Almene boliger boomer på Færøerne

Over alt på de 18 vindblæste øer i Nordatlanten er der kommet almene boliger siden 2013. Indtil dato er der kommet 181 almene boliger, 130 er under opførelse – og flere planlagt.

”I begyndelsen tænkte vi, at vi bygger 500-700 lejeboliger og ser, hvordan det går. Men vi er blevet overhalet af virkeligheden. I løbet af ca. tre år mere, så er vi oppe på ca. 700 boliger. Vi har en venteliste på ca. 2.000 per­soner. Vi – og politikerne i Lagtinget – vurderer, at der mangler imellem 1.500 og 2.000 lejeboliger på Færøerne,” siger Andras Róin, der er direktør i Færøernes eneste almene boligselskab, Bústaðir – Færoya Bústaðafelag.

Færinger flytter hjem igen
Færøerne rundede i marts indbygger nr. 50.000, og aldrig har der været så mange mennesker på Færøerne. Fær­øerne er inde i en højkonjunktur, fiskeriet går strygende, arbejdsløsheden er meget lav, og der er optimisme på øerne.

”Der er tre grunde til, at der er mangel på boliger. For det første fordi der er flere færinger, der flytter tilbage til Færøerne, end færinger, som rejser væk. For det andet sker der en centra­lisering – folk flytter fra bygd til by. For det tredje sker der forandringer i vores livsstil med fx flere skilsmisser og flere singler. Alt sammen noget, der skaber behov for flere boliger,” fortæller Andras Róin.

Stor mangel på ældreboliger
I 2015 overgik alt vedrørende ældreområdet fra landsstyret til kommunerne, det betyder, at Bústaðir har meget samarbejde med kommunerne på ældreområdet.

”Politikken på Færøerne har hidtil været at bygge plejehjem og alderdomshjem. Men der bliver flere og flere ældre, og kommunerne har ikke råd til at blive ved med at bygge dyre plejehjem og alderdomshjem. Derfor bliver der nu bygget ældrevenlige lejeboliger, som de ældre kan leje.

Det traditionelle boligmønster på Færøerne er, at man bor i hus, at man bor under eget tag. Ældre bliver ofte boende i deres meget store huse, selv om det begynder at knibe med at vedligeholde dem, trapperne bliver problematiske osv.

”80-årige ægtepar bor i meget store huse i flere etager. Men der er ikke noget alternativ for dem, de kan ikke sælge huset, fordi de ikke kan finde en lejelejlighed, der passer bedre til deres behov. Det er det, der skal ændres på, de ældre skal have en chance for at sælge deres hus og flytte i en mindre lejlighed,” siger Andras Róin.

Boliger i by og bygd
Der bor ca. 20.000 i Tórshavn Kommune, og Tórshavn er Færøernes klart største by. Der bygges selvsagt mest i Tórshavn, men der bygges almene boliger over hele Færøerne. I mindre bygder og byer bygges også, på fx øen Sandoy, hvor der bor ca. 1.200 mennesker, fordelt på seks bygder, har Bústaðir bygget to almene boliger.

”I alle bygder har du ældre, der bor i store parcelhuse. Og ældre, der bor i klassiske færøske huse med stejle trapper op til første sal, hvor badeværelset er. Det er godt, at der selv i de mindste bygder laves få almene lejligheder, så ældre kan blive i deres nærmiljø. Ellers skal de på plejehjem i Tórshavn eller Klaksvík,” fortæller Andras Róin.

Unge har også behov for tag over hovedet

”Vi er i gang med at ombygge en gammel skole midt i Tórshavn til ungdomsboliger. Der bliver 37 lejemål. Universitetet i Torshavn har 800 studerende, men vokser hvert år, så der er også behov for boliger til unge,” siger Andras Róin. 

Det færøske boligselskab er i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder, der har anvisningsretten, så borgere med særlige behov kan tilbydes en bolig. Hver femte almene bolig på Færøerne lejes ud via de sociale myndigheder.

En stang dynamit eller to
Færøerne har adopteret en stor portion regler og lovgivning vedrørende almene boliger i Danmark, fx er det de samme byggereglementer, der bruges. Men der er også noget, der er helt anderledes.

”Når du skal byggemodne i Danmark, bruger du en gravko. På Færøerne skal du bruge dynamit for at lave kloakering, måske skal du sprænge flere meter klippefjeld væk for at nivellere grunden.

Byggeriet skal dimensioneres kraftigere, boliger heroppe skal ganske enkelt kunne holde til mere end i Danmark. Alt sammen er det med til at gøre byggeriet dyrere,” fortæller Andras Róin.

Klimaet – det barske blæsevejr og masser af regnvejr eller fugtig luft – betyder, at der bygges med beton og træ.

”Mursten holder for meget på fugten, vi har simpelthen for meget regnvejr og fugt i luften. Træ er bedre, træet er naturligvis præpareret, men det kræver selvfølgelig vedligeholdelse,” forklarer Andras Róin.

Boligen nr. 6 - 2017