Ole Birk Olesen besøgte fsb’s Planethusene

05. DEC. 2017 KL. 12:41

Ole Birk Olesen besøgte fsb’s Planethusene

obo-i-vanloese.jpg

fsb

De 158 nye boliger, der er opført oven på Vanløses nye indkøbscenter ”Kronen”, fik mandag promenent besøg. Klokken 12.00 ankom transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen for blandt andet at høre om erfaringerne med at blande privat og alment byggeri.

 

Hvor vigtigt er det at blande almene og private udlejningsboliger, så der er noget for forskellige pengepunge? Hvor højt skal man bygge for at få plads til alle de, der vil bo i København. Og hvordan fungerer samarbejdet mellem en privat investor og en almen boligorganisation, når loven siger, at en privat investor nu skal give plads til op til 25 pct. almene boliger ved nybyggeri. Det og en række andre spørgsmål blev diskuteret ved en rundbordssamtale, da transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen var på besøg i fsb’s Planethusene i Vanløse. Her flytter de første beboere ind i februar. Rundt om bordet sad fsb’s formand Steen Søndergaard Thomsen og repræsentanter for Solstra Capital Partners og Sangberg arkitekter.

Et højtliggende bykvarter med udsigt

Fra både fsb’s formand, Steen Søndergaard Thomsen, og repræsentanterne fra Solstra Capital Partners, der har bygge 118 af de i alt 158 boliger på toppen af det nye indkøbscenter i  Vanløse, blev der givet udtryk for gode erfaringer. fsb står for de 40 almene boliger – 30 familieboliger og 10 ungdomsboliger. Center og de nye boliger ligger centralt i hovedstaden ved Vanløse Torv, S-togstation og metrostation. Boligerne, der er 1-3 plan, er placeret som en mini-bjerglandsby med stueplan 12 meter over jorden og stier fri for bil- og cykeltrafik. Det nye højtliggende bykvarter får en række grønne byrum, en flot udsigt og masser af indkøbsmuligheder et par trappetrin fra døren.

Ministerens interesse for Vanløse

Ole Birk Olesen havde bedt om at besøge Planethusene, for blandt andet at se, hvordan 25 procents-reglen for bruges og virker og  bruges. (Den del af planloven, der siger, at op til 25 pct. af nybyggeri skal bestå af almene boliger, hvor huslejen kan holdes nede).  Samtidig udviste ministeren også stor interesse for det arkitektoniske projekt, der er forbundet med at placere en samling af huse oven på et stort indkøbscenter. – Et lille tætbygget bycentrum, med beboelse og handel tæt på et trafikknudepunkt.

Projektet er gennemført med den såkaldte delegeret bygherre-model, hvor det er den private bygherre, der bl.a. står for at finde rådgivere og totalentreprenør. Byggeriet er etableret som moderne modulbyggeri.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Gode råd fra kommunen under skraldekonflikt

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Gode råd fra kommunen under skraldekonflikt

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2616 )

0

Læseliste