Dømt til nedrivning: Derfor står Amagers første højhus endnu

Egentlig skulle det have været tømt og slet ikke eksisteret i skrivende stund. Allerede i 2011 blev det besluttet, at højhuset, der er nabo til Urbanplanen på Amager, skulle rives ned. Men sagen er ikke helt så enkel. I 1988 viste en betonrapport, som rådgivningsfirmaet Dominia stod bag, at ­betonelementer i det lidt over 45 år gamle hus var så dårlige og havde revner, at de burde udskiftes via en større renovering. Byggechef Mogens Tokkes­dal, Dominia, der har haft sagen i 30 år, husker, at man på et tidligt tidspunkt gik i gang med adskillige udbedringsprojekter, men at sagen altid er faldet på økonomien. 

Totaløkonomien har ikke kunnet hænge sammen, da det har vist sig at være lige så dyrt at renovere højhuset, som det ville være at bygge noget tilsvarende nyt. Omkring 100 millioner kroner er renoveringen estimeret til, som Landsbyggefonden desuden har afvist at støtte økonomisk.

Lige siden har Dominia foretaget 1-årseftersyn på højhuset, og fornylig er huset kommet under endnu mere skærpet tilsyn med to årlige eftersyn, da det denne sommer har vist sig, at hastigheden, som betonen nedbrydes med, er kraftigt accelererende.
 

”Det kan betyde, at vi skal blive ved med at sætte sikkerhedsbeslag på. Men det kan også betyde, at vi på et tidspunkt vil råde bygherrerne til, at nu går det simpelthen ikke længere. Vi har siden 2011 fået af vide, at huset bliver revet ned. Jeg kan ikke udtale mig om, hvor længe man kan blive ved med at lave lappeløsninger på høj­huset, for i princippet kan man blive ved med at sætte sikkerhedsbeslag på hvert eneste hjørne på hvert eneste element. Som teknikere kan vi blive ved med at forstærke huset, men det er der formentlig ikke nogen idé i,” forklarer han.  

Ikke genhusning til alle
Hos Domea, der administrerer højhuset, fortæller kundechef Jytte Jensen, at da man i 2011 beslutter, at det 16-etagers højhus med 240 lejemål skal rives ned, tager man også genhusningspligten på sig. Men ikke over for alle beboere. I stedet for at lade huset blive et spøgelseshus, efterhånden som folk flytter derfra, og også for at modsvare tomgangshusleje, lader man nye beboere flytte ind efter 2011. Dog på midlertidige kontrakter. Og det er disse godt 40 beboere, som Domea ikke mener at have genhusningspligt overfor.

I skrivende stund har Domea sammen med Kuben Management, der står for genhusningen, fundet nye hjem til 84 beboere på permanent kontrakt og mangler at finde en ny bolig til de resterende cirka 48 beboere. 

”Vi kan jo se, at det ikke er sådan at knipse med fingrene at finde boliger til genhusning. Beboerne søger billige boliger til omkring 4.000 kroner om måneden, fordi de er på overførselsindkomster. Mange af dem har det dårligt socialt og har skavanker og misbrug. Det er svære mennesker at placere af mange årsager, både økonomisk og fordi de alle sammen gerne vil blive på Amager. Og det lader sig heller ikke gøre. Derfor er hele processen med genhusning og nedrivning forskubbet,” siger hun og fortæller, at man er gået nye veje ved at kvittere med en kontantsum på 16.000 kroner til de beboere, der selv finder en bolig, hvilket nogle beboere har taget imod.

Genhusning har lange udsigter
Genhusningskonsulent Arne Simonsen, Kuben Management, forklarer, at Domea ikke har særlig mange boliger i København. Derfor har man indledt et samarbejde med andre boligselskaber, såsom KAB og Lejerbo, om at stille boliger til rådighed, der er tilbage fra byfornyelsen, som er lejemål, man brugte til genhusning, da man byfornyede. 

”Problemet er at finde små og billige boliger på Amager. Med det flow, vi har i lejlighederne nu, så går der minimum to år, inden vi får genhuset de sidste beboere,” forudser han. 

Tilbage står de omkring 40 beboere på midlertidige kontrakter uden ret til genhusning. Afdelingsformand Torben Joensen er en af dem. Han mener, at han har ret til at blive genhuset på lige fod med de beboere, der har skrevet under på en almindelig lejekontrakt. 

”Jeg synes ikke, at man kan kalde det for en midlertidig bolig, når man bliver ved med at forlænge mig, og jeg har boet i huset i seks år. Jeg mener, at Domea er forpligtet til at finde en lejlighed til mig. I princippet står alle os, der ikke har genhusningspligt, på gaden til næste sommer, hvor kontrakten ud­løber, medmindre vi bliver forlænget igen,” påpeger han. 

Jytte Jensen er klar over, at beboerne på midlertidige kontrakter kræver de samme rettigheder. Hun siger: 

”Beboerne på midlertidige kontrakter vidste fra start, hvilke kriterier der gjorde sig gældende. Og nogle af de mennesker er jo frygteligt sårbare. Jeg ville ønske, vi kunne hjælpe alle med genhusning. Men vi har allerede så svært ved at finde genhusning til beboerne på almindelige lejekontrakter.” 

Boligen nr. 9 - 2017