Indblik: Den store tagbrand på Ørnevej

Et cigaretskod på et tørloft. Lidt vind. Flammer.

Det var mandag den 6. juni i sommer. En varm eftermiddag med høj blå himmel. Frisk vind. Driftskoordinator Simon Van Studinski var på vej hjem fra sit arbejde hos Boligforeningen AAB på Islands Brygge på Amager.

Han lignede en turist med sine shorts og spraglede skjorte, syntes han selv. Han glædede sig til at komme hjem at nyde dagens sidste timer med sol. Mobilen ringede, inden han var hjemme. Opkaldet blev begyndelsen på et langt døgn – og en proces, der slet ikke er slut for beboere og boligselskab. Der var ild i bygningen, og tagkonstruktionen stod i flammer på ­afdeling 24, lød det. En ejendom, som Simon Van Studinski har som ansvarsområde, beliggende i Københavns nordvestkvarter. Omkostningerne til sagen vil runde 40 millioner kroner, når arbejdet er slut, vurderes det.

Simon Van Studinski svingede bilen rundt. På hjørnet af Ørnevej og Mågevej var flammerne brudt igennem taget. Luften var fuld af lugten af bål, og på gaden var der travlhed; Beboere, brandfolk, politi og medier. Han iførte sig en brandhjelm og forsøgte at danne sig et overblik.

”Jeg har ikke været ude til sådan noget her før. Det var vel en slags ilddåb, jo, det kan man godt kalde det. Og det sker heldigvis ikke hver dag. Jeg var hjemme ved midnat. Jeg kan huske, jeg ikke kunne sove. Der var for meget adrenalin. Jeg vågnede tidligt. Der var masser af spørgsmål, som skulle håndteres, og resten af AAB skulle orienteres,” fortæller Simon Van Studinski.

Hos AAB er branden den mest alvorlige hændelse i nyere tid og har givet plads til at evaluere beredskabsplanerne, for hvordan håndterer man bedst sådan en situation over for en afdelingsbestyrelse og beboere, der pludselig er husvilde?

Branden gik hårdt ud over store dele af ejendommen, hvor flere boliger udbrændte totalt, mens mange andre blev sod- eller vandskadede som følge af slukningsarbejde.

Udrykningstasken
I januar blev der holdt rejsegilde på ejendommen, men beboerne fra de 32 lejemål må vente mange måneder endnu, inden de kan flytte hjem. De er alle fortsat genhuset, og sagen har givet anledning til at kigge ­beredskabsplanerne ekstra godt igennem.

I forvejen har AAB en tjekliste med 38 punkter. Bl.a. med fast procedure for og med hvilke intervaller beboerne skal informeres, hvad der skal ske på dag 1, dag 14 og efter 30 dage. Det giver listen anvisninger til. Konkret skal planerne nu udmøntes i en “udrykningstaske“. En taske udstyret med bærbar, mobilt netværk, skemaer og en tjekliste til første mand eller kvinde på pletten, hvad enten det er stormskade, skybrudsskade eller brand.

”Vi bliver kloge af skade, hver gang vi har hændelser, og vi samler læring op fra dem alle. Vi skal have en masse informationer og tilladelser fra beboerne, og så er der det operationelle – hvem gør hvad, hvornår.”

”Det er et super redskab, som er godt at læne sig op ad for den enkelte medarbejder, der jo typisk står i en sådan situation for første gang. Det er bl.a. ud fra den liste, vi nu vil lave en udrykningstaske, som man simpelthen kan tage med under armen eller få sendt ud til en medarbejder på stedet, så medarbejderen har et slags manuskript, man kan holde sig til i forhold til kommunikation,” siger Andreas Damm, der er teknik- og driftschef hos AAB.

Vær fysisk til stede
Ilden i taget blev standset af brandmur. Brandsektioneringen gjorde, hvad den skulle, men der var tryk på ilden, og temperaturene var ekstreme. Alle beboere skulle ud. Brandkarmene, de murede vægge, der går hele vejen ned igennem bygningen, blev vurderet til at være ustabile på grund af varmepåvirkning og blev ”klippet” ned.

Brandvæsenet brugte overraskende lidt vand på at slukke branden, kunne en fugttekniker konstatere halvanden uge efter branden. Der var ikke meget fugt i væggene, men bygningen led yderligere skade, da der gik halvanden måned, inden taget blev dækket af. I mellemtiden var der flere skybrud, og det fugtede bygningen yderligere. Sammen med en kollega fra AAB’s afdelingsrådgivning fik de indhentet beboerlister, mobilnumre, nøglekvitteringer og en række andre praktiske informationer.

”Vi kan erfare, at det er vigtigt at være til stede derude i dagene efter. Der er måske ikke så mange spørgsmål efter nogle dage, men synligheden var vigtig i forhold til beboerne og afdelingsbestyrelse, som vi især støttede, så de bedst muligt kunne hjælpe beboerne,” siger Andreas Damm.

Ekstra støtte til ”svage” beboere
De fleste af beboerne i ejendommen er ressourcestærke, men der bor også flere psykisk sårbare, som enten ikke var hjemme eller ville åbne døren efter branden. Dem blev der etableret hjælp til igennem den sociale vicevært i beboerprojektet ”Puls”, hvor der er to sociale viceværter tilknyttet, som kunne hjælpe dem videre.

Langt de fleste af beboerne havde en indboforsikring, men der var flere, som ikke havde tegnet en forsikring. Hver 5. almene beboer har ikke en almen forsikring, har en analyse fra A&B Analyse tidligere beskrevet, og det gælder også i afdelingen i nordvest. Det betød bl.a., at en studerende blev genhuset i en hotellejlighed i Nyhavn, mens en anden beboer uden forsikring blev genhuset på et herberg.

”Den sociale vicevært i området kendte flere af beboerne og kunne hjælpe med trøst, men også med det praktiske. Dér gjorde det boligsociale en forskel. Beboerne kendte vedkommende derude og havde en indgang. Det har været vigtigt i denne sag. Omkring forsikringerne, så kan vi jo se uligheden slå igennem i sådan en sag. Der er stor spændvidde, og det er trist,” siger Andreas Damm.

Sagen har været en øjenåbner for AAB, som opfordrer til, at man har beredskabet på plads, og deler gerne ud af erfaringerne. Beboerne kan tidligst flytte ind i deres totalrenoverede lejligheder til sommer.

Boligen nr. 3 - 2017