04. JUL. 2017 KL. 11:09

Leder: Sol og sommer

_alr4212.jpg

Anna-Lene Riber

Det er som om, at vi i vores lille land kan have det lidt svært med solen. Lige nu står kalenderen på sommer og sol, men i skrivende stund er det nu mest regnvejr og 16 grader. Samme fornemmelse har jeg med solceller – de burde i større antal funkle fra almene tage, men der er nu mest noget regnvejr over det!

Det er som om, at vi i vores lille land kan have det lidt svært med solen. Lige nu står kalenderen på sommer og sol, men i skrivende stund er det nu mest regnvejr og 16 grader. Samme fornemmelse har jeg med solceller – de burde i større antal funkle fra almene tage, men der er nu mest noget regnvejr over det!

I dette nummer af Boligen har vi viet et helt indblik til en lang og træls proces om solceller. Den politiske velvilje fra skiftende ministre har været stor, men oplagte løsninger er blevet kvalt i bureaukratiske forviklinger og langsomhed. 

Lev nu op til jeres politiske udmeldinger og få bragt systemet for afregning af solcellestrøm i almene boliger i orden nu.

Bent Madsen, redaktør af fagbladet Boligen

Det hele startede tilbage i 2012, hvor den nye solcellestøtte blev vedtaget, og hvor den daværende minister Martin Lidegaard lagde vægt på, at nu kunne de almene boliger også komme med på det, som han betegnede som solcelle-bølgen. Siden har den nuværende minister Lars Christian Lilleholt gentaget samme holdning og flere gange annonceret, at nu var der en løsning klar. 

Løsningen var en enkel model foreslået af BL for såkaldt virtuel afregning, så man inden for rammerne af et alment boligområde kan foretage nettoafregning. BL har løbende presset på for en løsning, og i både 2015 og 2016 har den nuværende minister annonceret, at modellen skulle være klar om kort tid, og samtidig beklaget, at der er gået så lang tid. 

Status er nu – fem år efter den ”nye lov” blev vedtaget i 2012 – at der fortsat ikke er en afklaring. 

Her må det bare tørt konstateres, at det er helt urimeligt. Boligorganisationer har i tillid til politiske signaler projekteret solcelleanlæg, som der så senere viser sig ikke at være realisable, fordi forholdene omkring afregning af solcellestrøm fortsat er uafklarede. 

Siden 2012 har der flere gange været frygt for, at solcelle-bølgen skulle gå amok og koste staten betydelige midler. Her er det meget væsentligt at understrege, at solceller på almene tage typisk vil have en begrænset størrelse i forhold til husstandenes elforbrug, fordi der i den almene sektor er mange etageboliger. Almene solceller bør derfor ikke på nogen måde vække bekymring for et ustyrligt forløb, tværtimod. 

Her skal lyde en indtrængende appel til politikerne – lev nu op til jeres politiske udmeldinger og få bragt systemet for afregning af solcellestrøm i almene boliger i orden nu.

God sommer!


Boligen nr. 7/8 - 2017

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste