23. FEB. 2017 KL. 00:00

Før fogeden banker på

20170124_bl_udsã-ttelser_konference_043_2_full-window-size.jpg

Thomas Arnbo

Sidste år blev 2.500 familier sat på gaden af fogeden. 56 procent var almene beboere. Sociale viceværter og et tæt samarbejde med kommunen kan forebygge flere fogedudsættelser, viser en ny rapport fra CFBU.

Eksempler på det gode samarbejde var på skemaet, da Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) afholdte en konference om forebyggende indsatser ved fogedudsættelser i København.

Økonomisk rådgiver Lars Salomonsson Christensen banker på beboernes døre, inden fogeden gør det. Hver dag tilbyder han sin økonomiske ekspertise til de beboere, der helst lukker øjnene for rudekuverterne i Bo-Vest.

Hos Københavns Kommune er der også fokus på det gode samarbejde imellem boligorganisationerne og kommunen. De har erfaringer med, at når kommunen udlåner medarbejdere, der for en periode er fuld tid i boligområdet, forbedres samarbejdet, og Københavns Kommune og boligselskaberne ender ikke med at modarbejde hinanden pga. misforståelser.

Det kan have store konsekvenser for den beboer, der oplever en fogedudsættelse, både økonomisk og socialt. Hver fjerde beboer, der er blevet udsat af fogeden, er hjemløs året efter udsættelsen, og vedkommende fortsætter typisk med at forværre sin gæld yderligere.

En rapport fra CFBU viser, at det forebyggende arbejde med økonomiske rådgivere kan spare boligorganisationerne for 130.000 kroner pr. 1.000 lejermål. Vel at mærke først når indsatsen er ordentligt etableret. Det første år lykkedes det nemlig kun at nedbringe udsættelserne med to procent, og det efterfølgende år er effekten steget med 23 procent, hvilket svarer til 2,4 fogedudsættelser pr. 1.000 lejemål. I rapporten fra CFBU beregnes, at en fogedudsættelse i gennemsnit koster 54.000 kroner for boligorganisationen alene. Dertil kommer omkostningerne fra kommunen, som det ikke har været muligt at prissætte.

Dårligt match imellem indkomst og husleje samt en lav indkomst oven på en uoverskuelig gæld er tilsyneladende nogle af de væsentlige faktorer, der går igen hos dem, der når til en effektiv fogedudsættelse, viser tal fra SFI.

Omfang og konsekvens
Heldigvis bliver mange sager taget i opløbet. Imellem 16.000 og 18.000 sager sendes til fogedretten hvert år, hvor hver femte ender i det, man kalder en effektiv udsættelse, hvor fogeden reelt møder op og beder beboeren fraflytte boligen. Mens flere af sagerne afsluttes, inden der overhovedet har været en fogedsag, slutter andre med, at der findes en løsning efter første møde i fogedretten. Omkring 13 procent af sagerne resulterer i, at lejerne selv fraflytter lejemålet, inden fogeden når at effektuere udsættelsen, viser rapporten fra CFBU.

Det kan have store konsekvenser for den beboer, der oplever en fogedudsættelse, både økonomisk og socialt. Hver fjerde beboer, der er blevet udsat af fogeden, er hjemløs året efter udsættelsen, og vedkommende fortsætter typisk med at forværre sin gæld yderligere.

Derudover er det i sidste ende kommunen og boligselskaberne, der står tilbage med regningen og det økonomiske tab.

Inden fogeden kommer
Økonomisk rådgivning, opsøgende arbejde og et tæt samarbejde med kontaktpersoner hos kommunen har skabt gode resultater hos Bo-Vest. Her er antallet af fogedudsættelser faldet fra 48 personer i 2010 til 11 personer i 2016. Det skyldes blandt andet mere opsøgende arbejde fra de økonomiske rådgivere. Økonomiske rådgivere er tilknyttet området, så de kender flere af beboerne og tilbyder også anonym rådgivning over telefonen.

Den største udfordring for de tilknyttede økonomiske rådgivere er at få folk til at møde op og overholde aftalerne. Det er også derfor, de ikke henvender sig via rudekuverter, hvor de højst sandsynlig ender i samme bunke som uåbnede regninger. I stedet laver de opsøgende arbejde og banker reelt på døren hos dem, der sidder i saksen.

Susanne Grøn er områdechef for Bolig- og Beskæftigelsesenheden hos Københavns Kommune. Kommunen har 28 boligrådgivere ansat, hvis primære funktion er at forebygge fogedudsættelser. Kommunen har oplevet, at de forskellige instanser (fx sociale viceværter, gældsrådgivere, boligselskaber og kommunen) ender med at modarbejde hinanden og graver grøfter i stedet for broer, når de er flere, der forsøger at hjælpe den samme borger. Derfor er kommunens erfaringer, at de bedste resultater sker, når kommunen samarbejder tæt med helhedsplanerne eller boligselskaberne for en fælles indsats. Kommunen opnår de bedste resultater, når en eller flere kommunale medarbejdere bliver delvist udlånt til boligområderne for en periode. 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste