Almene renoveringer tiltrækker seniorer fra parcelhuse

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har evalueret renoveringen af 11 almene boligbebyggelser, som er gennemført med støtte fra Landsbyggefonden fra 2014 til 2016.

Boligforsker Mette Mechlenborg, SBi, har sammen med professor Claus Bech-Danielsen, SBi, kortlagt de fysiske indsatser og lavet en vurdering af, hvilken virkning de har haft på boligområdernes arkitektur og boligkvalitet samt på det sociale liv i boligområderne.

Mette Mechlenborg, SBi, fortæller, at når man opdaterer boligtyperne ved eksempelvis at øge tilgængeligheden, fastholder man nogle af de gamle beboere, som er ved at blive ældre. Men man tiltrækker også nye.

”Mange almene boligbebyggelser er fra anden verdenskrig og senere og har ikke øget tilgengælighed i form af elevatorer og andet. Vi har en befolkningsgruppe fra den tid, som er ved at være ældre. De kan nu blive boende, fordi man har fremtidssikret boligerne ved at tænke boligerne ind som seniorvenlige. Og det er vigtigt at fastholde de ældre, for de kender bebyggelsen og det sociale fællesskab,” påpeger hun og fortæller, at det i flere tilfælde har vist sig muligt at tiltrække ældre mennesker fra nabokvarterer som for eksempel i Houlkærparken i Viborg.

Åbner op for omverdenen
Også parcelhusejere, der når alderdommen, og som ikke magter at holde hus og have, er i stigende grad begyndt at få øjnene op for nyrenoverede almene boliger.

”I parcelhusejerne har vi en ny beboergruppe, som måske aldrig har boet alment før. Vælger de at flytte ind i en nyrenoveret almen bolig, får de muligheden for at blive boende i lokalområdet. Mange boliger har tilmed adgang til haver og grønne områder, og oven i får de al den service, der knytter sig til at bo alment,” uddyber hun.

Evalueringen viser også, at mange almene boligområder har en så stor størrelse, at de i sig selv bliver betragtet som bykvarterer. Her er det vigtigt at arbejde bystrategisk og tænke nærområderne med ind i renoveringerne.
Ifølge Mette Mechlenborg har man eksempelvis i Houlkærvænget, Viborg, haft en bebyggelse, der har været meget lukket omkring sig selv. Her har man blandt andet fået etableret et fælleshus, som ligger helt ud til kanten med glasfacader, så man kan se det levede liv udefra.

”Man åbner op for verdenen, så de kan få et kig ind. Og det afmystificerer almene boligområder. Det siger ikke noget om bebyggelsen, men giver et billede af noget af det liv, der bliver levet derinde, så det ikke kun bliver opfattet som en ghetto,” påpeger hun.