03. JUL. 2017 KL. 13:40

Ni partiledere kom forbi BL's Dome

folkemoede-2017-4.jpg

Martin Knuth

For tredje år i træk sendte TV 2 News fra BL’s Dome på Folkemødet 2017, og alle ni partiledere var forbi domen. 

Klokken er 13.03 torsdag, og Folkemødet 2017 har været i gang en god time. 

TV 2 News-helikopteren hænger lavt over Allinge. Den flyver i lav højde forbi havnen og Restauranten Røgeriet og når snart til BL’s Dome. Vi er live fra Folkemødet 2017 på TV 2 News, og optakten til første udsendelse, som er med Alternativets partileder Uffe Elbæk, er i gang. 

Kl. 13.10 åbner Elbæk hovedscenen med sin politiske brandtale, hvorfra han går direkte ned til BL’s Dome til interview.

Kameraet i helikopteren er zoomet helt ind på domen, og en langsom panorering viser aktiviteten på Cirkuspladsen – Folkemødets helt centrale plads – og rundt om BL’s Dome og på terrasseanlægget. En helt stille Østersø varsler begyndelsen på et folkemøde med vejr så smukt som en turistbrochure. Programmet Lippert & Langballe – med journalisterne Søren Lippert og Anders Langballe – er i gang. 

Dagen før står producer Kim Hjortkær i domen og kigger op imod det lysrig, der hænger spændt ud i midten af domen. News-teamet kom allerede mandag for at gøre klar. Kabler, mixere og lyd skal køres ind og ud af domen. 

 

Det har været nogle hårde dage med masser af opsætning af teknik, men vi glæder os til at komme i gang.

Kim Hjortkær, producer TV2 News

”Det har været nogle hårde dage med masser af opsætning af teknik, men vi glæder os til at komme i gang.” 


Folkets tavle hev partierne ud af domen

TV 2 News har igen i 2017-udgaven af Folkemødet, fra den 14.-17. juni, indgået en aftale med BL – Danmarks Almene Boliger om brug af domen. 

TV 2 har 14 mennesker med til BL’s Dome, som er tilknyttet de ni programmer, der sendes fra domen, samt de små nyskabelser, som nyhedskanalen har planlagt i år til direkte tv. Blandt andet producerer TV 2 en række walk and talks imellem værterne på terrasseanlægget. Også partileder-interviewene foregår på en lidt anden måde i år. Der er mere BL Dome i billederne, når partilederne sammen med værterne går ud ad døren og hen til ”Folkets Tavle”.
En helt almindelig analog tavle, hvorpå Folkemødets gæster kan skrive spørgsmål og kommentarer til den aktuelle politiker. De små stick it-sedler med input fletter værterne ind i programmet, og partilederen skal på direkte tv fra terrassen svare på folkets spørgsmål. En måde at gøre udsendelserne endnu mere dynamiske på.

”Alle er helt pjattede med at filme herinde,” siger Kim Hjortkær, da kameraerne igen er slukkede efter endnu et partileder-interview. 

Boligen 7/8 - 2017

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2613 )

0

Læseliste