Byens aktive rum - er de for alle?

Der sker ikke noget, bare fordi man skriver, at der skal ske noget! Sådan en sandhed gælder også for byplanlægningen. Gode intentioner gør det ikke. Bare fordi, man bygger et anlæg til at udøve parkour, så kommer der ikke nødvendigvis nogle og bruger de.? Hvordan sikrer vi høj kvalitet i tilbuddene mellem husene i boligområder og byer. Dét handlede debatten ‘Byens aktive rum er ikke for alle’ om på BL’s terrasseanlæg, lørdag på Folkemødet 2017. Og solen bragede ned på terrassen, mens børn i baggrunden byggede løs med LEGO klodser.

Moderator Jesper Pagh, direktør i Arkitektforeningen, tog fat i spørgsmålene om, hvordan vi sikrer, at byrummet og boligområderne favner en mangfoldighed og rummer forskellighederne? Hvordan skaber vi byrum og boligområder, som ikke lukker sig om sig selv, men derimod åbner sig op ud mod omgivelserne? Hvordan skaber vi byrum, hvor også de grupper, som ikke i særlig høj grad benytter de åbne byrums tilbud og aktiviteter, eksempelvis teenagepigerne, rent faktisk bliver synlige og aktive brugere af byrummet?

Og der var mange svar. Én af paneldeltagerne, Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle, lagde ud:

“Det er rigtigt, at man skal have en plan, en helhedsplan og en vision. Men man skal også rykke. I Vejle vil vi have fysisk aktivitet og skabe en robust by. Men vi skal være omhyggelige med at tænke over, hvem vi egentligt laver de her udendørstiltag for. Vi har måske haft en tendens til bare at lave en multibane og så regne med at så er alt fint. Vi fanger bare ikke alle grupper i byen. Der skal være et nyt fokus. I Mariaparken i Vejle har vi forsøgt at lave et område, hvor piger kan kigge lidt, inden de gør noget. Vi kigger i designet af multibanen på, at der er andre mennesker end dem, der bare har lyst til at være ‘på’. Nogle vil også gerne have mere tryghed,” sagde Lisbet Wolters.

Palle Adamsen, formand for BL - Danmarks Almene Boliger, fortalte om rammerne i landets boligområder, hvor der gøres rigtig meget for at skabe liv mellem boligblokke og aktivere byens rum.

“Men vi er også ydmyge i forhold til historien. I 1973 blev Gellerup kåret til årets by. Sådan skulle alle bo i fremtiden. Vi investerer mange milliarder kroner, så det er forbandet vigtigt at gøre det med respekt og en forpligtigelse til også at se måske 30 år frem. Vi har ikke svaret på alle fremtidens krav i dag. Men områderne skal ikke låses funktionelt fast. De skal være dynamiske,” sagde Palle Adamsen.

Fra Aarhus var rådmand Kristian Würtz (S). Han opfordrede folk til at tage ud til Gellerup, i stedet for hele tiden at tale om området. Der sker ufatteligt meget lige i øjeblikket, sagde han:

“Der er kul på i Gellerup og der skæres veje igennem området, som tiltrækker nye aktører. Tidligere indrettede vi os efter bilerne, men nu vil vi gerne genopfinde den offentlige adgang til offentlige steder. Udeserveringerne har i mange år overtaget de bedste byrum. Et godt rum i byen gør folk i stand til selv at gøre noget og tage ansvar for aktiviteter og liv,” sagde Kristian Würtz.

Stadsarkitekten fra Vejle var ikke uenig, men kom alligevel med en opfordring til politikerne.

“Måske var Gellerup ikke lige fremtidens byggeri alligevel, da det blev opført, men det er jo kendetegnende for mange boligområder, at de har nogle arealmæssige oaser i tætte byområder. Der er meget grønt som kan bruges. Og her må jeg opfordre til, at når man bygger og planlægger byen ikke sælger hele arealet til investorer, for så har man ikke de her åndehuller.”

Marie Traasdahl Staal, udviklingschef i GAME, og med stor erfaring i aktive byrum talte om nødvendigheden af at forankre aktiviteterne lokalt.

“Tag lige ud i Vollsmose en dag. Det er ikke nødvendigvis det kønneste område med de bedste faciliteter, men se bare på drengene. De er også et billede på, at nogle har aktiveret nogle ressourcer i dem. Store anlæg gør det ikke. Slet ikke overfor marginaliserede grupper,” sagde hun.