Integrationsydelsen kan have haft indflydelse på udsættelsestal

Rettelse: I onsdags skrev vi i en artikel på Boligens hjemmeside, at effektueringen af udsættelser med en fogedretsdom kan tage over et år. Det er for så vidt også korrekt, når det gælder fogedsager, som omhandler alvorlige husordensovertrædelser eller for omgivelserne farlig adfærd.

Når det gælder fogedsager for manglende huslejebetaling, går processen hurtigere, omend der også her ud over tiden, der går fra lejen ikke er betalt, til sagen bringes for retten, også er betydelig ventetid på, at sagen behandles og efterfølgende effektueres.

Det er usandsynligt, at fogedudsættelser på grund af manglende huslejebetaling efter den 1. oktober 2016 kan være effektueret i 2016. Redaktionen fastholder derfor, at kontanthjælpsloftet ikke har haft indflydelse på Domstolsstyrelsens tal for udsættelser i 2016.

Men det kan ikke udelukkes, at sager, som er påbegyndt efter den 1. juli 2016, kan være færdigbehandlet ved fogedretten.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at personer, der har misligholdt deres huslejebetaling efter den 1. juli 2016, kan være ramt af effektueret udsættelse af fogeden. Dette er i modstrid med det, redaktionen skrev i artiklen i onsdags.

Vi beklager.

Red.

-----------------------------------------------------------------------------

Laveste udsættelsestal siden 2002
Kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timersreglen kan kun i begrænset omfang have haft indflydelse på statistikken.

Antallet af lejere, der sættes ud med fogedens hjælp, fordi de ikke har betalt husleje, er fortsat faldende. Siden 2011, hvor tallet var på det højeste med 4.405 husstande, der på fogedens bud øjeblikkeligt måtte forlade boligen med børn, indbo og husdyr, er tallet mere end halveret.

Ifølge de seneste tal fra Domstolsstyrelsen blev der i 2016 udsat 2.115 husstande. Det er det næstlaveste antal, siden styrelsen i 2002 begyndte at registrere udsættelserne fra landets 24 retskredse. Kun i 2002 – altså første år med registreringerne – var tallet med 1.900 udsættelser lavere.

Mørketal
Det bør dog nævnes, at tallene fra statistikkens første år ikke umiddelbart er at sammenligne med dem fra de senere år, herunder også 2016. I 2008 præsenterede Domstolsstyrelsen pludseligt betydeligt lavere tal end tidligere. Det skyldtes, at beregningsmodelen var blevet ændret i forhold til tidligere, hvor statistikken omfattede alle de sager, hvor der i fogedretten var faldet en udsættelsesdom.

Pludselig talte udsættelsesdomme, hvor lejeren nåede at flytte, inden fogeden kom. Det bevirkede et fald på 20 procent. Udsættelsestallene fra Domstolsstyrelsen skal derfor ikke nødvendigvis tages som et vidnesbyrd om, at færre eller flere er nødt til at flytte, fordi de ikke kan betale husleje.

L92
I juni 2009 vedtog Folketinget en lovpakke (L92), som indeholdt en række værktøjer, kommuner og boligorganisationer kan anvende i bestræbelserne på at reducere antallet af lejere, der må udsættes.

Eksempelvis forpligter L92 kommuner og boligorganisationer til at tale sammen, inden en sag sendes til fogedretten. Kommuner og boligorganisationer synes at blive stadig bedre til sammen at finde løsninger, herunder til at skaffe de udsættelsestruede en anden og billigere bolig. Husstandene må flytte. Men ikke på gaden efter en traumatisk udsættelse af fogeden.

Kontanthjælpsloftet
Selvom integrationsydelsen allerede trådte i kraft den 1. juli 2016 og kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen den 1. oktober 2016, kan de to regler kun i begrænset omfang influere på statistikken for 2016.

Kun gennemførte udsættelser tælles med i statistikken. Selve processen, fra første rykker udsendes af boligorganisationen, til Kongens foged effektuerer en egentlig udsættelse, varer i langt de fleste af landets retskredse adskillige måneder.