31. AUG. 2017 KL. 00:00

Leder: Nærpoliti - forudsætning for bandeforebyggelse

_alr4212.jpg

I foråret præsenterede justitsminister Søren Pape Poulsen en bandepakke med en forslag til værktøjer, som skal bekæmpe rocker- og bandekriminalitet. Eksempelvis at man kan forhindre kriminelle i at bo og i det hele taget at opholde sig i bestemte områder af byen i op til flere år.

Både i forbindelse med politiforliget for 2015 samt den seneste akutpakke, justitsministeren præsenterede den 10. august, sikres politiet flere ressourcer. Ifølge politiforliget skal der uddannes flere politibetjente. Og i akutpakken lægges der op til, at militæret nu skal overtage en del opgaver.


Vi er ligesom mange andre glade for mere politi, for utrygheden på grund af bande- og rockerkonflikter hersker alt for mange steder i København, Aarhus og Odense. Men – og der er et kæmpestort ”men” – de vigtigste initiativer er dem, regeringen fortsat mangler.

Vi mangler fortsat de initiativer, der ligger i den forebyggelsespakke, justitsministeren har lovet kommer i løbet af efteråret.

 

Lad os genopfinde "Jørgen Betjent". Ham eller hende, som børnene og de unge kan have som forbillede.

De nuværende initiativer er fortrinsvist skabt med henblik på at få de kriminelle bag tremmer. Hvad de naturligvis skal, men vi får ikke forebygget, at hele bandeuvæsnet kan eskalere, for bandelederne kan fortsat ret uhindret rekruttere nye unge til at udføre de beskidte opgaver.


Mere politi kan gøre en kæmpe forskel i forebyggelsen. Men det skal bruges rigtigt. Boligområderne, de udsatte unge, skolerne, fritidsinstitutioner og forældre efterlyser et politi, som de kender og føler sig trygge ved. Betjente, der kender skolelærerne, viceværterne, lederne på fritidshjemmet, de udsatte børn og deres forældre. Et politi, som kan indgå i et fast og konkret arbejde med folk i kommuner og byområder. Det virker.


Så lad os genopfinde ”Jørgen Betjent”. Ham eller hende, som børnene og de unge kan have som forbillede. Som regelmæssigt kommer i ungdomsklubben for at spille fodbold. Det gør en forskel, også på den lange bane. 

Boligen nr. 9 - 2017

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Rolfrasmussolveig2 Ambitionen om den blandede by fordufter på en byggegrund i Ørestad
Anitta Fjordparken 1 Fra kontorassistent til direktør på 13 måneder: ”Hvor svært kan det være”
Klaus Ringgard Per Feder Og Hans Firma Er Ng21 Boligdirektør om afstemninger: “Den her model virker hver gang”
RW 210922 FAB Elbiler 0010 Ny guide viser vejen til el-biler i boligafdelingerne
Hjemløshed Sådan kan kommuner skaffe flere almene boliger til hjemløse
Se alle artikler ( 2379 )

0

Læseliste