Indblik: Systematik virker og anden logik for burhøns

Novaskolen i Vejle ligger i en forstad med parcelhuse på den ene side og boligblokke på den anden. Der er både rigmandsvillaer og alment boligbyggeri i skoledistriktet, men der kommer flest elever fra det sidste. De bor især i Finlandsparken, Moldeparken og Finlandsvej. Det forhindrer dem dog ikke i at have et fint fagligt niveau.

Sidste år afsluttede 9. klasserne skoleåret med et afgangssnit på 6,9. Det er en tak under landsgennemsnittet på 7,0, men lidt over, hvad Undervisningsministeriet forventer ud fra elevernes sociale baggrund.

Det er i bund og grund en ret almindelig dansk folkeskole med sine specielle traditioner som en årlig festival og gratis fodboldtræning to gange om ugen. Og så er der også en tradition for et højt fagligt niveau, fortæller skoleleder Susanne Fjeldgaard Kristensen.

”Det er noget med en passion. Når man arbejder her, så gør man det, fordi man vil det, fordi man brænder for at flytte og se børn vokse og bryde den sociale arv og se børnene udnytte deres potentiale,” siger hun.

Bruger tolke
Selvfølgelig betyder det noget, at 53 procent af eleverne er tosprogede, og at der hver morgen kommer skolebørn fra 28 nationaliteter ind ad døren på Novaskolen.

”Vi er da udfordrede. Vi bruger tolke. Det tager længere tid. Vi bruger langt mere tid på forældresamarbejde, end man gør de fleste steder. Lærerne har faktisk en time mindre undervisning om ugen, fordi vi har erkendt, at det tætte samarbejde med forældrene er vigtigt,” fortæller hun.

Samtidig ligger skolen også i et område, hvor der skal skrives flere indberetninger om børns mistrivsel til de sociale myndigheder end mange andre steder.

Nøglen til gode resultater
Susanne Fjeldgaard Kristensen giver skolens systematiske tilgang til undervisningen en stor del af æren for, at børnene får fagligt gode resultater. Og systematik koster jo ingenting, som hun siger.

Novaskolen arbejder systematisk med kurser for børn, der er udfordrede. Især mangler en del tosprogede elever ord og begreber, som danske børn kender til. Derfor er der for eksempel fokus på fagudtryk i dansk og matematik og natur og teknik ud fra en fast månedlig plan.

”Så har jeg også et sindssygt dygtigt personale, som vil flytte eleverne fagligt,” siger Susanne Fjeldgaard Kristensen.

Sidste år gennemførte alle lærere et kursus på ti dage i, hvordan de underviser børn med mangel på selvkontrol, de såkaldte curlingbørn, der ikke kan vente på tur, overholde regler og nemt ryger i rigtig mange konflikter.

”Vi kigger på de tendenser, der ligger i tiden, og uddan­ner os derefter. Efteruddannelse er vildt vigtig,” siger hun.

Ambitiøse forældre
Endelig har forældrene også en stor andel i de gode ­resultater.

”På trods af at mange tosprogede forældre har svært ved at hjælpe deres børn med lektierne, så er de faktisk ambitiøse på deres børns vegne. De ved godt, at uddannelse er rigtig vigtig,” siger Susanne Fjeldgaard Kristensen.

Susanne Fjeldgaard Kristensen blev ansat på skolen for fem år siden. Men allerede længe før, dengang hendes egne børn gik på skolen i nullerne, var skolebestyrelsen bekymret over andelen af tosprogede.

Dengang var der omkring 30 procent. Derfor etablerede skolen for ni år siden en elite-idrætslinje, der skulle tiltrække børn udefra. Der er nu en ekstra elitesportsklasse på de tre øverste klassetrin med børn fra hele byen.

”Det var helt klart et forsøg på at lave en balance imellem børn med dansk baggrund og børn med anden etnisk baggrund,” fortæller hun.

Men andelen af tosprogede blev ved med at stige.

”Og det er jo logik for burhøns, for det er jo boligområdet, der afgør, hvilke elever der er her,” siger hun.

Siden har skolen etableret endnu et profilspor, Innovationslinjen, egentlig også for at tiltrække elever, men samtidig forventer hun, at den kreative tankegang på sigt vil give bedre resultater i alle fag.

Hun er lidt træt af hele diskussionen om danskhed.

”Der er mange, der siger til os, at der ikke er nogen danske børn på skolen, men jeg svarer: jo, der er kun danske børn. De er født og opvokset her. Det kan godt være, de hedder noget andet, men vi tænker aldrig over det i hverdagen,” siger Susanne Fjeldgaard Kristensen.