Flere søger gratis retshjælp i sociale sager

Klokken er 13:00. Jurastuderende Fjola Gunnarsdottir fra Syddansk Universitet er i gang med at stille et skilt med teksten ”Retshjælpen Vollsmose” ud foran lokalet. Retshjælpen er placeret på Vollsmose Torv i Odense, men ligger afsides i forhold til de andre butikker, som blandt andet består af en bager, grønthandler og et supermarked.

Alligevel finder borgerne med lethed frem til lokalet. For ifølge leder Jørgen Peter Holst, Retshjælpen Vollsmose, er det mund til mund-metoden, der fører retshjælpstrængende borgere til centret. Noget tyder på, at metoden virker. Den seneste årsberetning viser en stigning i antallet af henvendelser på op til 50 procent i sociale sager, siden integrationsydelsen og kontanthjælpsreformen blev indført.

Jørgen Peter Holst fortæller, at det i tal betyder, at de er nået op på 1.200 henvendelser på et år, på trods af at retshjælpen har haft lukket en måneds tid og i øvrigt har en begrænset åbningstid på hverdage.

”Vi kører sager hele vejen igennem til ankeinstanser, og det er helt gratis. Efter de nye reformer kom folk stormende til os og spurgte, hvad det var for nogle breve, de fik, og hvad konsekvensen var for dem. Vi kan mærke, at det giver en vis tryghed, at de har nogle, der står bag dem, som kender juraen,” siger han.

Ingen jakkesæt her
Jørgen Peter Holst fortæller, at der er en kæmpe forskel på en almindelig advokatvagtsretshjælp, hvor man betaler omkring 1.600 kroner i timen for at få hjælp, og den sociale retshjælp. Han peger på sit tøj og siger, at det heller ikke er tilfældigt, at han ikke er iklædt jakkesæt og slips. Heller ikke hans tyve ”hjælpere”, der til daglig studerer jura, går formelt klædt. Det hele handler om nærhed, tryghed og en uformel tilgang til borgerne.

I en helt anden ende i landet hos den sociale retshjælp i Hillerød, der modsat retshjælpen i Vollsmose ikke ligger i et udsat boligområde, fortæller daglig leder, Helen Vang Siegumfeldt, at hun også oplever at få mange henvendelser fra borgere, der kommer fra udkantsområder og søger retshjælp i sager om kontanthjælp og integra­tions­ydelse.

”Vi kan se, at de, der har færre midler, ringer ind til os for at få hjælp retssikkerhedsmæssigt. Og det bliver kun værre. Vi kan konstatere, at det bliver hårdere og hårdere at være på overførselsindkomst,” understreger hun og fortæller, at knappe ressourcer hos rets­hjælpen i Hillerød gør, at de er nødsaget til at henvise borgerne til større steder som retshjælpen i København.

Hos Den Sociale Retshjælp i København, der også dækker Aarhus og Horsens, fortæller direktør Sandy Madar, at de først fra årets start er begyndt at registrere, hvilke sagstyper de har. Hun er dog ikke i tvivl om, at der er sket en stigning i antallet af borgere, der søger hjælp i sociale sager, og bekræfter, at hun fra referater fra ledermøder får den klokkeklare melding.

Fejl i fortolkninger i lovgivning
Jørgen Peter Holst, Retshjælpen Vollsmose, mener, at den store stigning i antallet af henvendelser fra borgerne skyldes, at man i Odense Kommune ikke har nok ressourcer til at løfte pligten med at oplyse borgerne tilstrækkeligt, og at lovgivningen er for kompleks. Borgerne søger derfor i frustration andre veje for hjælp.

Rådmand Steen Møller i Beskæf­tigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune, siger følgende:

”Det er fuldstændig rigtigt, at hver gang der kommer en ny reform, så er det nærmest sådan, at den skulle være trådt i kraft, dagen før vi får vejledningen til, hvordan vi skal implementere den i kommunen. Og derfor vil det også være sådan, at der vil komme fejl i den måde, lovgivningen bliver fortolket på ude i kommunerne, indtil Ankestyrelsen har lagt en praksis, og det vil jo gøre det noget nemmere, hvis lovgiv­ningen var enklere,” indrømmer han.

Jørgen Peter Holst mener, at et øget samarbejde med kommunen er en oplagt løsning, som vil gavne borgerne. Også Sandy Madar mener, at man vil kunne nå at ”redde” mange borgere, hvis kommunerne og retshjælpen indgik i et samarbejde.

”Når man eksempelvis indfører en kontanthjælpsreform, så ved man, hvem den rammer. Min klare anbefaling vil være, at når man som sagsbehandler sender et brev ud, at man samtidig bruger to linjer på at fortælle, at borgeren har mulighed for at søge hjælp hos den gratis gældrådgivning eller den sociale retshjælp. Borgerne kommer alt for sent til os, når sagerne er gået i knude, og frister for at hjælpe dem er sprængt,” lyder det frustreret fra hende.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) siger chefkonsulent Brian Sig­gaard, Center for Vækst og Beskæftigelse, at der ikke er noget, som forhindrer en kommune i at samarbejde med den lokale retshjælp/gældsrådgivning, men det er meget forskelligt, om der er uvildig rådgivning i den enkelte kommune, og i hvilket omfang de har ressourcer til mere systematisk at gå ind i et samarbejde med kommunen.

Derfor mener KL, at det må være op til den enkelte kommune og den evt. lokale gældsrådgivning at vurdere, om det er muligt og hensigtsmæssigt med et konkret samarbejde, fx ved mere systematisk henvisning til rådgivning.