Statsministeren står på mål for folkeskolereformen

 
Det småregner, klokken er 09.00. Og børn i forskellige klassetrin vælter ind Danchels have, hvor Venstre holder til under Folkemødet på Bornholm. Her skal de om få minutter stå ansigt til ansigt med Venstres statsminister. 

Lars Løkke gør sin entre i haven. Det er hurtigt tydeligt at kemien mellem statslederen og børnene er positiv for et godt arrangement. De har gensidige forventninger til hinanden. Ingen tager notits af det lidt dårlige vejr.

Statsministeren er den første til at udfordre de unge
"Det kan godt være, at I ikke føler det og tænker over det. Men Danmark er faktisk et rigtigt godt sted at være. Og I behøver ikke at rejse ret langt væk for at se det. Det er også anerkendt i udlandet, at vi har det godt og kan mange ting. Da jeg besøgt USAs præsident Obama for et par år siden - iøvrigt sammen med min svenske og norske kollega - fortalte han os, at alle tre lande bokser i vægtklasser, der er langt tungere end vores størrelse. Det var en anerkendelse af, at vi er dygtige og bruger vores muligheder. Det har vi gjort i mange år. Vi er i dag dobbelt så rige, som da jeg var barn. I vokser op i en tid, hvor i dag er god og i morgen bliver bedre. Derfor forventer vi iøvrigt også noget af jer."

Sådan lød den første morgenbesked til børnene. Statsministeren anerkendte dog, at ikke alt var lige nemt for alle børn. 

"Nogen af jer vil ikke kunne genkende, at det går så godt. Der er gennemsnitligt tre i hver klasse, som ikke lærer at skrive og regne ordenligt, inden de forlader skolen. Det er for mange. For I skal være dygtige. Nårjeg bliver gammel, er det jer, som skal sørge for mig," sagde statsministeren.

Lange skoledage
Udfordringen blev sendt retur med eksprestempo.
"Det kan godt være, at du har et problem, du vIl have løst. Men hvad er rimeligheden i, at min lillebror, som går i tredje klasse og allerede skal gå lige så meget i skole som jeg, der går i femte klasse?"

"Hmm..! 

Statsministeren indleder med en ikke ubetydelig tænkepause.

"Nu er det jo meget fristende for mig at rede min egen fremtid... Jeg skal jo bare love jer mere ferie, tidligere fri og ingen lektier", sagde en smilende statsminister, som dog straks markerede, at han tager børnene alvorligt.

"Det gør jeg ikke, for I skal lære mere, end I lærer i dag. Derfor skal I gå mere i skole. Og jeg står 100 procent bag den nye skolereform. Det gør jeg, fordi den til forskel fra tidligere skoler forsøger at sikre, at I ikke bliver trætte af for koncentreret undervisning, der risikerer at kede jer, så meget, at I taber tråden. Tværtimod skal undervisningen nu kombineres med en passende mængde leg og andre kreative tiltag, til at sikre, at I får det hele med", forklarede statsministeren.

Nationale tests
"Hvorfor går I så meget op i at lave nationale tests, når de ikke siger noget om, hvad eleverne kan?" spørger en pige langt inde i mængden.
Det gør vi, fordi vi på den måde blandt andet opdager, at der i København er en række skoler, hvor over halvdelen af eleverne har under 4 i dansk og matematik, når de forlader skolen efter 9. Eller 10. Klasse. Og gør man det, er fremtiden virkelig op af bakke. Det kan vi ikke være bekendt overfor de elever. Derfor skal det opdages. Og der skal reageres imod det", svarede statsministeren.

Flygtninge og valgretsalder
De bornholmske elever var spørgelystne. Emilie ville vide, hvorfor vi i år ikke havde taget de 500 kvoteflygtninge, vi plejer.

"Det har vi ikke, fordi vi sidste år tog 22.000. Og det er for mange, hvis vi også skal hjælpe dem til at uddanne sig, få et arbejde og integrere sig. Derudover får de, som er i nød også meget mere ud af det, hvis vi bruger pengene i nærområderne," svarede statsministeren.

En elev spurgte, om statsministeren gik ind for 16 års valgret. Det gjorde statsministeren ikke. Selvom han mente, at unges demokratiske indflydelsesdebut skal ske, længe inden, de bliver 18 eller 16 år for den sags skyld.

"Vær aktiv i jeres elevråd og i de foreninger, I er medlemmer af. Alle voksne har også et ansvar for at høre på jer og sikre jer inflydelse," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Talrige børn inklusive Markus havde den fornødne selvtillid til at stille spørgsmål til statsministeren. 

Til sidst ville Markus slet og ret have at vide, hvad en statsminister laver.

"Ja lige nu står jeg sammen med jer i en have i Allinge. Det er en af de spændende dage. Men ellers er det møder efterfulgt af at læse papirer, inden man skal til møde for derefter at læse papirerne og endnu flere papirer inden endnu et møde..."

For første gang i løbet af tre kvarter blev børnene lettere tomme i blikket. Men mødet - endnu et af statsministerens mange møder - var så også slut.