrund. Konklusionen var, at en række indsatser kan være med til at løfte netop den gruppe elever markant.